Fortællingen.dk

- der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Lica Weis Næraa: Leon i fare

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Lica Weiss NæraaUdskriv anmeldelsen • 14. december, 2008

Historien om den polske jøde Leon fortsætter i dette andet bind, hvor Leon må deltage aktivt i mostandsbevægelsen for at få nogen som helst forhåbninger om, at krigen skal slutte.

Den 14-årige Leon er nu flyttet ind til Warszawa igen og bor hos en bogtrykker, som han skal til at arbejde for. Men allerede fra første dag viser dette sig at være en farefuld beslutning. Så snart han og Jan – en mand, som er med i modstandsbevægelsen, og som Leon mødte, da han arbejdede hos en gartner – er kommet til Warszawa, bliver Leon hevet ind i en lejlighed af en oprevet og tilsyneladende gal mand. Og herfra går det kun ned af bakke. Det viser sig, at der foregår en menneskejagt i gaden, og Jan bliver her hentet af tyskerne som en af de tilfældigt udvalgte. Dette viser sig dog kun at være begyndelsen på de mange rædselsfulde aktioner, nazisterne har planlagt, og Leons hverdag bliver præget af gaderazziaer, nedskydninger og frygt. Det er en rædselsfuld tid for ham, men det står snart klart, at han bliver nødt til selv at tage del i krigen for nogensinde at få standset den.

Leon i fare er på mange måder anderledes fra Leon flygter, for det første fordi den nu næsten udelukkende foregår i handlingernes centrum Warszawa, men også fordi det er tydeligt at mærke, at Leon er blevet ældre.
Personerne udvikler sig godt igennem historien, men man kunne godt ønske sig et lidt bedre kendskab til dem, man har med at gøre, og det ville hjælpe lidt på indlevelsen hvis deres personligheder blev udtrykt lidt klarere.
Spændingen og stemningen i denne bog har lige fået et ekstra nøk opad siden sidst og er blevet god og meget medrivende, så man på den måde får serveret informationer om 2. Verdenskrig på en interessant og fængende måde. Der er mere actionpræget handling denne gang, og krigens grusomheder bliver virkelig klare for en, når der fortælles om Leons oplevelser.
Er man et barn på 10 eller derover og i øvrigt er interesseret i 2. Verdenskrig, er denne bog helt klart en anbefaling. Den er let at gå til, der er beskrivelser af de sværeste ord, og personbeskrivelser, så det er til at finde rundt i den, og er desuden meget interessant og handlingsfyldt. Men er man voksen og/eller velbevandret indenfor dette emne, er den nok ikke nær så relevant.

Så grundlæggende skal det siges, at Leon i fare er en klar forbedring af Leon flygter, men kan for resten sagtens læses for sig selv, ligesom alle andre i denne serie.

Derfor: Hvis du vil høre om 2. Verdenskrig på en ny og spændende måde, kan Leon i fare klart anbefales, både til ældre og yngre børn.

Læs mere på Leon-serien.dk

Lica Weis Næraa: Leon flygter (Leon-serien ; 2). Omslagsdesigner: Charlotte van Hauen (fotografi fra ”Assistance to the Jewes in Poland 1939-1945”), illustreret af Lica Weis Næraa. 2. udgave, Husets forlag, 2008, 128 sider.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading ... Loading ...

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)