Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Maria Gripe: Skyggen over stenbænken

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: Maria GripeUdskriv anmeldelsen • 24. februar, 2007

Mari Gripe: Skyggen over stenbænkenMaria Gripe er indstillet til ALMA-prisen 2006. Hvis hun ikke får den, er der ingen børnelitterær retfærdighed til. Så er det sagt.

Serien om skyggernes børn sættes i gang med ”Skyggen over stenbænken”, som foregår i Sverige i 1911. Historien fortælles af den 14-årige Berta, som vokser op i en dannet men ret kedelig overklassefamilie. Hjemmet styres med jernhånd af husholdersken Svea. Bertas mor har ikke meget at sige og gør det under alle omstændigheder ikke. Faren er tilbagetrukket og optaget af andre og egne interesser.

En dag hvirvler pigen Carolin ind i denne svenske overklassefamilie i egenskab af at være den nye stuepige. Svea får kam til sit hår, Berta beruses og beundrer, og storebror Roland får en at blive smålun på.
Men bag facaden på glade og sprælske Carolin ulmer mystikken. Berta møder f.eks. flere gange en dreng, som ligner Carolin på en prik. Og familiens fotografier… Hvorfor er Carolin så optaget af dem, der ikke er på fotografierne. De mørke skygger.

Skygger på et fotografi er som bekendt mørke. På negativet er de imidlertid hvide. Det har en helt logisk forklaring, men er stadig fascinerende. Især når man kigger på negativet. Maria Gripe kan gøre det samme med en historie. Hendes historier fremkalder billeder for læseren, som på papiret læser beskrivelsen af personer og miljøer, men op mellem siderne vokser bevidstheden om det, der bevæger sig i historien. Personerne bliver levende og har deres egen vilje. Maria Gripe er fotografen, men hvad sker der i virkeligheden på billedet?

”Skyggen over stenbænken” er en velskreven socialrealistisk roman. Selv om udgangspunktet for synsvinkelen er en overklassefamilie, kommer vi rundt i andre sociale klasser. En stor del af romanen handler således også om den alkoholiserede Flora, der forsømmer sine børn, alt imens hun opløses som menneske og går helt i hundene.
Berta er en troværdig og indlevende fortæller. Vi hører kun om historiens komponenter fra hende, hvilket giver historien endnu flere ubekendte. Carolin flyver igennem historien og er svær at gribe fat i og gennemskue og forvirrer og kilder læseren.

Serien om Berta, Carolin og de skygger, de kaster eller træder ind i, strækker sig over i alt fire bind Maria Gripe er uden tvivl en af de bedste nulevende nordiske forfattere vi har. Giv hende den pris!

Maria Gripe: Skyggen over stenbænken, 1. del i serien. Oversat af Inger Christensen. Gyldendal, 1983. Forside: Harald Gripe. Originaltitel: Skuggan över stenbänken 

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (9 stemmer)
Loading...

5 kommentarer »

  1. den er ok god har selv læst glaspusterens børn

  2. Det her er en bog, der virkelig er godt skrevet!!! Det er riktig litteratur, om end lidt gammeldags (Meget!!!!).

    Jeg kan riktigt godt lide stemningen i den, og har efter det, læst mange fler bøger af Maria Gripe, bla. Glaspusterens børn, Agnes Cecilia og Skarnbassen flyver i skumringen…=)

    //Vilde, 13 år

  3. Jeg har også læst Maria Gripes Skygge over stenbænken….
    men jeg synes man lige som også skal læse de 3 der følger efter i den skygge serie.
    Det er nr2 og de hvide skygger i skoven
    nr3 skyggernes børn
    og nr4 skygge-skjul

    da det er helt fantastiske børne/ungdomsbøger.
    ved samme lejlighed vil jeg lige minde om en anden fantastik forfatter Nadia Kadi
    der også har skrevet 5 fantastiske bøger til unge.

  4. endnu en kommentar til Nadia Kadis bøger
    hun har skrevet 6 bøger som er
    Sommerens loverboy
    Loverboy forever
    Spøgelsesslottet
    Den egyptiske forbandelse
    Voodoo
    og Mareridt

    Hvis du slår Nadia Kadi op på fek.s saxo kommer der kun 2 bøger frem,men hun har altså på nuværende tidspunkt skrevet 6 bøger.

  5. Læste bogen da jeg var barn. Ca. 25 år efter ser jeg den stå på en hylde på biblioteket, det giver mig gåsehud( på den gode måde). Jeg kan ikke huske så mange detaljer fra bogen, men den har efterladt en stemning og spænding som jeg husker endnu.
    Jeg glæder mig til min datter bliver stor nok til at læse den.