Garth Nix: Høje Lørdag
Emner: del af serie, fantasy, fra 12 år • Se alle anmeldelser af: Garth Nix • • 16. april, 2010Alting ryster i angst før afslutningen.
Arthur har nu erobret fem af de magiske nøgler og samlet fem dele af Testamentet, og det gør ham ganske magtfuld. Men det gør nu ikke denne sjette bog i serien Rigets nøgler til en skovtur for ham, for Nix forstår til stadighed at smide nye udfordringer efter sin helt. Arthur har måske adgang til en forfærdelig masse magi, men det hjælper ikke stort, når hver eneste lille dråbe af den, han bruger, drager ham længere og længere væk fra hans menneskelighed. Og han går til opgaven med betydeligt mere selvtillid i denne omgang, men det betyder heller ikke meget, når selve Huset, hele universets midtpunkt, er ved at gå i opløsning omkring ham.
Der har hele tiden været en bibelsk tone i Garth Nix’ fantasyserie, og den bliver der skruet op for her, da Høje Lørdag stifter krig mod himlen. Mægtige hære, teknologi og troldmænd bevæger sig mod slagmarken, og midt i det hele sniger Arthur sig af sted. Han ved, at tiden er knap, for i vores verden har han måtte sætte tiden på pause – hospitalet er målet for en række atommissiler, der skal stoppe den pest, som har plaget byen.
Det er med andre ord endnu engang lykkedes Nix at skrue op for tempoet og den overhængende fornemmelse af panik.
Jeg kan se på mine tidligere anmeldelser af serien (Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag og Fredag), at jeg er blevet stadig mere vild med den hen ad vejen. Jeg var lidt tvivlende i starten, men den er som et lokomotiv, der blot skal op i farten – det er sket, og nu bruser den ustoppeligt fremad. Og Høje Lørdag er endnu en gang lige den smule bedre end forrige bog, så man sidder og vil læse videre, da man når sidste side. Sidste side er så til gengæld lidt frustrerende, for man får ikke en “rigtig” slutning serveret her – man ender næsten bogstaveligt stående på kanten af afgrunden med blikket fæstnet på det mørke, der er Arthurs fremtid. Sidste bind, hvor der er en del løse ender, der skal bindes knude på, ser ud til at blive en eksplosion af kranieknagende ideer og sammenstød og et klimaks, der må få kosmos til at skælve.
Rigets nøgler-serien er et kalejdoskop, hvor Nix tydeligvis morer sig kosteligt med at vende alt på hovedet og blænde læseren med ideer, for han jonglerer med koncepterne i en fart, så man tror, nogen har fingeren på spole-knappen. På overfladen er det altsammen lyst og spraglet, men under det hele ligger det en dyster stemning og en fornemmelse af undergang og meningsløshed (for hvad, hvis Skaberen har forladt sit skaberværk?), der gør det hele til andet og mere end bare mangefarvede løjer. Er man først steget på toget her, er det svært at stige af igen, og det er en følelse, som Høje Lørdag på fornemste vis fortsætter. Lad os så få sidste bind på gaden snarest.
Garth Nix: Høje Lørdag (Rigets nøgler ; 6). Oversat af Lisbeth Valentin Madsen. Bahnhof, 2010, 244 sider.