Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Geoffrey Huntington: Troldmændene fra Ravenscliff

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Geoffrey HuntingtonUdskriv anmeldelsen • 4. april, 2006

Troldmændene fra RavenscliffFørste bind i en ny serie, der kombinerer fantasy, gys og action

Det store gamle hus Ravenscliff, der knejser over byen Misery Point, har masser af historie – af den slags, som får de lokale til at skule over skulderen, når stedet omtales. Det er en historie fuld af spøgelser, som stadig bevæger sig omkring i stedets korridorer og græder i de stormfulde nætter. Ravenscliff er også et sted, som rummer masser af spørgsmål og svar. Især for teenageren Devon March.

Devon kommer til Ravenscliff, da han far dør – men ikke før faderen afslørede, at Devon var adopteret. Det er en rimeligt stor afsløring – også selv om man ikke er, som folk er mest. Devon er nemlig vokset op med specielle, magiske evner, som har været ham til stor hjælp, eftersom hans skab lige siden hans tidligste barndom har været et Helvedesgab – en portal for dæmoner til denne verden. Og disse dæmoner har altid tørstet efter Devons blod.

Han har med andre ord masser af ubesvarede spørgsmål, da han kommer til Misery Point en sen aften – om sig selv, sin fortid og sin skæbne. Her i første bind af ”Troldmændene fra Ravenscliff” besvares de naturligvis langtfra alle sammen, men det afsløres snart, at det står meget på spild, og at Devons skæbne er uløseligt bundet sammen med en ældgammel organisation ved navn Den Sorte Vinges Broderskab.

De fleste vil nok finde visse genkendelige træk i Huntingtons roman – den unge troldmand, der er noget særligt og må gå så grueligt meget igennem, både i den magiske og den sociale sfære, er ved at være en ganske velkendt skikkelse. I forhold til en vis Harry er ”Den Sorte Vinges Broderskab” tydeligvis mere samtidig – vore helte er tydeligvis teenagere med hvad dertil hører af hormoner, fester, pizzabarer og så videre, de er ikke tilfredse med at rende rundt på en kostskole. Faktisk i en sådan grad, at historien til tider antager karakter af en superhelte-fortælling end blot en standard fantasy-serie. Det er en noget mere legende og actionpræget tilgang til det fantastiske element, end man normalt ser.

Det, der hovedsageligt adskiller ”Troldmændene fra Ravenscliff” fra den meste af nutidens fantasy-udgivelser, er, at den ofte er mere gotisk horror end fantasy – her er masser af stormfulde nætter, skrig i natten, gyselige optrin, ja sågar en person, der bliver levende begravet. Det vil muligvis overraske nogle af de forældre, som bruger fantasy-bøger til oplæsning for deres børn, men for især drengelæserne burde der nok være en god oplevelse at finde. Der er nemlig fart på fra start til slut – den overmættethed i arkitektur og stemning, der ofte præger den gotiske horror, er nemlig her flyttet over på handlingen. Fra Devon sætter sine fødder i Misery Point går det slag i slag, cliffhanger efter cliffhanger, til den melodramatiske slutning.

”Troldmændene fra Ravenscliff” er nok ikke noget stor bog, men det er rigtigt god underholdning. Og sporene er lagt til adskillige bøger endnu. Der kan læses mere på www.ravenscliff.com – men hvorfor har forlaget ikke sørget for at lave en dansk udgave af hjemmesiden, når de nu ligefrem reklamerer for den?

Geoffrey Huntington: Troldmændene fra Ravenscliff (Den Sorte Vinges Broderskab: 1). Oversat af Erik Egholm. Gyldendal, 2006.  Forside: Victor Koen. Originaltitel: Sorcerers of the Night Wing

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (4 stemmer)
Loading...

4 kommentarer »

  1. […] Dæmonheksen / Geoffrey Huntington ; på dansk ved Erik Egholm. – 1. udgave, 1. oplag. – [Kbh.] : Gyldendal, 2007. – 287 sider. – (Den Sorte Vinges Broderskab ; bog 2) Pris: kr. 269,00 Læs anbefaling af første bind i serien her […]

  2. Er det ikke “bare” en gyser? Mange gyser-romaner har overnaturlige træk uden at det gør dem til fantasyromaner.

    Troldmændene fra Ravenscliff er nok den uhyggeligste bog jeg har læst – mere skræmmende end flere af de Stephen King-romaner jeg har læst gennem tiden.

    Jeg vil klart anbefale bogen.

  3. Jeg ved faktisk ikke, hvor skillegrænsen til fantasy går – selv anbringer jeg den der, fordi den så åbent opererer med troldmænd, dæmoner og så videre. Hvis det skulle være ren horror, burde de elementer i min verden være mere underspillede – de kunne sagtens være der, men de burde introduceres langsommere. Det er vist en ren smagssag – og så fordi den bruger den typiske fantasy-opbygning (et udskud af en dreng, som viser sig at have mægtige kræfter og så videre og så videre).
    Men helt klart en ganske god bog.

  4. Faktisk er Devon vel ikke en typisk fantasy-figur (hvis vi går ud fra at det er en en fantasy-roman)? Han får jo tidligt at vide, at han kan besejre dem alle og selvom han tvivler er det jo det mantra, som går igen i hele bogen.

    Der hvor den adskiller sig meget fra de typiske fantasy-bøger er vel at den ikke fuldstændig skifter miljø? HP-bøgerne foregår for det meste omkring skolen, i Pullman-triologien skifter de flittigt mellem de forskellige dimensioner, i Shamran forlader hovedpersonen denne verden for stedse osv. Devon er jo egentlig solidt plantet i denne verden.

    Nu da den er placeret i børneafdelingen synes jeg også at den skal være i gys – simpelthen fordi den er meget mere uhyggelig end de andre fantasy-romaner.