Et vigtigt mesterværk!
Da Liesel vender sig væk fra sin lillebrors grav på en kold tysk kirkegård, får hun øje på en bog, der stikker op af sneen. Håndbog for Kirkegårdsgravere hedder den . Liesel kan ikke læse. Men lige da beslutter hun at lære det. Bogen holder hun skjult, og da hun kommer i pleje hos familien Hubermann i Himmelstrasse, får hun sig en trofast læsepartner, nemlig papa Hubermann, der med glimt i øjet spiller harmonika og altid er der, når Liesel har forfærdelige drømme om sin døde bror. Fru Huberman hedder Rosa, og hun er en hejre, der konstant koster rundt med alle og er mester i at fremsige fornærmelser eller obskønne gloser. På himmelstrasse bor også Rudy, som en gang malede sig sort i hovedet og legede, at han var Jesse Owens: den tyske superløber, som Hitler ikke ville give hånd til ved OL i 1936. For vi er i nazityskland, og alt det, der sker i disse år, vil for altid ændre verden og menneskene i den. På godt og på ondt. Mest på ondt.
Historien fortælles af en, vi alle kender og under alle omstændigheder møder før eller siden – Døden.
Døden – selveste manden med leen er en eminent fortæller. Han er upartisk, knivskarp og har et galgenhumoristisk blink i øjet.
2. Verdenskrig bliver noget af en arbejdspukkel for Døden. Der er over 40 millioner trætte tabte sjæle, der skal samles op. Og en, som bliver tilbage på jorden, der kommer til at gøre et særligt indtryk.
Liesel lærer at sige et proper og præcist Sieg Heil ligesom alle andre børn i Hitler Jugend. Hvis man ikke er for Hitler, er man imod. Beskidte og fortabte mennesker drives gennem gaderne og ud i lejre, hvor de kan koncentrere sig. I mens falder fjendens bomber over de store byer. Det er Liesel, der læser højt, når de kryber sammen i beskyttelsesrummet hjemme på Himmelstrasse. Hjemme i deres egen kælder sidder en speciel ven, som er hemmelig, og som forstår Liesel ind til det allerinderste. Og omvendt.
Liesel udvider løbende sin bogsamling. Hun læser, hvad hun finder, og alle ordene kryber ind og gør hendes verden meget større og bedre.
Bogtyven er en smuk, dybsindig og sjælden bog. Alt er helstøbt og perfekt. Ikke et ord ville jeg ændre, og ikke en sætning ville jeg være foruden. Historien har ramt mig lige i hjertekulen. Den er rørende, overrumplende og uhyre velfortalt. Det er en skæbnefortælling, der aldrig bliver søgt eller sentimental, men alligevel måtte jeg knibe en tåre flere gange, for Liesel, for de trætte tabte sjæle og for Europas historie, som nogen gange synes at kunne gentage sig.
Markus Zusak: Bogtyven. Oversat af Ole Steen Hansen. Illustrationer af Trudy White. Sesam, 2007
Forside: Originaltitel: The book thief (2005)
Se romanen Bogtyvens egen hjemmeside her
På engelsk er der kommet flere forskellige udgaver af Bogtyven. Indholdet er det samme, men omslaget er anderledes. Dette er gjort for at appellere til både unge og voksne. Denne her forside skal forestille at lokke voksne læsere til:
