Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Lica Weis Næraa: Leon flygter

Emner: , , , , • Se alle anmeldelser af: Lica Weiss NæraaUdskriv anmeldelsen • 25. november, 2008

Nyd en spændende bog om 2. Verdenskrig, hvor den unge Leon må leve på egen hånd i det barske miljø i den polske getto under tyskernes besættelsesmagt.

Leon er en 13-årig dreng, der, før tyskernes jødeforfølgelse i Polen for alvor blev en realitet for ham, ikke bekymrede sig om andet end hvem, der vandt i denne omgang af ”krig”. Men hans liv ændres brat, da tyskerne proklamerer, at alle jøderne i byen Warszawa skal flyttes til en ghetto i byen. Under flytningen fra familiens lejlighed bliver Leon væk fra sine forældre og bliver nødt til selv at finde et sted at bo, nu hvor han i teorien er blevet forældreløs. Men livet i ghettoen er ikke let, og hans tilværelse bliver en evig kamp om mad og for at undgå de farlige sygdomme, der bliver spredt blandt de mange mennesker. Så en dag beslutter han og hans to venner Esther og Miran at flygte fra ghettoen, på trods af den evige frygt for, hvad tyskerne vil gøre, hvis de finder ud af det.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at forfatteren til denne bog er min egen mormor. Men det skal ikke være en hindring for, at jeg giver en ærlig anmeldelse af bogen alligevel.

Leon flygter er beregnet på børn i alderen 10-14 år, og det kan mærkes i måden, bogen er fortalt på. Men i modsætning til så mange andre børnebøger er dette hverken generende eller uinformerende, tvært imod er det meget rart at blive ført gennem bogen med mange hjælpemidler såsom ord- og personlister og forklaringer om situationen på 2. Verdenskrigs tid.

Personerne i historien er realistiske og individualistiske, men ikke særligt detaljeret beskrevet, og det kunne man måske gerne have ønsket sig, for at give en bedre indleven i bogen. Dog udvikler personerne sig igennem bogen, og det mærkes især ved Leon, der både får nye styrker og svagheder, som han langsomt bliver ældre, hvilket er et klart plus.
Spændingen er god og nogenlunde jævnt fordelt, stemningen fin og indlevende de fleste steder, men det kan alligevel mærkes, at dette ikke er fokuspunkterne i denne bog. Det vigtigste formål med den er helt klart at indformere børn om, hvordan 2. Verdenskrig foregik, og især hvordan det var, set fra et jødisk barns synspunkt, og dette har bogen helt klart opnået.
Men hvis man som voksen person føler, at man allerede ved alt om 2. Verdenskrig er denne bog ikke særlig interessant. Leon flygter er møntet på børn (og interesserede voksne), der gerne vil lære om krigen på en interessant og spændende måde, ikke så meget en uddybning af, hvad man allerede ved i forvejen.

Så hvis du er interesseret i 2. Verdenskrig og gerne vil høre om den på en spændende og underholdende måde, er Leon flygter helt klart noget for dig.

Se mere på hjemmesiden: www.leon-serien.dk

Lica Weiss Næraa: Leon flygter (Leon-serien ; 1). 2. udgave, Husets forlag, 2008, 152 sider. Omslag: Charlotte van Hauen.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.