Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Eden Maguire: Beautiful Dead – Jonas

Emner: , , , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Eden MaguireUdskriv anmeldelsen • 27. oktober, 2009

Beautiful deadDe Smukke Engle er hverken levende eller døde, de venter på noget og kan ikke finde ro…

Byen Ellerton er ramt af sorg. Fire unge mennesker er på mystisk vis døde inden for blot et år! Først Jonas, Arizona, Summer og nu Phoenix. Smukke Phoenix med de gråblå øjne og det halvlange sorte hår, der har efterladt Darina fortvivlet, knust, gået i stykker…

”Elskede du Phoenix?” spurgte hun stille. ”Helt vildt. Du drømmer ikke om det. Han så ind i mit hjerte, jeg så ind i hans. Vores parader var nede, lige fra første kys. Vi var fuldkommen åbne.”

Darina er fortabt i sin sorg. Hun længes vanvittigt efter Phoenix, og da hun pludselig begynder at se ham over alt og høre lyden af baskende vinger i sit hoved, tror hun først, at hun er ved at blive sindssyg. Hvad er det, der sker? Phoenix påstår, at han – ligesom Jonas, Arizona og Summer – er en af De Smukke Engle, en af de hvileløse sjæle fanget i limbo, der er vendt tilbage til jorden for at finde ud af sandheden omkring deres død.

Med udsigt til at få lov til at tilbringe tid sammen med sin elskede Phoenix indvilliger Darina i at hjælpe med at opklare de mystiske omstændigheder ved deres utidige afgange. Hun må starte med Jonas, der har været en af De Smukke Engle længst, og tiden er derfor ved at løbe fra ham. Sølle 10 dage er han fra at være fanget i limbo for altid. Jonas kørte galt på sin motorcykel, og kæresten Zoey sidder nu lammet i en kørestol med hukommelsestab. Ingen ved derfor, hvad der skete. Kan Darina nå at få bragt tingene omkring hans død i orden og sat ham fri i tide?

Beautiful Dead skildrer i lighed med Twilight en paranormal romance. Darina er håbløst forelsket i en levende død, og der er samme dyrkelse af en umulig og altopslugende overjordisk kærlighed. Men når det gælder intensiteten af denne højtravende teenagekærlighed, så når Beautifuld Dead ikke samme højder som Twilight. Jeg blev ikke helt grebet af Darinas sorg og følelser for Phoenix. Nok er hun modig og handlekraftig, men deres forhold virker en anelse forhastet og overdrevet. Måske lider det under det faktum, at man først stifter bekendtskab med Phoenix efter hans død? I hvert fald håber jeg, at karaktererne udvikles og kærlighedsforholdet kommer ud over det lidt stereotype og hyperromantiske stadie i de næste bind.

Når det ikke var forbindelsen mellem Darina og Phoenix, der drev mig til at læse videre, så var det i stedet konceptet omkring De Smukke Engle, der fungerede for mig. Blændende smukke, overjordiske og magtfulde skabninger, der har evnen til at gøre sig usynlige og slette folks hukommelser. Alle bærer de et dødsmærke: en tatovering af englevinger på det sted, hvor de blev dødeligt såret – et fint og originalt træk, synes jeg – og alle har de en deadline for deres tilbagevenden, for retfærdigheden skal ske fyldest inden for et år, ellers er konsekvensen fatal.

Desværre mister historien noget af sin nerve i slutningen, men det ændrer nu ikke ved det faktum, at jeg er efterladt nysgerrig og spændt på at høre Arizona, Summer og Phoenix folde deres historier og de mystiske omstændigheder omkring deres død ud i de kommende bind. Næste bind er Arizonas.

Bogtrailer:

Eden Maguire: Beautiful Dead – Jonas. Oversat af Erik Barfoed. Politikens Forlag, 2009. – 272 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (22 stemmer)
Loading...

19 kommentarer »

  1. […] Dead – Arizona er fortsættelsen til Beautiful Dead – Jonas. Historien bærer præg af, at forfatteren er grebet af den altopslugende, umulige kærlighed, som […]

  2. Jeg har det præcis på samme måde som dig omkring Phoenix og Arizonas forhold. Det virker lidt for overfladisk, og ville virkelig ønske, at der var en bog FØR den her, hvor vi måske kunne få at se, hvordan deres forhold blev opbygget, inden han døde. 🙂 Ligeosm i Twilight. Der bliver Edward og Bellas forhold ligeså stille bygget op…og det er derfor vi bliver så kede af det i New Moon. For vi føler, at vi kender Bella og Edward.

  3. Jeg har ikke kunnet læse noget lige siden jeg læste Twilight, fordi jeg syntes alle bøger var for kedelige, men det ændrede denne her bog. Jeg syntes at bogen var rigtig spændende og jeg glæder mig til at læse de andre bøger.

  4. Hej Tilde
    Hvis du gerne vil læse andre bøger om udødelig kærlighed, så prøv også Evermore af Alyson Noël eller Forelsket i en engel af Becca Fitzpatrick. Du kan finde anmeldelser af begge bøger her på Fortællingen 🙂

  5. Hej
    Jeg vil rigtig gerne læse bøgerne, men jeg kan bedst lide at læse dem på originalsproget, og jeg kan ikke finde den på engelsk nogen steder, nogen der ved, hvor man kan finde den på engelsk? 🙂

  6. Hej Lene
    Du kan låne bøgerne på engelsk på bibliotekerne. Hvis dit lokale bibliotek ikke har dem på engelsk, så kan de skaffe dem hjem til dig fra et andet bibliotek i landet.
    Hvis du gerne vil købe bogen på engelsk, kan du bl.a. gøre det på Saxo.com:
    http://www.saxo.com/dk/item/jonas-paperback.aspx?searchkeyword=beautiful+dead

  7. tak 🙂

  8. Jeg synes bogen er rigitg god 🙂 Phoenix og Darina er rigtig søde sammen..
    Men jeg synes altså slet ikke at den minder om Twilight sagaen, for at være ærlig.
    -Klart anbefales

  9. Hej.

    Jeg syntes personligt bogen er rigtig god.
    Men jeg skal skrive en boganmeldelse om den, og jeg ved ikke hvilken
    by de bor i?
    Jeg håber jeg kan få svar inden på torsdag.
    Hilsen Clara. (-:

  10. Hej Clara

    Darina bor i byen Ellerton – held og lykke med boganmeldelsen.

    Hilsen Annie

  11. Jeg syntes selv, at bogen er god.
    Jeg læser meget, og har læst bøger som Skammerens datter, Evermore, Dæmonernes hvisken og Twilight. Jeg syntes at bogen er lidt kedelig indimellem og for forudsigelig..
    Den er god nok alligevel, og jeg kan godt anbefale den til dem, som gerne vil læse noget ikke for tykt.

    God fornøjelse med bogen

    Asta Olsen

  12. Har læst bog 1,2 og 3 og er igang med bog 4. Synes altså ikke det minder om Twilight men det er stadig en ufattelig god bog <3 Men synes nu 3'eren om Summer er mest spændene. Der kommer heletiden noget uventet.

  13. Hejsa
    Jeg håber virkelig at i kan hjælpe mig.
    – Jeg er ved at skrive en lille biografi om Eden Maguire, som skal bruges i en boganmeldelse, men kan ikke finde ud af hvornår Eden Maguire er født…

    Mvh. Emil Labich

  14. Hej 🙂
    Jeg skal skrive boganmeldelse og jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan Darina, Phoenix, Summer, Hunter, Jonas og Zoey ser ud 🙂
    Håber du svarer 🙂

  15. Jeg synes at bogen er helt vildt god! Jeg skal lave en boganmeldelse og forfatterportræt men jeg kan ikke finde nogen hjemmeside på dansk om Eden Maguire:( Svar gerne så hurtigt som muligt:)
    -Denne bog kan stærkt anbefales-

  16. Hej

    Jeg er også igang med en boganmeldelse af Beautiful Dead. Jeg kan heller ikke finde ud af noget Eden Maguire, og det irritere mig da jeg snart skal aflevere den.

    Håber der er nogle som kender en hjemmeside eller andet som indholder fakta om forfatteren.

    (Anmeldelsen afleveres den 22/4-13) til jer der vil hjælpe mig. 😀

    Tak på forhånd!

  17. Kæft jeg elsker den serie altså! Har lige læst den sidste med Phoenix, den er sørgelig til sidst, men alligevel fantastisk. Jeg har virkelig ALDRIG læst sådan en perfekt serie. Elsker det hele ved den, dens handling, dens måde at fortælle det på, måden at skrive det på, BARE FANTASTISK! 🙂

  18. fantaiskl bog! jeg er vild med denb bog ! jeg læste den første på kun 2 dage. det var svært at lægge bogen fra mig! helt klart en af de bedste bøger jeg har læst i mit liv! jeg kan vikkelig anbefalde den

  19. fantaiskl bog! jeg er vild med denb bog ! jeg læste den første på kun 2 dage. det var svært at lægge bogen fra mig! helt klart en af de bedste bøger jeg har læst i mit liv! jeg kan vikkelig anbefalde den . jeg glæder mig ret meget til at gå i gang med den næste bog i denne FANTASTIKE serie !