Fortællingen.dk

Tvillingedjinnerne Philippa og John er endnu engang taget af sted for at redde verden, denne gang til Amazonjunglen, til endnu større farer.

John og Philippa er taget til den gamle, russiske djinn hr. Vodyannoys skumle slot, Philippa for at være med i en djinnversoturnering, John under det påskud, at han vil dyrke sin kultur og gå på museer. Hans skjulte dagsorden er dog, at han vil forsøge at bruge hr. Vodyannoys ældgamle, magiske Ouija-brætter i det håb, at han kan komme i kontakt sin gode ven, den nyligt afdøde hr. Rakshasas.

Men ved et uheld kommer John til at slippe en meget gammel inkaånd fri, og dette – sammen med et dybt foruroligende billede i avisen af det nyopdagede ”Skovens øje” – tvinger børnene ud på endnu et farefuldt eventyr. Denne gang dybt ind i Amazonjunglen i håbet om at redde menneskeheden fra en gammel dommedagsprofeti, der er faretruende tæt på at virkeliggøres.

Med sig har de naturligvis både deres onkel Nimrod og hans trofaste, pessimistiske, engelske butler Mukke, men nu er holdet blevet udvidet med hr. Vodyannoy og den unge, overgearede djinn Zadie. Truslen viser sig dog af en helt anden karakter, end de først havde troet, og det bliver derfor et kapløb med tiden og hidtil usete fjender. Hvis de nogensinde skal gøre sig forhåbninger om at redde menneskeheden, skal der mere en blot en smule djinnkraft og en stærk butler til at hjælpe dem…

Philip Kerr fortsætter ivrigt i dette femte bind, der lægger stærkt op til endnu en fortsættelse. Spørgsmålet er bare, om grænsen for, hvor langt en historie kan trækkes, ikke er ved at være nået.

Først og fremmest skal det lige påpeges, at bogen indeholder en god, stor mængde spænding, og at man helt sikkert ikke vil kede sig igennem denne bog. Kerrs alternative forklaringer til forskellige sammenhænge i verden udbygges endnu mere, og der er snart ikke det emne, han ikke har kastet sig over og arbejdet ud fra i denne bog, hvad der er et klart plus mht. bogens opfindsomhed.

Men nu, da det er det femte bind i serien, er kravene til historien også blevet det højere. Og fremfor at forbedre sin skrivestil og udvikling af personerne føles det næsten, som om forandringen er gået helt i stå. Personerne er lige så fremmede for mig, som da jeg startede ud, og selvom der er gået noget tid, siden fjerde bind udkom, burde det stadig være muligt at føle, at især hovedpersonerne har rykket sig eller ændret sig bare en smule. Desværre misser Kerr sin chance til at bringe flere små facetter til personerne, og han beskriver dem alt for overfladisk til, at man rigtig kan identificere sig med dem, hvad der er en blodig skam.

Dialogerne er ofte urealistiske og flade, og nogle af elementerne i historien fungerer ikke særlig godt i sammenhæng. Sproget hænger stadig visse steder, og nogle beskrivelser er blevet så kortfattede, at det ødelægger hele oplevelsen af den pågældende scene.

Men på trods af disse mange fejl har han stadig meget humor med sig, og det er ligeledes et klart plus til bogen. Problemet er bare, at måden, hvorpå den indføres i historien, hurtigt kommer til at virke unaturlig og forkert.
Derfor synes jeg, at Philip Kerr i Skovens øje har taget lidt for let på opgaven, og det er en skam, når selve ideen egentlig er god nok. Serien burde bare højest være 3 bind lang.

Den største ulempe er dog, at bogen som sagt lægger kraftigt op til et sjette bind, hvad jeg efterhånden mener vil resultere i at køre sine læsere trætte i en historie, der ellers begyndte rigtig godt og fantasifuldt.

Hvis du er interesseret i en bog med masser af spænding, humor og fantasi og bare ønsker en sjov historie, er Skovens øje et fint bud.

De andre bøger i serien er:
nr. 1: Akhenatons hemmelighed
nr. 2: Den Blå Djinn af Babylon
nr. 3: Kobrakongen fra Kathmandu
nr. 4: Djævlekrigerne vågner

Philip Kerr: Skovens øje (Lampens børn ; 5). Oversat af Anders Johansen. Modtryk, 2009, 382 sider.