Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Lesley Livingston: Kelley

Emner: , , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Lesley LivingstonUdskriv anmeldelsen • 9. september, 2010

Kærlighed og magi i ny fantasy-serie

Feer, fantasi, folketro og forelskelse bliver flettet sammen med Shakespeares En Skærsommernatsdrøm i denne nye fantasy-serie som især vil tiltale pigerne.

Den unge håbefulde skuespillerinde Kelley er i gang med prøverne til opsætningen af En skærsommernatsdrøm, da virkeligheden tager en drejning, mere eventyrlig end Shakespeare nogensinde havde kunne finde på.
I Central Park møder hun Sonny, som hun straks bliver tiltrukket af. Men Sonny er ikke en helt almindelig fyr. Han er skifting, et menneskebarn, der som spæd er blevet stjålet af feer. Sonny vogter porten mellem feernes og menneskenes verdner og han har travlt, for der er uro i feernes verden og et stort opgør er under opsejling. Da Kelley møder Sonny bliver hun blandet ind i feernes verden og det viser sig, at hun selv spiller en stor rolle i konflikten og i feernes historie.

Kelley er den første bog om Vinterkongens datter og den leverer en god, solid historie. Blandingen af romantisk fantasy, gammel folketro og Shakespeare fungerer godt og jeg glæder mig til næste bog i serien. Jeg ser frem til at følge Kelley i hendes nye liv og håber, at porten til feernes verden bliver lukket lidt mere op, da det virker som en verden fyldt med spændende historier og magiske eventyr.

Bøger om kærlighed mellem mennesker og eventyrlige væsner er der efterhånden mange af og de er populære. Kelley tilfører ikke noget nyt til genren, men vil helt sikkert finde fans hos piger, som har læst Twilight, Dødens instrumenter og Aislinns valg
Lesley Livingston: Kelley (Vinterkongens datter; 1,) Oversat af Ingrid Terkelsen, Tellerup, 2010. – 265 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (4 stemmer)
Loading...

7 kommentarer »

  1. Jeg er lige blevet færdig med bogen. og kan varmt anbefalde den.
    da jeg først kom i gang med bogen kunne jeg ikke ligge den fra mig igen:)
    nu skal jeg bare finde ud af hvornår nr 2 udkommer på dansk og hvor mange bøger der er i serien:D

  2. Hej Annika.
    Den næste i serien hedder Darklight og udkommer på dansk i løbet af 2011. Der skulle også komme en 3er der hedder Tempestuous. Den bliver udgivet på engelsk den 7. januar 2011.
    Hilsen Louise

  3. tusind tak:) det vil jeg glæde mig til:D

  4. jeg fandt noget om en bog der hedder “Wondrous Strange”… nogen der ved noget om den? KAN IKKE VENTE TIL DEN NÆSTE BOG KOMMER!!! :S 😀

  5. nååårh… det er bare “Kelley” på engelsk

  6. Elsker første bog og vil gerne vider med serien 😀
    Nogen der ved hvor man kan købe nummer to af “Vinterkongens datter” henne??
    Skulle den ikke gerne være udkommet nu??

  7. På forlaget Tellerups hjemmeside står der at bind 2 og 3 i serien er under forberedelse. http://tellerup.dk/?Serie=175
    Der er ingen udgivelsesdato, så du må skrive til forlaget, hvis du vil vide mere.
    Hilsen Louise