Fortællingen.dk

Fantasien er go’

Thórarinn Leifsson er i virkeligheden to mennesker, tror jeg. Jeg forestiller mig, at den ene er meget seriøs, måske lidt mager og sidder gerne ved skæret fra et nedbrændt stearinlys og skriver meget alvorlige tekster om lidt dystre emner. Den anden – jeg forestiller mig ham som langskægget og i det hele taget ret buldrende – lister sig så ind om natten og skriver langt det meste af det om, så det oprindelige budskab bliver dækket til i torden, lynild og eventyr. Hvorefter han så forsvinder i natten med en hjertelig latter. Og en buldren.

Det må være den letteste måde at forklare Leifssons bøger på. Sidste år serverede han kannibalkød med Fars store hemmelighed, og i år får vi så bøger, hekse, fremtiden, verdens undergang og lidt til.

Pigen Albertina lever i en kedelig fremtid. Der er ikke rigtig nogen bøger (så hun har lært sig selv at læse ved hjælp af shampoo-flasker og lignende), internettet er blevet forbudt, de voksne arbejder hele tiden, og den mægtige Guldbank er langsomt men sikker ved at overtage magten over hele verden – alle penge og al arbejdskraft flyder til banken som til et sort hul.

Og så en dag flytter Albertinas tipoldemor ind i den lejlighed, vor lille heltinde deler med sine forældre. Egentlig boede hun også sammen med sin storebror, men han er forsvundet – måske har banken inddraget ham som betaling for forældrenes gæld.

Hulda er en bombe under Albertinas stille og rolige liv, under systemet og under stort set alt andet. Hun medbringer et bibliotek på rundt regnet en million bøger, og de vender op og ned på alting. Snart er Albertina del af en lille gruppe børn, som beslutter sig for at kæmpe mod systemet med alt, hvad det måtte kræve.

Thórarinn Leifsson (begge dele af ham) bebor lidt sammen absurde verden som Gunnar Wille – bedstemor Hulda synes i al fald at være i familie med en vis Skrumpen. Her er det fantasien, der er vigtigst, og den mørke side af de voksnes verden er den værste fjende. Børnene er indbegrebet af fantasien, så det er naturligvis dem, der må redde verden – og det sker så med brask og bram. Men det, der gør Leifsson så interessant, er, at man midt i alle løjerne kan stoppe op og blive ramt af de alvorlige ord, som ligger skjult under al den boblende galskab. De to dele af Leifsson forstår at spille helt unikt sammen.

Bedstemor Huldas bibliotek er et eventyr, der næsten efterlader læseren åndeløs – og måske endda med et par eftertanker.

Thórarinn Leifsson: Bedstemor Huldas bibliotek. Oversat af Birgir Thor Møller. Torgard, 2010, 217 sider.