Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Trine Bundsgaard: Asta og det store flytterod

Emner: , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Lars Horneman, Trine BundsgaardUdskriv anmeldelsen • 17. december, 2010

“Ny alvorlig sjov serie om ensomhed, dumme søskende og glæden ved en god ven.”
Sådan beskrives serien på bogens bagside. Og det er nok ikke helt skævt.

Asta flytter fra Roskilde til Fyn i slutningen af sommerferien. Det er hun godt utilfreds med for alle hendes venner bor jo i Roskilde og hun er slet ikke interesseret i at få nye venner. Bare tanken giver hende mavepine. Det eneste Asta tænker på er Silja, som hun savner helt vildt.

Nabopigen er slet ikke som Silja. Hun er bare underlig, når hun udspionerer og kaster med æbler. Lillebror Bimmer er også underlig. For han synes det er fedt at være flyttet.

Asta er sikker på, at det aldrig bliver godt igen.

Asta og det store flytterod er en charmerende bog om en 8-årig pige, der bare gerne vil passe ind og have gode venner.
Det er en af den slags serier som mange piger vil elske og læse, for de kan identificere sig helt med Asta.

Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog og oplagt til selvstændig læsning fra 7 år. Lars Horneman har tegnet tegninger, der støtter historien godt.

Kan man lide serier, som Pjok og Petrine af Kirsten Sonne Harrild eller Veninder for altid af Camilla Wandahl, vil man også hygge sig med Bedste Venner.

Trine Bundsgaard: Asta og det store flytterod (Bedste venner; 1) Illustreret af Lars Horneman. Gyldendal, 2010. -92 sider.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Én kommentar »

  1. […] Asta og det glemte gravsted er akkurat lige så hyggelig som første bog Asta og det store flytterod. […]