Fortællingen.dk

Fanget på et skib i et nådesløst hav på vej mod et liv i kulde og trældom…

Hvis du ikke har læst de to første bind i serien Skyggens lærling, så læs endelig ikke videre. Skynd dig i stedet at få startet på serien, for der venter dig en læseoplevelse af de store!

Slaget mod Morgarath, herre over Regn- og Nattebjergene, er vundet og folket i kongeriget Araluen kan ånde lettet op, men sejren har sin pris. Will og Evanlyn, der har afsløret, at hun er kongens datter, er taget til fange af de barske skandier og bliver sejlet nordpå til et hårdt og trøstesløst liv som trælle. Da de undervejs erfarer, at den skandiske Oberjarls søn er blevet dræbt i krigen, bliver det nu et spørgsmål om liv eller død at holde Evanlyns identitet hemmelig.

Halt er ganske fortvivlet over Wills tilfangetagen og frustreret og rasende over, at kongen forbyder ham at komme sin rangerlærling til undsætning, hvilket får den ellers ærekære og pligtopfyldende ranger til på dramatisk vis at svigte sin ed. Sammen med ridderlærlingen Horace, der også er Wills gode ven, drager Halt på en vanskelig færd op gennem et lovløst Gallica fyldt med skrupelløse riddere, der røver og kræver penge ved vejkryds og broer.

Fantastiske væsner som wargaller og kalkaraer, som vi mødte i de to første bind, er helt fraværende i Det vinterfrosne land, der faktisk tangerer en ren ridderroman. Bogen placerer sig fint i forlængelse af de to foregående bind, om end man godt kan mærke, at den er præget af, at personerne er på vej et sted hen. Handlingen når ikke så meget videre og er ikke helt så spændingsmættet, som i de første bind, men der er stadig tale om en interessant, solid og velskrevet historie.

Først og fremmest er detaljeniveauet imponerende. Sproget maler med klare, nuancerede penselstrøg miljøerne og personerne op for læseren. I de foregående bind var der maleriske beskrivelser af nærkampe og kampteknikker ud fra hvilke, man praktisk talt kunne rekonstruere kampene. I dette bind bliver vi blandt andet suget ind i stormen, der raser over skandiernes skib:

”Tonsvis af vand væltede ind over ulveskibet, drev det nedad, rullede det næsten om på højre side, indtil der virkede, som om det aldrig ville kunne rette sig op igen. Will skreg i dyb, primitiv rædsel, men hans skrig blev kvalt, da det iskolde saltvand hamrede imod ham, vristede ham løs fra masten, fyldte hans mund og lunger og slyngede ham hen ad dækket, indtil det spinkle reb standsede ham med et ryk og fik ham til at rulle frem og tilbage over dækket til vandmasserne skyllede ind over ham og forsvandt. Han blev liggende tilbage på dækket som en sprællende fisk, snappende efter vejret, mens skibet rettede sig op igen.”

Historien er desuden meget karakterbåren. Synsvinklen placeres på skift hos de centrale karakterer således, at man ser både hændelserne og de involverede fra forskelliges synspunkter. Man kommer derfor rigtig godt ind under huden på personerne, fordi man oplever dem både indefra og udefra. Evalyns karakter udvikler sig i dette bind. Trods sin privilegerede barndom er hun modig og stålfast og ikke bare en prinsesse, der skal reddes. Hendes udholdenhed hjælper dem i svære og afgørende situationer. Halt og Horace fylder mere end Will, og hvor jeg bare bliver mere og mere begejstret for Halt, så irriterede Horace mig flere gange. Han fremstår simpelthen for blåøjet, ureflekteret og uforstående over for, at ridderne i Gallica ikke alle, som ham, er tro og loyale over for deres ridderløfte.

Jeg savnede lidt Wills stemme og samspillet med hans lille gæve hest, Tug, så jeg glæder mig til, at han igen kommer i front i de næste bind.

John Flanagan: Det vinterfrosne land (Skyggens lærling; 3) Borgen, 2007. – 351 sider