Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Stephenie Meyer: Twilight – Tusmørke

Emner: , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Stephenie MeyerUdskriv anmeldelsen • 6. februar, 2009

twilightVille du ofre alt for kærlighed?

Efter lang tids venter er tiden endelig kommet; filmatiseringen af Twilight har Danmarkspremiere. I forbindelse med filmen genudgives bogen med en flot, stemningsfuld forside. Twilight er tidligere udkommet i 2 bind med titlen Tusmørke.

Teenageren Bella flytter fra evigt solskin til den lille våde og tågede by Forks for at bo hos sin far. Omvæltningen er enorm, de få solskinstimer og de store skove, der omringer byen, gør tilværelsen i Forks dyster og kedelig.

I skolen vækker Bella straks opsigt, og hun bliver hurtigt populær, men falder aldrig helt til blandt de andre elever med venindesnak og flirtende drenge. Allerede første skoledag lægger hun mærke til en gruppe unge, som skiller sig ud fra mængden. De er rolige og stilfulde og holder sig altid for sig selv. Især lægger hun mærke til den gådefulde og smukke Edward, der brænder sig ind i Bellas sjæl. Med et har hendes kedelige tilværelse i Forks et formål, tanken om et glimt af Edward fylder hendes tanker dag og nat.

Men Edward har en hemmelighed, han er vampyr, og hans selskab er livsfarligt for Bella. Alligevel drages hun af ham og deres forhold udvikler sig langsomt. Edward bor sammen med andre vampyrer, som – mod deres natur – har valgt at stille deres blodtørst med dyr frem for mennesker. Men fristelsen er stor og konstant, og deres kærlighed bliver en fare for både Bella og Edward men også for deres slægtninge.

Twillight er en meget romantisk bog. Vampyrdelen fylder forholdsvist lidt, der er romantikken, der er det styrende. Bella og Edwards kærlighed er meget svulmende, styret af drifter og begær, og er man til den slags, forsvinder man hurtigt ind i det romantiske univers. Over 400 sider får man, med stjålne blikke, famlende og altoverskyggende kærlighed inden det for alvor rigtig bliver farligt.

På den ene side kunne jeg ønske mig, at vampyr- og faredelen fyldte lidt mere i romanen. Jeg ville gerne have set et stærkt opgør med indædt had og kamp til døden. Men måske har jeg det til gode til næste bind i serien. På den anden side nød jeg at følge forholdet mellem Bella og Edward og se det udvikle sig. Der er en intens energi mellem de to, som man nemt fornemmer i bogen, og som jeg glæder mig til at opleve på det hvide lærred.

Fans af serien kan glæde sig. Seriens 2. bind, New Moon, udkommer på dansk i løbet af foråret.

Meyer, Stephenie: Twilight – Tusmørke. 2. udgave, oversat af Birgitte Brix. Carlsen, 2009, 505 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (27 stemmer)
Loading...

52 kommentarer »

  1. Jeg har været inde og se Breaking Dawn her i december.
    Den er mega god og kan nu købes på Dvd.
    Alt med Twilight kan anbefales, og det gør jeg så.

    XOXO TheTwilightFan.

  2. Jeg må indrømme jeg er mere til filmene, også i dette tilfælde. Når det så er sagt, så er det absolut ikke nogen dårlig bog.

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)