Per Theil: Da Ida gav sin mor en fridag
Emner: dansk, del af serie, fra 6 år, letlæst • Se alle anmeldelser af: Per Theil • • 22. april, 2009Nogen gange er man nødt til at tage en pjækkedag for at klare resten af livet.
Idas mor er træt. Hele tiden. For hun har så travlt henne på det fine kontor. Alt for travlt, hvis du spørger Ida. Mor har så travlt, at hun har glemt, at Ida snart har fødselsdag. Derfor får Ida en ide. Det, hun ønsker sig mest i fødselsdagsgave, er en fridag for mor. Den er far med på, og Ida får en fødselsdag, som hun aldrig glemmer.
“Ida syntes, at mor tit så træt ud. Men hun havde også altid travlt. Hun var nemlig noget fint på et stort kontor og havde røde negle. De fleste gange måtte Idas far hente Ida nede i klubben.”
Da Ida gav sin mor en fridag er en sød lille bog med et alt for velkendt tema – forjagede forældre. Per Theil fortæller historien om Idas pjækkedag med humor. Men der er ingen tvivl om, at han også vil noget med denne bog. Måske minde os alle sammen på at geare ned, blive i sengen og spise kanelsnegle.
Bogen er en del af Politikens Forlags astronautserie med sloganet SEJE BØRN LÆSER. Bogens lix-tal er på 17.
Søren Mosdal har sørget for de farverige illustrationer.
Da Ida gav sin mor en fridag, skrevet af Per Theil. Illustrationer af Søren Mosdal. Politikens Forlag, 2009. 48 sider. 75 kr.
[…] http://fortaellingen.dk/anmeldelse/per-theil-da-ida-gav-sin-mor-en-fridagMen der er ingen tvivl om, at han også vil noget med denne bog. Måske minde os alle sammen på at geare ned, blive i sengen og spise kanelsnegle. Bogen er en del af Politikens Forlags astronautserie med sloganet SEJE BØRN LÆSER. … […]