Fortællingen.dk

Kim, Paul, Kevin, Jennifer og Dave tager med troldmanden Loren Sølvkappe og hans kilde Matt Søren til den magiske verden Fionavar. Men hvad der så ud til blot at være et kort besøg, udvikler sig til deres deltagelse i en farefuld kamp mod Optrævleren, der får konsekvenser for dem alle.

Kim, Jennifer, Paul, Kevin og Dave er fem helt almindelige jurastuderende fra Toronto. De bliver en aften inviteret hjem til den berømte taler Lorenzo Marcus, der dog hurtigt viser sig at være troldmanden Loren Sølvkappe fra den magiske verden Fionavar. Han tilbyder dem at komme med ham og hans kilde, dværgen Matt Søren, til deres verden for at hylde kong Ailell i forbindelse med fejringen af hans mange år som regent. Men da de først er kommet til Fionavar, står det klart, at noget er helt galt, og før nogen af dem ved af det, er de alle viklet ind i de mange magtkampe og intriger i denne verden. Men frem for alt er de nu med i kampen mod Optrævleren og alle hans mørke tilhængere. For hvis han sejrer, vil han kunne styre og ødelægge alle verdener, også deres egen.

Fionavar er en af de mest fantastiske (og ikke kun genremæssigt) fantasyserier til dato, og denne første bog er et vidunderligt startskud! På trods af dens mange år på bagen, er den et utroligt spændende mesterværk, der sagtens kan læses flere gange.

Plottet og historien i denne fortællingen er så flot og velovervejet, at man bliver bragt rundt mellem flere hundrede personer og steder og får fortalt utrolig mange historier, men på grund af den gennemtænkte skrivemåde, Kay har, føler man sig hverken forvirret eller tabt i handlingen. Alle personerne er unikke og overbevisende og hjælper virkelig til at bringe en godt i den fantastiske stemning i bogen.

Spændingen er fortrinlig, der er en del mere rolige scener ind i mellem, men når der så endelig sker noget, er det med tilbageholdt åndedrag, man følger med i den spændingsfyldte og medrivende handling.

Men noget af det bedste ved en bog som denne er det både maleriske og (fristes man til at sige) velsmagende sprog, Guy Gavriel Kay bruger. Det er en ren fryd at hænge ved hvert ord og formulering, og man begynder næsten automatisk at tage sig ekstra god tid til at få alle billederne så tydeligt frem på nethinden som muligt, for sproget i denne fortælling danner god bund til stemningsfulde og bevægende scener.

Men det leder mig også videre til en af manglerne i denne bog. For det er ret tung læsning, og er man ikke så stor en fan af flot sprog som jeg, vil Sommertræet nok dale noget i ens agtelse. Den kører i et ret langsomt tempo, og hvis man ikke bruger denne ro til at koncentrere sig meget om det, sproget fremkalder af billeder, er der ikke nær så stor grund til at læse denne bog. Spænding er der nok af, det er bare ikke en bog, man læser, hvis man (måske især som ung dreng) vil have noget med fart over feltet og overvældende action. Og af samme grund er aldersgrænsen sat ret højt op, for denne bog indeholder så mange lag og betydninger, at det kræver en smule indsigt og forståelse for de mere dybe emner, hvis man skal have det optimale ud af den.

Når det så er sagt, vil jeg blot runde af med at bemærke, at hvis du trænger til en fantasyroman, der hæver sig over gennemsnittet, som får dig til at tænke og næsten leve og ånde for en anden verden og samtidig lader dig læse et sprog, der næsten kan lugtes, høres og smages, er der ikke andet for end at købe denne bog og læse den og resten af serien igen og igen og igen…

Guy Gavriel Kay: Sommertræet (Fionavar-Gobelinen ; 1). Oversat af Jannick Storm. Illustrationer: Ole Pihl & Patrick Woodroffe. Per Kofod, 1984, 296 sider.