Fortællingen.dk

Det er ikke nemt at være den nye i klassen.

Det synes Asta i hvertfald ikke. Der er så meget, hun skal huske. Det hele er anderledes. Bare hun var hjemme i sin gamle klasse og havde Silja.

Silja, som virker så langt væk, selv når de snakker i telefon sammen.

Fanny, som både er klassekammerat og nabo, er ok. Men hun er altså også lidt mærkelig, for hun skrider bare, når det passer hende. Også selvom de er midt i noget. Som at udspionere den anden nabo Hr. Bibi.

Han er bims, siger Fanny. Hun har hørt, at han har en gravsten i haven. Ligger hans kone begravet der? Og er det rigtigt, at hans øjne lyser i mørke?

Det bliver lidt uhyggeligt.

Asta og det glemte gravsted er akkurat lige så hyggelig som første bog Asta og det store flytterod.

Historien er simpel, men solid.

Jeg kan rigtig godt lide den måde, Trine Bundsgaard fortæller på. Hun lokker mig med ind i Astas verden, hvor der bestemt er rart at være, selvom der er ensomhed, frustration og gravsten. Jeg tror, det er en verden, alle piger genkender.

Måske lige bortset fra den der gravsten i haven eller hvad?

Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog og oplagt til selvstændig læsning fra 7 år.

Lars Horneman har tegnet tegninger, der støtter historien.

Kan man lide serier, som Pjok og Petrine af Kirsten Sonne Harrild eller Veninder for altid af Camilla Wandahl, vil man også hygge sig med Bedste Venner.

Asta og den glemte gavsten – Bedste venner 2. Skrevet af Trine Bundsgaard. Illustreret af Lars Horneman. Gyldendal 2010. 90 sider.