Mads Heinesen: Hvad så, Vilmer?
Emner: dansk, del af serie, ensomhed, fra 10 år, kærlighed, let læst, venner, zoom ind • Se alle anmeldelser af: Katrine Clante, Mads Heinesen • • 19. september, 2009Det nyeste spil og den sødeste pige. Men hvad med den bedste ven?
Vilmer går i sjette klasse. Den står på gruppearbejde, og Vilmer kommer i gruppe med Lisa. Søde Lisa som Vilmer er forelsket i. Meget forelsket. Problemet er bare, at det er Mick også. Og nu vil han have, at Vilmer skal spørge Lisa, hvad hun syntes om ham. Øv, øv, øv.
Og så er der faren som altid rejser. Det er noget med arbejdet. Men han har gaver med hjem. Det spil, som ikke er udkommet i Danmark endnu. For sejt. Vilmer tager det med i skole. Så kan alle se det. Så kan Lisa se det. Men hun syntes bare det er åndssvagt.
Mick er vild med spillet. Bare han ikke var. Vilmer er godt træt af ham. Det er derfor han skubber til ham…
Det hele er noget rod. Vilmer føler sig helt alene i verden.
Og så slår det klik for mig. Det hele går så stærkt. Jeg løber hen mod Mick. Skubber ham i rygge, så han glider på det glatte træ. Han falder. Det går går et jag igennem mig. Han knalder sin arm mod molen og forsvinder over kanten.
Hvad så, Vilmer? er et letlæst hverdagsdrama. En drengs liv på godt og ondt. Om nødløgne, savn, kærlighed og skuffelser.
Mads Heinesen skriver i et let forståligt sprog, som bestemt ikke er kedeligt. Der er tænkt over ordene. Replikkerne er troværdige, og man kommer tæt på hovedpersonen. Hans forvirring og ensomhed flyder ud gennem linierne. Heldigvis er der også håb og fremgang.
Jeg tænker, mange drenge kan identificere sig med Vilmer. Og piger – her er en oplagt mulighed for at blive lidt klogere på de der drenge.
Bogen er en del af Forlaget Forums serie “Zoom ind” og har sort/hvide illustrationer af Katrine Clante.
Mads Heinesen har gået på Forfatterskolen for børnelitteratur. Han har tidligere udgivet novellen Bertrams bombetogt i antologien Drengen der gik over gevind.
Hvad så, Vilmer? er hans debutroman.Mads Heinesen spiller også musik og maler. Tjek hans hjemmeside for mere info
Mads Heinesen: Hvad så, Vilmer? Illustreret af Katrine Clante. Forlaget Forum 2009. 144 sider, 149,95
[…] Hvad så, Kærester? er en selvstændig fortsættelse af Hvad så, Vilmer? […]