Twilight-sagaen har giver hjertebanken hos både unge og ældre. Dette afsluttende bind i sagaen er ingen undtagelse.
Langt om længe er det blevet Bella og Edwards bryllupsdag. Endelig kan de sige ja til hinanden, og Bellas forvandling til vampyr kan snart begynde.
På deres idylliske bryllupsrejse bliver Bella gravid, og efter forbløffelsen og glæden kommer bekymringerne. For babyen vokser foruroligende hurtigt og truer med at dræne Bellas krop for blod og knække alle hendes knogler.
Det bliver en dramatisk fødsel. Ingen har nogensinde oplevet noget lignende, og både Bella og Edward må kæmpe for at redde hendes liv.
På den ene side var Daggry helt, som jeg havde forventet, men samtidig var der overraskelser og drejninger i historien, som holdt mig fast og gjorde mig nysgerrig.
Jeg var grebet undervejs, men efter at have læst sidste side sad jeg alligevel tilbage med en lidt tom følelse. For jeg synes, historien – undskyld udtrykket – mangler bid. Der bygges op til hjertegribende konflikter og opgør, men det bliver alt sammen en smule uforløst. Bella og Edwards handlinger påvirker hele deres klan og rokker ved flere hundrede år gamle relationer mellem vampyrer i hele verden. Alligevel er konsekvenserne minimale, og mødet med fremmede hjerteløse, magtsyge vampyrer bliver en smule tamt.
Når det kommer til romantikken, som jo har været en væsentlig og fascinerende del af Twilight-sagaen, lever Daggry op til de foregående bøger og til de forventninger, man har skabt, mens man har gået og ventet på afslutningen af historien.
Daggry er et fint punktum i en storslået kærlighedshistorie. Stephenie Meyer har leget med myter og legender og givet et anderledes og interessant billede af en verden, hvor mennesker, vampyrer og varulve kan leve side om side. Den lille regntunge by Forks bliver næsten virkelig, og man tror på et sted, hvor venskab og kærlighed kan opstå – og består – mellem tre umage racer.
Stephenie Meyer: Daggry (Tusmørke ; 4). Oversat af Tina Sakura Bestle. Carlsen, 2009, 850 sider.