Første bind i en ny serie, der kombinerer fantasy, gys og action
Det store gamle hus Ravenscliff, der knejser over byen Misery Point, har masser af historie – af den slags, som får de lokale til at skule over skulderen, når stedet omtales. Det er en historie fuld af spøgelser, som stadig bevæger sig omkring i stedets korridorer og græder i de stormfulde nætter. Ravenscliff er også et sted, som rummer masser af spørgsmål og svar. Især for teenageren Devon March.
Devon kommer til Ravenscliff, da han far dør – men ikke før faderen afslørede, at Devon var adopteret. Det er en rimeligt stor afsløring – også selv om man ikke er, som folk er mest. Devon er nemlig vokset op med specielle, magiske evner, som har været ham til stor hjælp, eftersom hans skab lige siden hans tidligste barndom har været et Helvedesgab – en portal for dæmoner til denne verden. Og disse dæmoner har altid tørstet efter Devons blod.
Han har med andre ord masser af ubesvarede spørgsmål, da han kommer til Misery Point en sen aften – om sig selv, sin fortid og sin skæbne. Her i første bind af ”Troldmændene fra Ravenscliff” besvares de naturligvis langtfra alle sammen, men det afsløres snart, at det står meget på spild, og at Devons skæbne er uløseligt bundet sammen med en ældgammel organisation ved navn Den Sorte Vinges Broderskab.
De fleste vil nok finde visse genkendelige træk i Huntingtons roman – den unge troldmand, der er noget særligt og må gå så grueligt meget igennem, både i den magiske og den sociale sfære, er ved at være en ganske velkendt skikkelse. I forhold til en vis Harry er ”Den Sorte Vinges Broderskab” tydeligvis mere samtidig – vore helte er tydeligvis teenagere med hvad dertil hører af hormoner, fester, pizzabarer og så videre, de er ikke tilfredse med at rende rundt på en kostskole. Faktisk i en sådan grad, at historien til tider antager karakter af en superhelte-fortælling end blot en standard fantasy-serie. Det er en noget mere legende og actionpræget tilgang til det fantastiske element, end man normalt ser.
Det, der hovedsageligt adskiller ”Troldmændene fra Ravenscliff” fra den meste af nutidens fantasy-udgivelser, er, at den ofte er mere gotisk horror end fantasy – her er masser af stormfulde nætter, skrig i natten, gyselige optrin, ja sågar en person, der bliver levende begravet. Det vil muligvis overraske nogle af de forældre, som bruger fantasy-bøger til oplæsning for deres børn, men for især drengelæserne burde der nok være en god oplevelse at finde. Der er nemlig fart på fra start til slut – den overmættethed i arkitektur og stemning, der ofte præger den gotiske horror, er nemlig her flyttet over på handlingen. Fra Devon sætter sine fødder i Misery Point går det slag i slag, cliffhanger efter cliffhanger, til den melodramatiske slutning.
”Troldmændene fra Ravenscliff” er nok ikke noget stor bog, men det er rigtigt god underholdning. Og sporene er lagt til adskillige bøger endnu. Der kan læses mere på www.ravenscliff.com – men hvorfor har forlaget ikke sørget for at lave en dansk udgave af hjemmesiden, når de nu ligefrem reklamerer for den?
Geoffrey Huntington: Troldmændene fra Ravenscliff (Den Sorte Vinges Broderskab: 1). Oversat af Erik Egholm. Gyldendal, 2006. Forside: Victor Koen. Originaltitel: Sorcerers of the Night Wing