Fortællingen.dk

John og Philippa må endnu engang ud på en farefuld rejse for at finde den næste Blå Djinn af Babylon. Men chancerne for, at det lykkes er små, og både tiden og hidtil ukendte fjender er imod dem.

Tvillingedjinnerne John og Philippa er kun lige ved at vænne sig til tanken om, at deres mor skal være den Blå Djinn af Babylon. Men ikke så snart de har opdaget dette, finder de ud af, at der måske findes en pige, der kan tage det ansvarsfulde hverv i stedet – problemet er bare, at hun har været forsvundet i mange år, og det vil kræve mere end bare en smule djinnkraft at få hende tilbage igen.
I mellemtiden ønsker Dybbuk inderligt, at han kan møde sin biologiske far – et ønske, der ligesom mange andre, som vi alle har erfaret gennem de andre bøger, kan få fatale konsekvenser, hvis det føres ud i livet. Og mens alle dette foregår, lyder der rygter om, at det spøger rundt omkring på verdens museer – ånder, der strejfer rundt mellem udstillingerne sammen med nogle kinesiske, zombieagtige tyveknægte, der stjæler jade i store mængder. John og Philippa finder snart ud af, hvad alt dette har at gøre med hinanden, og deres ansvar bliver så enormt, at det virker usandsynligt, at de nogensinde klarer det. Men kan de to 13-årige virkelig redde hele verden?

Djævlekrigerne vågner er først og fremmest en særdeles spændende fortælling med masser af action og mystik og et rigtig godt plot. Personerne er velbeskrevne og unikke, og de fejl og urealistiske træk, mange af dem har haft i de andre bøger, er så godt som forsvundet i denne. Sproget er godt og flydende, og små sproglige svipsere er næsten ikke-eksisterende i historien.
Og selvom man stadig kan mærke, at den er beregnet på de lidt unge læsere, er den alligevel fængende og god, også for de lidt mere garvede fantasylæsere.

I anmeldelsen af Lampens børn nr. 3 gættede jeg på, at forfatteren i løbet af dette 4. bind formentlig ville have redegjort for historiens gang for de sidste hundrede år vha. djinner og deres indblanding, og denne påstand har nu vist sig at være helt korrekt! Kerr har fyldt bogen med endnu flere opdigtede historiske fakta, der virker både overbevisende og underholdende, så det er absolut ikke opfindsomhed, denne mand mangler.

Dog er der en ting, der ikke rigtig fungerer, og det er, at den såkaldte skurk ikke ligefrem er særlig skurkagtig. Hans ry om at være en af de farligste djinner i verden passer bare ikke rigtig til hans en smule komiske personlighed, og dette kan godt ødelægge oplevelsen af historien lidt.

Philip Kerr har i Djævlekrigerne vågner formået at få endnu flere mysterier (og ikke mindst opklaringen af dem) med i historien, så de både er uigennemskuelige og interessante.

Bogen lægger meget stærkt op til, at der kommer et bind mere i denne serie, og når vi nu som tro læsere har fulgt djinnerne i fire bind, kunne man godt fristes til at spørge sig selv, om historien virkelig kan klare en efterfølger. Jeg har mine tvivl. For hvis denne idé strækkes ret meget mere, bliver det bare trættende at høre om de samme personer, der laver nogenlunde det samme, som de har gjort i alle de andre bøger, og det ville være synd, når nu de fire andre er så gode.

Men kort fortalt: Hvis du er interesseret i at læse om mystik og magi og desuden kan lide action, humor og spænding er der ikke andet for end at skynde dig ned og få fat i Djævlekrigerne vågner.

Philip B. Kerr: Djævlekrigerne vågner (Lampens børn ; 4). Oversat af Anders Johansen. Modtryk, 2008, 358 sider.