Per Theil: Da Idas farfar fik vinger
Emner: dansk, døden, del af serie, fra 6 år, letlæst • Se alle anmeldelser af: Per Theil • • 24. april, 2009Hvorfor skal man dø? Og hvad sker der, når man er død?
Idas farfar er blevet gammel og dør. Heldigvis får Ida sagt farvel til ham. Hun er ked af det og forstår ikke, hvorfor nogen skal dø. Kan de da ikke bare blive en million år? Men så kan Ida pludselig flyve, og hun flyver op til farfar, som venter på sin planet. Det gør Ida lidt gladere, og hun beslutter sig for at holde en trøstefest for sin far.
Så lyste mor op i et smil: “Først bliver man jo født. Og så lever man. Og til sidst dør man. Men samtidigt er der nogle nye babyer, der bliver født. Så er det deres tur til at leve. Det er da meget smart!”
“Jeg synes sgu, det er uretfærdigt!” sagde Ida.
Da Idas farfar fik vinger er en anden bog om Ida. Denne gang er det døden og sorgen, som er temaerne. Per Theil har med sin fintfølende humor skrevet en bog, som giver god anledning til en snak om at miste.
Bogen er en del af Politikens Forlags astronautserie med sloganet SEJE BØRN LÆSER. Bogens lix-tal er på 15.
Søren Mosdal har sørget for de farverige illustrationer.
Da Idas farfar fik vinger, skrevet af Per Theil. Illustrationer af Søren Mosdal. Politikens Forlag, 2009. 48 sider. 75 kr.