Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Morten Dürr: Den sidste elver

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: Mårdøn Smet, Morten DürrUdskriv anmeldelsen • 24. november, 2009

Morten Dürr: Den sidste elverEndnu en “stribet” historie af Morten Dürr.

Ejna er en elverpige. Hun bor i skoven sammen med sin mor og resten af elverne. Hendes bedste veninde er Freja.
Da pigerne er babyer bliver de spået af sandsigersken. Freja er et sommerbarn. Hun har ingen sorte skygger i sin skæbne. Men Ejnas fremtid… Hun vil være den sidste , og drømmenes sjal vil være gennemvædet af blod!

Elverne glemmer alt om den spådom, lige indtil krigen bryder ud. Menneskenes kanoner brager i det fjerne. Elverne er bange. Og da de en efter en begynder at forsvinde, indser Ejna at hun er den sidste. Det er hendes skæbne at redde de andre. Men hvordan? Hun er jo bare en lille pige…

Ejna lukkede øjnene og begyndte at tælle.

Men hun nåede kun til ni, for pludselig lød der et voldsomt brag i det fjerne. Det var en sær lyd. Det lød som et tordenslag. Ejna kiggede op. Der var ingen skyer på himlen. Mærkeligt. Det kunne altså ikke være torden.

Ejna spejdede rundt blandt de sorte klipper. Men Freja var væk.

Den sidste Elver er en fin historie, der tryllebinder læseren. Vil Ejna nogensinde redde de andre?

Universet er som en drøm, men jeg tror på den.

Dürr skriver som altid i et let forståeligt sprog, uden at ordenes magi går tabt.
Den sidste elver
er en del af Carlsens stribede, så den er let at læse. Mårdøn Smet har illustreret. Billederne er farverige og støtter teksten godt.

Morten Dürr har udgivet flere bøger. Måske har du læst nogen af dem? F.eks. Lines rekordbog, Hviskelegen, Bomben i madkassen og Asger og de usynlige fisk.

Morten Dürr: Den sidste Elver. Illustrationer af Mårdøn Smet. Forlaget Carlsen 2009. 73 sider. Kr. 169,95

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. […] “Den sidste Elver er en fin historie, der tryllebinder læseren.” Læs hele anmeldelsen her. […]