Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Clare B. Dunkle: Seylins slægt

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Clare B. DunkleUdskriv anmeldelsen • 15. februar, 2006

Clare B. Dunkle: Seylins slægtSpændende fortsættelse i den gode romantiske fantasyserie Det skjulte rige

Der er nu gået en del år, siden Kate blev bortført af varylerkongen Marak, som førte hende dybt under jorden til riget Varylien. Strengt taget handlede det om, at varylerne havde brug for friske gener udefra, men Kate blev dog heldigvis bjergtaget af varylerkongens charme (dog han er vederstyggelig at skue) og lever nu en lykkelig tilværelse sammen med sin mand og deres varylerbarn, Kattepote. Kates lillesøster Emily valgte selv at følge med ned under jorden – for spændingens skyld – hvilket man får at læse i dette andet bind i serien, hvor fokus er på hende og på den smukke alfedreng Seylin.

Handlingen udspiller sig i bedste Jane Austen-stil. Seylin frier lidt kejtet til Emily. De er stadig purunge og har altid været uadskillige venner. Men nu vil Seylin mere end det. Emilie afslår irriteret tilbudet, hvorefter Seylin såret og desillusioneret forlader varylerriget for at finde den ægte og dybfølte kærlighed, som han hungrer efter og savner. Han vil ikke kun finde sig en brud, men noget familie. Imidlertid fortryder Emily (selvfølgelig) og sætter desperat efter ham. For at kunne rejse må de unge først indhente tilladelse fra Marak, som stiller visse betingelser. Emily tvinges til at følges med sin absolutte hadelærer fra skolen, som afskyer mennesker. Sammen oplever de den nærmeste skov og krat, inden de tager en kraftig afstikker til London.

I mellemtiden finder Seylin faktisk det, han leder efter: en familie. Hans slægtninge viser sig imidlertid at være en lille gruppe demoraliserede alfer der hverken har vedligeholdt deres magiske kompetencer eller respekten for naturen, andre eller sig selv.
Alfegruppen er stærkt mandsdomineret, og de eneste to kvinder, der er tilbage, holdes som slaver og ydmyges konstant. Den ene af kvinderne, Sable med det vansirede ansigt, er deres yndlingsoffer. Sables historie er tragisk og fortæller også en del af alfernes krønike, som langsomt stykkes sammen, som handlingen skrider frem.

I Seylins slægt følger man som udgangspunkt tre livsbaner; Seylins, Emilys og Sables. Med folkeeventyrets virkemidler spindes de behændigt sammen i tråde, der væves yderligere sammen med det unikke og farverige univers, forfatteren Claire B. Dunkle har skabt.
Historien er spændende, dramatisk og romantisk og serveres med et skælmsk blink i øjet. Jeg ser frem til næste bind i serien, som umiddelbart kommer til at handle om Kates søn, varylerprinsen Kattepote.

Clare B. Dunkle: Seylins slægt (Det skjulte rige: 2). Oversat af Birgitte Brix. Sesam, 2005. Forside: Matt Marley. Originaltitel: Close Kin

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (3 stemmer)
Loading...

6 kommentarer »

  1. jeg har først lige læst 1, og jeg ser Meget, frem til de to andre (: heldigvis ligger det lige op af jul så måske får jeg dem alle i julegave (; Seylins slægt lyder virkelig god ligesom 1 er! :]

  2. Og Sesam har lige udgivet en ny bog af hende. Ligeså god som de andre. GLÆD DIG!

  3. Jeg er lige blevet færdig her til morgen, med at læse 1’eren.
    Den var så god at jeg igår nat, ikke kunne lægge den fra mig og det endte med at jeg ikke fik sovet 🙂
    Virkelig en dejlig fortælling!

    glæder mig til at læse de følgende serier 🙂

  4. Fantastisk. Vil gerne læse mere om Kate og Marak. Spændende personer…
    Men glæder mig da til at læse 2’eren og venter samtidig spændt på 3’eren (hader at vente!)

  5. Helt igennem fantastisk serie! jeg kan læse dem igen og igen, og bliver aldrig træt af dem :-))

  6. Jeg er 10år og har læst nummer 1 af bogen. Jeg elsker den virkelig og glæder mig til at læse nummer 2. Selvom jeg kun er 10 så forstår jeg historien. Var faktis næsten ved at græde synes det er så synd. men håber ikke jeg skal finde lummetørklæder frem igen.