Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Trine Søndergaard: For Hulan i himlen. Og Gud fader

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Peter Dam, Trine SøndergaardUdskriv anmeldelsen • 12. maj, 2008

Hulan og Av for Katten drager til himmels for at hjælpe en engel uden hukommelse med at finde ud af, hvor han hører til

Hulan blev introduceret i bogen Den dag Hulan tog ud i verden for at finde det allerbedste bandeord (2007), og denne bog fortsætter hvor den forrige slap; Hulan og Av for Katten er ude at køre en tur på knallert, da en engel pludselig falder ned foran dem. Englen ved, han er en engel, men det er også det eneste, han ved, for han har fået hukommelsestab og aner ikke, hvad han plejede at fortage sig i himlen eller hvor deroppe, han hører til. Hulan og Av for Katten vil selvfølgelig gerne hjælpe den hjemløse engel, så sammen drager de til himmels. På deres vej rundt i himmerige for at finde englens sande jeg, møder de en masse forskellige ophøjede væsener, lige fra Amor over Englekoret til selveste Gud.

For Hulan i himlen. Og Gud fader er en sjov lille bog om de begreber, vi bruger i det danske sprog, når vi taler om religion, himlen og engle; kristne dogmer blandes her sammen med engle i alle afskygninger: Basunenglen, den Vilde – rockeragtige – Engel, Ærkeenglen og endda Skt. Peter. Bogen er illustreret med underfundige tegninger af Peter Dam, og både børn og voksne kan more sig over historien om de hjælpsomme venner, Hulan og Av for Katten og den forvirrede engel. For at mindre børn skal få mere end sjove tegninger ud af bogen, kræver det dog en god oplæser, som forstår at sætte fokus på ordspillene i historien. Men gør man det, kan man også få sig en rigtig hyggelig snak om himlen og Gud; og om, hvad der mon sker, når en engel går gennem stuen..

Trine Søndergaard: For Hulan i himlen. Og Gud fader ; illustreret af Peter Dam. – 1. udgave, 1. oplag. – Kbh.: Politikens Forlag, 2008. – [42] sider :alle ill. i farver. – Pris: kr 79,00
Forside: Peter Dam

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. […] Teksten er af Trine Søndergaard, som er cand. mag og tekstforfatter. Illustrationerne er skabt af grafisk designer Peter Dam. Makkerparret er kendt for bøgerne Den dag Hulan tog ud i verden for at finde det allerbedste bandeord og For Hulan i himlen og Gud Fader. […]