Lasse Bak Sørensen: Taya

Emner: dansk, eventyr, fra 12 år, spænding • Se alle anmeldelser af: Lasse Bak Sørensen •

• 10. januar, 2009

Eventyrligt drama om en dristig heltinde blandt venner og fjender

Taya er 14 år, da hendes morfar bliver myrdet. Inden han dør, når han at fortælle hende, hvor springeren, én af seks skakbrikker, er gemt. Hun skal bringe den til vogterne af Kongernes Krypt, men hun ved ikke hvorfor. Taya’s trygge tilværelse får en brat ende, da hun bliver bortført af ukendte mænd, og en lang rejse begynder.

Bortførernes leder er Masken, og han har en speciel interesse i skakbrikken: På Tårernes tid var 2 kongesønner, tvillingerne Salan og Sargof, i krig med hinanden om kongemagten. Mange døde i krigen, og brødrene blev enige om at afgøre striden ved skakbrættet. Salan vandt, og Sargof måtte i fængsel på Stenhånden. Låsen til fængslet kunne kun åbnes, hvis alle nøglevogterne samtidig drejede deres nøgle, formet som 6 forskellige skakbrikker. Masken, som er Sargof’s mand, er på jagt efter alle skakbrikkerne, og han har oven i købet bortført Kong Salans søn.

Undervejs til rejsens mål slipper Taya fra sine bortførere, og den modige pige møder mennesker, som følger hende og hjælper hende.
Men hun alene er hovedpersonen i et djævelsk komplot, som Masken også er en del af…

Taya er bare 14 år, men en rigtig heltinde. Hun er modig, snarrådig og har særlige evner, hvad angår rovfugl og hest. Hun er et barn, som er blevet tvunget af omstændighederne til at tage vare på sig selv og opgaven, som hendes døde morfar har givet hende.
Hun får selv lov at fortælle sin historie, så vi er med på første parket. Vi er inde i hendes tanker, vi ser begivenhederne fra hendes synspunkt og er med i alle hendes overvejelser. Og Taya vokser med opgaven i mere end én forstand.

Taya er en handlingsmættet roman som fanger læseren lige fra starten. Handlingen er henlagt til en tid, hvor man skød med bue og pil, red på heste og varmede sig ved bålet – ingen krudtslam i denne bog. Men personerne er tidløse, idet de er skildret med følelser og drømme, som er universelle. Persongalleriet er stort og nuanceret: der er de onde og de gode og så alle dem midt i mellem. Ingen kan undværes, alle har en tydelig rolle, og det er med til at give romanen en substans, som er mere end bare fantastisk. Den er spændende, handlingen glider af sted, uden at man taber pusten – romanen er meget veltilrettelagt: Tydelige temaer, et gennemtænkt plot og en helt forrygende slutning.

Ved hvert kapitels begyndelse er der en illustration af et skakparti. Forfatteren skriver i et efterord, at det er et parti, som er spillet i virkeligheden af en 14-årig norsk stormester og en spansk ditto. Den eneste berettigelse dette parti har som illustration i denne roman må være alderssammenfaldet mellem Taya og den 14-årige stormester. Partiet er meget defensivt – hvilket handlingen i bogen ikke må siges at være.