Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Guy Gavriel Kay:: Den vandrende ild

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Guy Gavriel KayUdskriv anmeldelsen • 5. april, 2009

vandrendeildDe fem unge fra Toronto tager endnu engang til Fionavar, denne gang efter eget initiativ. Men meget er hændt, mens de har været væk, og denne gang må de ofre langt mere, end de nogensinde havde drømt om, for at redde den første af alle verdener.

Kim, Paul, Kevin, Jennifer og Dave har ikke sluppet Fionavar af tankerne, siden de vendte tilbage til den trygge tilværelse i Toronto. Og med god grund. For Jennifer bærer en alvorlig og uforudset konsekvens af sit møde med Rakoth Maugrim sidste gang og har tænkt sig at føde hans afkom, på trods af de andres protester.
I mellemtiden venter Kim fortvivlet på en drøm, der kan hjælpe dem med at tage til Fionavar igen og hjælpe med at bekæmpe det onde. Men dette er dog langt lettere sagt end gjort, for da de endelig når frem, har en evig, unaturlig vinter lagt sig over hele verden på trods af, at det er få dage fra Midsommer. Ingen ved, hvad der forårsager denne vinter, kun at den har alle lande i et jerngreb, der forhindrer dem i at angribe Rakoth og langsomt sulter og fryser dem ihjel.
Jennifers fødsel og de andres handlinger skaber enorme konsekvenser og muligheder, der vedrører alle i hele Fionavar. Spørgsmålet er bare, om dette vil blive Fionavars chance for genoprejsning – eller undergang?

Som nævnt før er jeg en stor fan af Fionavar-serien, og denne nr. 2 i serien er om muligt endnu bedre end den første. Både spænding og stemning er på højt niveau, og man keder sig ikke på noget tidspunkt i denne medrivende, magiske fantasyfortælling.

Plottet er simpelthen så velovervejet og fantastisk beskrevet, at der ikke er en finger at sætte på noget som helst rent historisk. Man følger let med i handlingen, og der findes hverken løse ender eller tabte tråde i slutningen af denne bog, på trods af de mange personer og steder, der bliver introduceret.
Personerne er realistiske og unikke, og der findes ikke det væsen i denne fortælling (måske med undtagelse af ”skurken”), man ikke kommer til at holde af, eller bare føle, at man ikke helt forstår.
Men sproget er alligevel det mest vidunderlige i Den vandrende ild, og man bliver så medrevet af Guy Gavriel Kays fantastiske fortællestil, at det næsten ikke er til at rive sig ud når først man er dykket rigtig ind i den.

Men beklageligvis er det stadig den udfordring ved denne bog. Det er tung læsning, der kræver, at man har tid og overskud nok til virkelig at koncentrere sig om alle ord, formuleringer og detaljer. Fionavar kan ikke læses på overfladen, man skal kunne dykke uforstyrret ned i dens univers, men når man så først er nået dertil, er det også al besværet værd.

Derfor skal det bemærkes at den primært er rettet mod de ældre læsere, for mange af de dilemmaer og emner i denne bog kræver en indsigt og viden, som man ikke har som ungt barn. Det kræver desuden også en del tålmodighed, for selvom der er masser af spænding og kamp – meget mere end i den første – er det ikke kun dette, der fokuseres på. Det er personernes intriger og indbyrdes forhold og kampe, der er fokuspunktet i denne bog, og desuden også bl.a. det, der gør den så realistisk.

Men hvis man har tålmodigheden og sprogkærligheden til det må man simpelthen ikke gå glip af denne medrivende, spændende fantasyfortælling, der bare må ejes.

Guy Gavriel Kay:: Den vandrende ild (Fionavar-gobelinen ; 2). Oversat af Jannick Storm. Illustrationer: Ole Pihl og Patrick Woodroffe. Per Kofod, 1986, 259 sider.

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 stemmer)
Loading...

Der er lukket for kommentarer.