Fortællingen.dk

En dejlig bog om tiden, snedige tyve og et barn, der nægter at lade sine venner i stikken.

”I helt gamle dage, da folk talte ganske andre sprog end nu, fandtes der allerede store og pragtfulde byer i de varme lande. Kejserpaladser og kongeslotte knejsede, der var brede gader, snævre stræder og snoede gyder, der var herlige templer med gudestatuer i marmor og guld, der var farvestrålende torve, hvor man handlede med varer fra alverdens lande, og smukke, åbne pladser, hvor folk mødtes for at spørge nyt, holde taler eller bare lytte til det, der blev sagt.”

Sådan starter Michael Endes fortælling om pigen Momo. Selve historien finder dog sted langt senere end den tid, der beskrives i denne indledning, i en lille forstad med en gammel, forladt ruin. Ruinen var engang et amfiteater, og har været anledning til den ene mere farvestrålende historie efter den anden, men en dag får denne ruin en ny beboer, nemlig den lille pige Momo. Det viser sig snart at Momo har en gave, der kommer alle til hjælp, nemlig kunsten at lytte med forstående tavshed, og en standardvending blandt folkene bliver hurtigt: ”Gå dog ud til Momo!”

Med sin barnlige, åbne indstilling og sit rolige sind forstår og respekterer hun menneskene omkring sig som de er, og det er derfor ikke svært for hende at gøre sig venner med både børn og voksne.

Men der er folk, der ikke er tilfredse med Momos eksistens, og for hvem hendes tålmodighed er en plage, der blot ødelægger deres egne planer. En mystisk kraft udefra som få har set og ingen husker blander sig i menneskenes fredelige liv og tager tiden fra dem. Et kapløb med tiden er en umulig opgave, men hvordan skal Momo få dem til at indse det?

“Fordi tid er liv, og livet bor i hjertet.”

Momo eller Den sælsomme historie om tidstyvene og om barnet, der bragte den stjålne tid tilbage til menneskene er virkelig helt unik og utrolig smuk og sigende både for børn, men måske især for voksne.

For selvom man måske i starten bliver lidt skeptisk eller frustreret over for det barnlige, lette, naive sprog og de mange fortællinger, der kun handler om Momo og børnenes lege og fredelige liv, bryder Michael Ende indimellem den stemning med nogle virkelig alvorlige emner som jeg synes især taler til den voksne del af publikummet. Nogle af Endes pointer rammer i hvert fald rent hos mig, og specielt emnet om de stressede forældre, og hvad det gør ved både deres eget liv, men især deres børns, må siges at have bare en smule relevans i dag.

Ende kommer ikke med åbne provokationer, men har alligevel en helt klar pointe i teksten, og uanset om man er enig eller ej, bør man helt klart læse give sig tid til at læse og overveje dem.

Desuden har bogen nogle scener, der er så smukke og stemningsfulde at man får lyst til at læse dem flere gange bare for at huske dem endnu bedre, og generelt indeholder den bare en masse scener, der viser glæden ved fantasien og barndommen og dermed også livet i sig selv. Bogen bevæger sig i virkeligheden på et meget dybt plan på trods af det barnlige udgangspunkt, og jeg vil vædde med, at du bliver efterladt med noget når du lægger bogen fra dig – noget at tænke over, en ny eller genfundet følelse eller noget helt tredje, som kun du kan forstå.

Historien har både drama og spænding, så jeg vil for en gangs skyld ikke udtale mig om, hvor gammel man skal være for at læse den. Læs den om du er 8 eller 88, eller læs den gennem hele dit liv og få noget nyt ud af den hver gang, for Momo er en bog, der aldrig giver slip på dig og aldrig er den samme fortælling.

Momo eller den sælsomme historie om tidstyvene og om barnet, der bragte den stjålne tid tilbage til menneskene er oversat til mere end 20 sprog. Bogen blev filmatiseret i 1986.

Michael Endes mest kendte bog er nok fantasyromanen Den uendelige historie

Michael Ende: Momo eller den sælsomme historie om tidstyvene og om barnet, der bragte den stjålne tid tilbage til menneskene. Oversætter: Erik Jensen, Sommer & Sørensen, 1973.-237 sider