Fortællingen.dk

Da Lasse Bak Sørensen fik udgivet Taya fik han lavet nedenstående interview.
Interviewet er ikke tidligere blevet publiceret og bringes her med forfatterens tilladelse.
Du kan læse mere om forfatteren på LasseBak.dk og Børnelitteratur.dk.

”Efteråret og vinteren er jo læsetid!” siger Lasse Bak Sørensen med mere håb end overbevisning i stemmen. Han har lige fået sin nye roman Taya udgivet på Forlaget Modtryk. Den har fået mange flotte anmeldelser, men han ved godt, at der skal mere til for at nå det store publikum, når man er en ret ukendt forfatter. ”Når det gælder annoncering, kæmper børne- og ungdomsforfattere en ret ulige kamp om de unges opmærksomhed og tid. Hvad kom fx først – bogen eller filmen? Det er ikke alle børn, der kender det rigtige svar. Jeg har læst højt for børn, der gik i rette med Astrid Lindgrens Mio min Mio, fordi bogens tekst ikke var i overensstemmelse med filmens billeder. Men ikke et ondt ord om film, de kan noget, som bøger ikke kan. Man kan fx invitere hende, man er vildt forelsket i, i biografen.
Jeg drømmer om den dag, hvor det bliver en helt almindelig scorereplik at sige: ”Du, har du ikke lyst til at gå med mig hjem og få læst højt af Taya? Det er en ny fantasybog. Jeg lige har købt, den er helt vildt spændende og romantisk.”

Hvad er det bøger kan, som film ikke kan?
Bogen overlader mere til fantasien end filmen. Du er nødt til at danne alle billeder selv. Bogen giver også mulighed for langvarig fordybelse. Hvis læserne er i godt selskab med en bogs personer, og det skal vi være, ellers er det en dårlig bog, så kan vi nyde det samvær i rigtig lang tid.

Er det derfor, du har skrevet en mursten på 539 sider.
Nej, Tayas tykkelse var ikke en beslutning, jeg tog fra begyndelsen. Det var plottet, der afgjorde antallet af sider. Heldigvis kalder anmelderne handlingen i Taya for: actionpræget, tempofyldt, ja endog hæsblæsende. Det er jeg glad for. Læserne må gerne få nogle pusterum på rejsen sammen med bogens personer, men pusterummene må ikke være så lange, at de bremser historiens flow. Jeg har nok læst Taya en halv snes gange, og jeg er ret sikker i min sag, når jeg påstår, at alle 41 kapitler er spændende eller medrivende. Jeg slår en del personer ihjel i Taya, men død og ødelæggelse gør jo ikke nødvendigvis en fortælling fængslende. Det gode gamle dansklærerråd til de blodtørstige stileskrivere, ofte af hankøn, har evig gyldighed: Gør jeres personer vigtige og vedkommende, så læserne pines af begrundet håb og begrundet frygt for, hvordan det vil gå dem.

Det vrimler med fantasybøger. Hvorfor en til?
Fantasy giver forfatteren meget frie tøjler. Det er måske også en genre for dovne forfattere, der ikke har tid til grundig historisk research. Taya er heller ikke en helt almindelig fantasybog. Da jeg begyndte at skrive bogen satte jeg et skilt på tastaturet, hvor der stod: ingen adgang for overnaturlige væsener og tryllestavsbevæbnede helte. Taya må klare sig helt uden magi, og hun slås ligeså meget med indre som med ydre fjender. Kampen mellem det gode og det onde afgøres suverænt af personernes mod, snilde og dygtighed.

Hvad handler Taya om?
Taya er 14 år gammel, da hendes elskede morfar under dramatiske omstændigheder betror hende en skakbrik og en temmelig uklar opgave. Hun skal drage til byen Sangmadi og aflevere en hvid springer til nogle mystiske vogtere af Kongernes Krypt. Tayas far vil ikke lade hende rejse, men så dukker Masken op, og Taya bliver selv en brik i et ondt og djævelsk udtænkt spil. Mere vil jeg ikke røbe.

Bibliotekerne skriver, at Taya er en bog for unge på 13 år og opefter?
Ja, og det er nok ikke helt ved siden af. Handlingen er meget barsk. Men Taya har også læsere, som er lidt yngre. Et par af dem har endda været så venlige at fortælle mig, at det er den bedste bog, de har læst. Jeg tror også, bogen appellerer til både piger og drenge.

Hvert kapitel viser et skakdiagram, hvor hvid og sort rykker et træk?
Ja, jeg har brugt et berømt skakspil fra 2005 mellem stormestrene Magnus Carlsen (Norge) og Alexei Shirov (Spanien) til at indlede bogens 41 kapitler. I Tayas verden har skakpartiets udfald haft historisk betydning. Et år før Taya kom til verden afgjorde krigen på skakbrættet en lang og blodig broderstrid om kongemagten. Nu femten år senere kommer Taya til at sande, at den hvide springer, som spillede en afgørende rolle dengang, langtfra har mistet sin betydning.

Kræver det kendskab til eller interesse for skak at læse Taya?
Nej, bestemt ikke. Taya er blevet læst med begejstring af læsere, som aldrig har haft fornøjelsen af at spille skak.

Man kan dog finde mange lighedspunkter mellem bogens intriger og kamphandlinger og et skakspils tilsvarende?
Absolut, det håber jeg da, det har været en af glæderne ved at skrive Taya. Jeg har tilegnet bogen til mine børn og bonusbørn, men den burde også være tilegnet min afdøde far. Det var ham, der lærte mig verdens bedste spil.