Markus Zusak: Bogtyven
Emner: døden, fra 12 år, historisk, socialrealisme • Se alle anmeldelser af: Markus Zusak •
• 28. september, 2007
Et vigtigt mesterværk!
Da Liesel vender sig væk fra sin lillebrors grav på en kold tysk kirkegård, får hun øje på en bog, der stikker op af sneen. Håndbog for Kirkegårdsgravere hedder den . Liesel kan ikke læse. Men lige da beslutter hun at lære det. Bogen holder hun skjult, og da hun kommer i pleje hos familien Hubermann i Himmelstrasse, får hun sig en trofast læsepartner, nemlig papa Hubermann, der med glimt i øjet spiller harmonika og altid er der, når Liesel har forfærdelige drømme om sin døde bror. Fru Huberman hedder Rosa, og hun er en hejre, der konstant koster rundt med alle og er mester i at fremsige fornærmelser eller obskønne gloser. På himmelstrasse bor også Rudy, som en gang malede sig sort i hovedet og legede, at han var Jesse Owens: den tyske superløber, som Hitler ikke ville give hånd til ved OL i 1936. For vi er i nazityskland, og alt det, der sker i disse år, vil for altid ændre verden og menneskene i den. På godt og på ondt. Mest på ondt.
Historien fortælles af en, vi alle kender og under alle omstændigheder møder før eller siden – Døden.
Døden – selveste manden med leen er en eminent fortæller. Han er upartisk, knivskarp og har et galgenhumoristisk blink i øjet.
2. Verdenskrig bliver noget af en arbejdspukkel for Døden. Der er over 40 millioner trætte tabte sjæle, der skal samles op. Og en, som bliver tilbage på jorden, der kommer til at gøre et særligt indtryk.
Liesel lærer at sige et proper og præcist Sieg Heil ligesom alle andre børn i Hitler Jugend. Hvis man ikke er for Hitler, er man imod. Beskidte og fortabte mennesker drives gennem gaderne og ud i lejre, hvor de kan koncentrere sig. I mens falder fjendens bomber over de store byer. Det er Liesel, der læser højt, når de kryber sammen i beskyttelsesrummet hjemme på Himmelstrasse. Hjemme i deres egen kælder sidder en speciel ven, som er hemmelig, og som forstår Liesel ind til det allerinderste. Og omvendt.
Liesel udvider løbende sin bogsamling. Hun læser, hvad hun finder, og alle ordene kryber ind og gør hendes verden meget større og bedre.
Bogtyven er en smuk, dybsindig og sjælden bog. Alt er helstøbt og perfekt. Ikke et ord ville jeg ændre, og ikke en sætning ville jeg være foruden. Historien har ramt mig lige i hjertekulen. Den er rørende, overrumplende og uhyre velfortalt. Det er en skæbnefortælling, der aldrig bliver søgt eller sentimental, men alligevel måtte jeg knibe en tåre flere gange, for Liesel, for de trætte tabte sjæle og for Europas historie, som nogen gange synes at kunne gentage sig.
Markus Zusak: Bogtyven. Oversat af Ole Steen Hansen. Illustrationer af Trudy White. Sesam, 2007
Forside: Originaltitel: The book thief (2005)
Se romanen Bogtyvens egen hjemmeside her
På engelsk er der kommet flere forskellige udgaver af Bogtyven. Indholdet er det samme, men omslaget er anderledes. Dette er gjort for at appellere til både unge og voksne. Denne her forside skal forestille at lokke voksne læsere til:
(12 stemmer)
Loading...
[…] Jeg får lyst til endnu engang at kaste følgende spørgsmål op i luften: Hvornår er en børnebog en børnebog? – Når den handler om børn? – Når børn læser den? – Når forfatteren har skrevet den for børn? Læs meget mere om Bogtyven: Teenreads Random House fortaellingen.dk […]
Hej jeg er en pige på 12 år jeg har lige læste bogtyven færdig…
jeg synes den var helt fantastisk, man kom til at kende personerne forhold til andrew bøger og den er skrevet på en sjov måde med døden der fortæller…osv.
men jeg har et spørgsmål jeg ved ikke om man overhovedt kan stille det her, men jeg forsøger:
Liesel får i slutningen af historien, bogen hun selv har skrevet tilbage af Døden, me hvad skete der med den bog Max (jøden) havde skrevet til hende med træet og tåren?
det ville jeg meget gerne hører for man læser intet om det i bogen eller om at den ligger begravet i ruinerne.
mange hilsner Linette
Hej Linette
Jeg husker heller ikke at man hører noget om Max’ bog til Liesel. Men jeg tænker at hun havde den hos sig altid. Måske gav hun den videre til sine egne børn. Det håber jeg…
Bogtyven er en helt fantastisk bog. Jeg tror at jeg kommer til at læse den flere gange i mit liv 🙂
Bedste hilsner
Zenia
Bogtyven er den mest fantastiske bog, jeg nogensinde har læst.
Historien om Liesel ramte mig så dybt, at jeg stadig kan få tårer i øjnene, når jeg tænker på hende.
Jeg læste Bogtyven for et par år siden, og det er den eneste bog jeg nogensinde har grædt til! Måden den er skrevet på, handlingen og det poetiske i den er så exceptionelt, at jeg ikke er stødt på det i nogen anden bog! Bogtyven er en af de mest utrolige bøger, der nogensinde er skrevet, og som der står på omslaget, så kan den måle sig med Anne Franks dagbog (sagtens vil jeg sige!).
Bogtyven fængede fra første side, og jeg kan kun anbefale alle at læse den.
– Sarah
Har lige været syg med influenza – igen – og har læst bogen, mens jeg har været sygemeldt. Det er en bog man ikke kan lægge fra sig. Fantastisk skrevet – og jeg elsker at man, ligesom i f.eks. Peter Plys, hører lidt om hvad der skal ske i næste del. En blanding af Terry Pratchet (han har også skrevet om døden i “Dødens lærling”, selv om hans død altid taler med STORE BOGSTAVER og også har galgenhumoristisk sans), Anna Franks dagbog, Schindlers liste, filmserien “Blut und Ehre” og mange andre gode bøger. – Den rører en, man smiler lidt, forarges, undrer sig og fælder en tåre. Når man er færdig, ville man ønske, at bogen havde været meget længere end sine 558 sider 🙂