Stephenie Meyer: Daggry
Emner: del af serie, fra 12 år, især for piger, kærlighed, paranormal romance, vampyrer • Se alle anmeldelser af: Stephenie Meyer • • 9. december, 2009Twilight-sagaen har giver hjertebanken hos både unge og ældre. Dette afsluttende bind i sagaen er ingen undtagelse.
Langt om længe er det blevet Bella og Edwards bryllupsdag. Endelig kan de sige ja til hinanden, og Bellas forvandling til vampyr kan snart begynde.
På deres idylliske bryllupsrejse bliver Bella gravid, og efter forbløffelsen og glæden kommer bekymringerne. For babyen vokser foruroligende hurtigt og truer med at dræne Bellas krop for blod og knække alle hendes knogler.
Det bliver en dramatisk fødsel. Ingen har nogensinde oplevet noget lignende, og både Bella og Edward må kæmpe for at redde hendes liv.
På den ene side var Daggry helt, som jeg havde forventet, men samtidig var der overraskelser og drejninger i historien, som holdt mig fast og gjorde mig nysgerrig.
Jeg var grebet undervejs, men efter at have læst sidste side sad jeg alligevel tilbage med en lidt tom følelse. For jeg synes, historien – undskyld udtrykket – mangler bid. Der bygges op til hjertegribende konflikter og opgør, men det bliver alt sammen en smule uforløst. Bella og Edwards handlinger påvirker hele deres klan og rokker ved flere hundrede år gamle relationer mellem vampyrer i hele verden. Alligevel er konsekvenserne minimale, og mødet med fremmede hjerteløse, magtsyge vampyrer bliver en smule tamt.
Når det kommer til romantikken, som jo har været en væsentlig og fascinerende del af Twilight-sagaen, lever Daggry op til de foregående bøger og til de forventninger, man har skabt, mens man har gået og ventet på afslutningen af historien.
Daggry er et fint punktum i en storslået kærlighedshistorie. Stephenie Meyer har leget med myter og legender og givet et anderledes og interessant billede af en verden, hvor mennesker, vampyrer og varulve kan leve side om side. Den lille regntunge by Forks bliver næsten virkelig, og man tror på et sted, hvor venskab og kærlighed kan opstå – og består – mellem tre umage racer.
Stephenie Meyer: Daggry (Tusmørke ; 4). Oversat af Tina Sakura Bestle. Carlsen, 2009, 850 sider.
Bogen er (desværre) en forfærdelig slutning på en ellers fremragende serie. Den er sukkersød, kvalmende og en skændsel for Twilight, og alt hvad den indebærer. Jeg kan overhovedet ikke anbefale den, og hvis man er en stærk tilhænger af Twilight, som jeg selv var, er det klogest ikke at læse den, da den “ødelægger” de andre bøger i serien.
Jeg mener bestemt ikke du har ret Amanda. Hvis det er hvad du mener, er du ihvertfald ikke tilhænger af The Twilight Saga, at all!
Det er en fantastisk samling bøger, alle sammen. De er spændende og bare i det hele taget fantastiske. Det eneste triste ved dem er, at der er for få bøger. Jeg glæder mig ekstremt meget til Midnight Sun bliver udgivet, da The Twilight Saga er det bedste læsestof jeg længe har haft.
Mange tak, og masser af ros og kram til Stephenie Meyer(:
-Sidsel Marie:D
Jeg kunne faktisk godt lide Twilight, prøvede på ikke at kvæle Bella i New Moon, og jeg skimmede det meste af Eclipse i håb om at finde noget spændende. Endelig fik jeg så Breaking Dawn. Jeg har aldrig følt mig så svigtet af en bog i hele mit liv!
Okay, så først i bogen bliver Bella og Edward gift. Selvom Bella ikke ville giftes, så er hun alligevel villig til at gifte sig med Edward, hvis han vil gå i seng med hende efter brylluppet… Ved Meyer slet ikke, at der også er børn, som læser de her bøger? Bella får hvert fald en ny hobby efter den bryllupsrejse…
Så bliver Bella selvfølgelig gravid, selvom Edwards krop er død. Ifølge Meyer, har vampyrer ikke nogen væske i deres kroppe bortset fra deres gift. Sidst jeg tjekkede, var sæd ikke giftigt, så det ville sige, at, hvis Meyer havde fuldt sine egne regler, så kunne Bella umuligt blive gravid! Dette viser bare hvor ”perfekt” Bella er. Hun er en gennemført Mary Sue, som alle kan lide, og selvfølgelig klarer hun da også en graviditet med et mutant barn, der vokser dobbelt så hurtigt som alle andre børn… Lige som jeg troede vi slap for hende, redder Edward hende, og gør hende til en vampyr. Og helt ærlig, Meyer… Renesmee? Virkelig? Og nu som jeg troede det ikke kunne blive værre…
Bella ligger så alene i nogle dage, indtil Edwards gift stopper hendes hjerte. Hun er blevet en vampyr, så nu skulle man tro, at hun er farlig, men nej. Bella Sue er den mest perfekte nyfødte vampyr, selvom Meyer fortalte os i den forrige bog, at nye vampyrer var helt ude af kontrol.
Så kommer vi til Jacob. Åh, hvor har jeg dog haft ondt af Jacob igennem hele serien. Han har altid ville gøre alt for Bella, selvom hun vendte ryggen til ham i New Moon, prøvede han stadig, at redde hende fra Edward. Jeg kunne faktisk godt lide Jacob… lige indtil han blev pædofil. Helt ærlig! Meyer har det bare med at ødelægge mine yndlings karakterer; først James, så Jacob…
Igennem hele bogen har Meyer lagt op til, at der skulle komme en stor og altafgørende kamp i slutningen af bogen. The Volturi vil dræbe the Cullens fordi de har lavet et udødeligt barn. Endelig sker der noget! The Cullens inviterer omkring 124 ligegyldige vampyrer, som skal hjælpe dem i kampen mod the Volturi, som er den kamp vi alle har ventet på. Men igen skuffer Meyer. Det viser sig at Bella kan lave et skjold, som hun styrer med hendes hjerne. Da the Volturi så kommer, beskytter hun alle de ”gode” vampyrer med hendes skjold. The Volturi og the Cullens står og taler sammen, og så… går de. Der sluttede vores længeventede, dødbringende kamp imellem the Volturi og the Cullens.
Til sidst, da jeg var færdig med bogen, sad jeg tilbage med en følelse af skuffelse og elendighed, fordi jeg havde håbet at Meyer ville lave en passende slutning til serien, men jeg har aldrig taget mere fejl! Jeg har lyst til selv at omskrive hele bogen! Jeg ville se, hvorfor Bella valgte Edward og ikke Jacob. Jeg ville se mere respekt imellem Bella og Edward i stedet for at Edward altid bestemmer, hvad der er bedst for Bella. Jeg ville se deres forhold udvikle sig til noget man kunne relatere til. Jeg ville have Esme, Rosalie og Emmett til at betyde noget for historien, for hvis man fjerner dem fra bøgerne, så vil vi jo ikke mangle dem, for de har ikke gjort noget vigtigt i bøgerne. Jeg ville have Bella til at betale for konsekvenserne af de valg hun tager, i stedet for at hun altid bliver reddet af andre. Jeg ville have den kamp med the Volturi, som Meyer havde lagt op til igennem Breaking Dawn. Jeg ville have, at nogen skulle dø, så vi kunne forstå, hvor alvorligt det egentlig er, det der foregår. Jeg ville have folk til at frygte vampyrer, i stedet for at pakke dem ind som glitrende feer.
Denne serie var simpelthen ikke skrevet til mig, og det gør mig så trist, at der er så mange, som betragter disse bøger, som deres liv, når der er mange andre bøger derude, som fortjener meget mere opmærksomhed end Twilight serien.
til mette.
Hvorfor har du overhoved læst bøgerne, kan det være så mærkeligt og dumt at over millioner af fans tager fejl.
Vil bare foreslå dig ikke at læse vampire daries og de uddødelige af alyson nöel for så bliver du da mere skuffet.
Til Kamilla
Sådan synes jeg ikke, du kan stille det op – det tyske rockband, Tokyo Hotel, har jo også millioner af fans, men alligevel er der mange, der ikke kan fordrage bandet:)
Dog vil jeg heller ikke sige, at jeg er helt enig med Mette – jeg synes, selve tanken og ideen bag Twilight er god. Men Bella er jeg heller ikke vild med – hun bliver – efter min mening – gjort bliver sat op på et stadie, hvor os normale piger ikke kan nå. Jeg var mere begejstret for tanken om, at hun kunne være en hvilken som helst teenagepige.
Jeg synes, at Stephenie Meyer afslutter serien på en dårlig måde, og jeg synes bestemt, den fortjente bedre!
heysa
Jeg har et spørgsmål som lyder sådan her:
“Hvilke love er der i de ti vampyr love”?
jeg håber der er nogle der vil svare på mit spørgsmål. Tak.
hilsen Maria