Fortællingen.dk

- der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Laura Ingalls Wilder: Det lille hus på prærien

Emner: , , , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Laura Ingalls WilderUdskriv anmeldelsen • 1. juni, 2006

Laura Ingalls Wilder: Det lille hus på prærienI nybygger tidens USA drager Lauras familie vestover. Det starter en spændende tid. Der lurer mange farer som ulve, indianere og præriebrande. Men der er bestemt også tid til lykkelige stunder.

Familien Wilder føler sig indeklemt i de store skove, som efterhånden er fyldt med nybyggere. Derfor pakker de alt og drager vestover på prærien hvor jorden er gratis. Det bliver en lang tur fuld af farer på den tomme prærie. Når tingene går galt, har familien kun sig selv at stole på, for hjælpen er langt væk. Det bliver dog lidt lettere, da de finder et sted at slå sig ned. Men naboerne er stadigt langt væk og det bliver næsten fatalt, da familien rammes af malaria.

Når forlag beslutter at genoptrykke gamle børnebøger, tager vi børnebibliotekarer os ofte til hovedet. Hvorfor genoptrykke gammelt og desværre ofte halvdårligt børnelitteratur, når der nu skrives så meget godt nyt? Men denne gang er det anderledes, jeg er superglad for at Gyldendal igen udgiver denne fantastiske serie, endda med de smukke stregtegninger fra den gamle udgave. Det fortjener klart et klap på skulderen, som en kendt rapsanger lige nu opfordrer til.

Historien fortælles ud fra Lauras synsvinkel. Hun er en frisk pige med en sund appetit på livet og en veludviklet nysgerrighed. Forældrene er strenge, men bestemt ikke usympatiske og man får indtryk af et meget harmonisk hjem præget af kærlighed. Her hjælper alle hinanden og man er glade og taknemmelige for lidt. Jeg husker endnu første gang jeg læste serien. Jeg var dybt forundret over, hvor glade børnene blev for de få og med nutidens øjne lidt fattigt julegaver.

Familien får nye venner i det fremmede og især Hr Edwards gør stort indtryk på mig. Da vejret gør det umuligt for forældrene at købe julegaver, må de nødtvunget fortælle børnene at julemanden ikke kan komme frem i år. Julen virker bleg og stille, selvom pigerne modigt forsøger at trøste sig selv med alle de gode ting de har i deres liv. Pludseligt dukker Hr Edwards op med gaver og fortæller at han har mødt julemanden. Manden har med fare for sit liv krydset en fossende flod for at give pigerne en julegave. Det er stort

Wilder giver et kik ind i en verden ganske anderledes end i dag. En verden uden tv, telefon og bil. Familiens opbrud betyder at der er dele af familien, de aldrig vil se igen. Rejsen er simpelthen for lang. Svært at forestille sig i vores fly og bilfyldte dage. Man er ganske afhængelig af egne ressourcer og det er et hårdt liv, men ingen beklager sig for de har aldrig kendt andet.

Tonen i Det lille hus på prærien er let og forfatteren tager fint hensyn til læserens manglende kendskab til hendes verden. Alting forklares, men uden at bogen bliver kedelig eller tung. De smukke og rolige stregtegninger understøtter tonen og synliggør nogle af de ting som forklares.

Forunderligt nok er bogen langt hen af vejen bare en beskrivelse af dagligdagens trummerum, som med jævne mellemrum brydes af farefyldte situationer f.eks en præriebrand og indianere på krigsstien. Det burde faktisk være dødkedeligt, men er det bestemt ikke!

De farefulde episoder giver anledning til stor angst hos Laura, men i modsætningen til i dag tales der ikke om det. Det fejes af bordet og det er svært at forestille sig en nutidsfamilie gennemgå det samme uden at skulle have krisehjælp.

Bøgerne om Laura er forholdsvis lange, men skrifttypen, de korte afsnit samt det flydende og enkelte sprog gør dem velegnede til svage læsere og til højtlæsning. Her er mange ting at tale om i fællesskab.

Det er intet under at bøgerne er blevet klassikere og det på trods af den forfærdelige tv-serie som, efter min mening, ganske massakrerer den smukke bogserie. Heldigvis genudsendes tv-serien netop på DR, hvilket får børn til at spørge efter bøgerne. Gudskelov for det, tænk hvis tv-versionen var alt de kom til at kende.

Laura Ingalls Wilder: Det lille hus på prærien, 2. bog i serien. Oversat af Ellen Kirk. Gyldendal, 2006. Forside: Garth Williams

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (5 stemmer)
Loading...Loading...

9 kommentarer »

  1. I skriver at: “Familien Wilder føler sig indeklemt i de store skove, som efterhånden er fyldt med nybyggere”. Det er kun Laura der hedder Wilder til efternavn, det efternavn får hun efter hun bliver gift med Almanzo Wilder. Familien hedder kun Familien Ingalls. Moren hed Caroline Lake Quiner (før hun bliver gift) og faren hed Charles Ingalls. synes bare i skulle vide det.

  2. jeg elsker serien! jeg har læst alle undtagen dem der er skrevet af lauras datter for jeg synes ikke at de er det samme. Jeg elsker at læse om deres liv der er så forskelligt fra mit og søge ind i historien og så at være med lige fra at laura er en lille pige til hun bliver en voksen dame!

  3. Hej Christina
    Du har selffølgelig ret. Det er ikke hel familien der heder Wilder. Men forhåbenligt forstår man anmeldelsen alligevel.

    Til johanne nedergaard ørnsholt
    Jeg synes også serien er fantastisk og jeg har læst med mange gange. Jeg kan nu også lide serien om Lauras datter. De er faktisk ikke skarevet af hendes datter, men af et stedbarnebarn. Men du har efter min mening ret. Serien af Laura ER bedst.

  4. Er ret sikker på at man sagtens kan forstå anmeldelsen, ville bare lige nævne det…

    Og jeg vil give jer ret i at det er en helt fantastisk serie. har læst bøgerne mange gange.

  5. Jeg er en kæmpe fan af det lille hus, og er megaglad for at gense serien på dr1, men jeg har også flere gange læst alle bøgerne også dem rose har skrevet, og når man læser dem, er det næsten som om at det er laura man høre/ læser om, og de er lige så gode som alle de andre bøger laura har skrevet.

  6. Hej Dorthe
    Jeg tror, at grunden til serienerne er så ens, er at Roger Lea MacBride som har skrevet dem (og som er Lauras stedbarnebarn) har forsøgt at ramme Laures tone. På den måde kommer serierne til at hænge fint samme.

    Jeg tror det er smag og behag, hvilken af dem man bedst kan lide. Måske handler det også om, hvilken af dem man har læst først?

  7. Kære såkaldte børnebibliotekar,
    Jeg håber da så sandelig ikke mine børn vil låne bøger på et bibliotek, hvor de kritiske røster over et genoptryk (så mange gode børnebøger findes der heller ikke – Ole Lund Kirkegaard er jo også snart gammel”) , ikke er klar over at omtalte bog er en levnedshistorie skrevet om familien INGALLS og ikke Wilder. Historien om familien Wilder’s barndom beskriver Laura Ingalls Wilder iøvrigt i sin bog nr. 2 (Drengen og Gården) i sit videre forfatterskab.
    Så tjek dine kilder, og det er iøvrigt velskrevne bøger og flot illustreret af Garth Williams (Og havde du læst op om illustratøren, ville du vide at han, i 1930 til 40’erne rejste i Charles Ingalls spor, fra østkysten til Dakota, for at tegne alt korrekt)
    Mvh
    Helle Rimmen

  8. Hej Helle Rimmen
    Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg netop skriver, jeg er glad for genoptrykningen af bøgerne og at jeg roser, forlaget fordi de har valgt at beholde de fantastiske tegninger.

    “Men denne gang er det anderledes, jeg er superglad for at Gyldendal igen udgiver denne fantastiske serie, endda med de smukke stregtegninger fra den gamle udgave. Det fortjener klart et klap på skulderen, som en kendt rapsanger lige nu opfordrer til.”

    Jeg er ked af, at jeg fik skrevet Wilder og ikke Ingalls om familien, men det ændre ikke ved at min anmeldelse af bogen er meget positiv og jeg håber da at mange børn vil læse serien og få samme fornøjelse af den som jeg fik, da jeg var barn.

    Med venlig hilsen
    Lone Petersen

  9. hvornår bliver den vist

Skriv en kommentar

Hvis du vil have dit eget billede på, skal du have en konto hos Gravatar.com
Skriv din mening, men tal lige ordentligt! Der er ingen, der gider høre på en masse l***. :)