Fortællingen.dk

Spændende fantasy –  især for piger.

Tia har en særlig evne til at efterligne stemmer og kropssprog. Denne evne får hun brug for, da hun drager ud på en farlig opgave: at redde sin bedste ven, Halvar.

Halvars far, Mester Manlo, har opfundet et tordenpulver, som skal bruges til at sprænge en vej igennem Dødebjerget. Under en mission til bjerget bliver Mester Manlo, hårdt såret, bragt tilbage til Kongens slot, mens Halvar bliver taget til fange af tyrannen Tarelf.

Tarelf kaldes også for slangemanden, fordi hans øjne er gule, og han i øvrigt har en slanges værste egenskaber. Han har en egen interesse i at få fat i tordenpulveret – det skal bruges til at han kan få magt over hele landet.

Alt dette ved Tia ikke noget om. Hun tænker alene på at redde Halvar, som hun er forelsket i. Undervejs møder hun Bjørka, en vansiret pige med hjertet på det rette sted. De to piger knytter venskab og drager sammen ud på den farlige færd.

Tordenpulveret er Ida-Marie Rendtorffs første fantasyroman, og det er en åndeløst spændende bog. Læseren bliver holdt i et jerngreb hele tiden – man må og skal læse videre, for at se hvad der nu hænder.

Bogens stærkeste side er det varierede persongalleri. Man tror på personerne, det de gør og det de står for. Særlig forholdet mellem Tia og Halvar er hjertegribende beskrevet.

Selvom Tia bare er en tøs, så viser hendes handlinger, at hun gør lige hvad hun kan og lidt mere. Hvilket bringer hende i fedtefadet flere gange, men hun er en autentisk pige, og dermed en heltinde man tror på. Bjørka er tegnet på samme måde – hun har bare andre forudsætninger.

Tarelf er sådan én vi elsker at hade – han er fascinerende og ond på samme tid, men også meget forudsigelig. Der er et meget stort persongalleri, men ingen kunne undværes.

Tia knyttede næverne … Ingen ville gøre noget, og Halvar ville havne i Slangegraven. Han ville dø en pinefuld død, mens Attras borgere stod og jublede på kanten af hullet. Tia vidste ikke meget om Slangegraven. De voksne talte altid dæmpet, når samtalen faldt på den. Men én ting vidste hun, det betød død.

Jeg har læst bogen højt for 10 årige børn, og de er helt vilde med den. Den ville være for svær at læse selv, fordi der sker så mange grusomme ting. Men som højtlæsning har bogen været kilde til mange lange dialoger om verdens ondskab, heltinders dispositioner, som ikke altid er heldige, og ikke mindst om at “gøre det rigtige”. Der var mange spørgsmål i denne bog.

Sidst vil jeg knytte en højest personlig kommentar – mest til genren som sådan: Jeg er glad for, at der endelig kommer en fantasybog, som IKKE er en del af en serie. Ida-Marie Rendtorff har efterfølgende skrevet serien om Dahlia Dragehvisker, som også var læseværdig. Men er det nødvendigt at tirre læseren i op til flere år, førend man får slutningen på en serie? Tordenpulveret kunne bære igennem på ca. 300 sider.

Ida-Marie Rendtorff: Tordenpulveret. Ida-Marie Rendtorff og Gyldendal 2007. 299 sider. Omslagsillustration: Jan Solheim