Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Pia Juul: Lidt ligesom mig

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Pia JuulUdskriv anmeldelsen • 1. maj, 2005

Pia Juul: Lidt ligesom migEn teenagepige fortæller i dagbogsform om sit liv. En ny pige dukker op i den by hun bor i, anonyme breve og en tur til Roskilde åbner en helt ny historie for vores hovedperson.

Pia Juul har hidtil skrevet digte, noveller og romaner for voksne – dette er hendes første bog for unge, udgivet i Dansklæreforeningens gode serie “Frit for fantasi”. Romanen er skrevet i dagbogsformat, fortælleren er en ca. 14 årig pige, hvis navn aldrig nævnes. Jeg vil derfor fremover omtale hende som “hun”. Hun bor alene med sin mor, Ella, hvis kæreste Ole jævnligt bor hos dem. Og hun har – viser det sig sidst i bogen – en god indflydelse på moderen. Hun er en lidt forsigtig pige – og moderen er lidt overbeskyttende, men i store træk har de det godt indbyrdes. Kun er moderen meget tavs omkring sin baggrund, hun har ingen far, d.v.s. hun har aldrig hørt om ham – og alt, hun ved, er, at mormoderen døde, før hun blev født. Pludselig dukker en ny pige, Ursula, op i byen. Ursula får arbejde på den lille bys kro, og de to piger falder af og til i snak. Samtidig begynder hun at få anonyme breve om at møde op i kirketårnet – og hun finder her fotos, breve m.m., der på en eller anden måde har noget at gøre med hendes baggrund. Hun sætter sig for at opklare, hvem den hemmelige meddeler er. Det lykkes – og så sker der en række begivenheder, der vender op og ned på hendes liv. Det sætter også forholdet til moderen lidt på en prøve. “Men selv om mit liv er forandret, betyder det ikke nødvendigvis, at alting er godt. Alting føles bare nyt, også gamle” – siger hun.

“LIdt ligesom mig” er en rigtig fin historie om at være ung og om, hvor vigtigt – men ikke nødvendigvis let – det er at finde sin egen identitet.

Pia Juul: Lidt ligesom mig. Dansklærerforeningen, 2004
Forside?

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (38 stemmer)
Loading...

13 kommentarer »

  1. jeg har læst bogen i et forløb i min folkeskule i uge 4, 2009. den er let, meget let at læse, men den er også en rigtig fin bog

  2. hvor bor hovdepersonen?

  3. -Hahahahahaha Jon – Hun bor sku’ i Jylland!

  4. Hvordan er det hun mødes med hendes mormor?

  5. Hvad laver hun ved hendes mormor?

  6. hej.

    hvad hedder hovedpersonen?

  7. ja. hvad hedder hovedpersonen ??

  8. har lige skrevet en bograpport om bogen. Det er en skide god bog! – jer to, der spørger om, hvad hovedpersonen hedder…. Hendes navn nævnes ikke, hun omtales kun som “hun”. Men mest som “jeg” da det er en jeg-fortæller.

  9. hej folkens er der nogen er jer der lige kan hjælpe mig lidt skal aflevere bogen her om lidt 😀
    og har fået et spørgsmål der hedder Giver ( tre eksempler ) altså nogen er jer der ved hvad hun giver? 🙂

  10. Hej allesammen.

    Skal lave en boganmeldelse om den her bog og kan ikke finde ud af hvornår ‘ Pia Juul ‘ er født.
    Jeg ved kun hun er født i år 1962 men hvilken dato? 😉

  11. 30. maj. Tror jeg nok 😉

  12. jeg skal lave en boganmeldelse om bogen hvem er personeren og deres navne? please 🙂

  13. hvordan passer bogen med handlingen?