Charlotte Blay: Fabians Feltdagbog – En rapport fra Himalaya
Emner: dansk, ensomhed, far & søn, forældre, fra 10 år, natur, sorg, venskab • Se alle anmeldelser af: Charlotte Blay • • 7. november, 2010Is, sne og en pige med 13 fletninger
Alt sammen noget der får betydning for Fabian, der sammen med sin far er rejst til Kirgisien. Far og søn skal rigtig lære hinanden at kende. På fars måde forstås.
De trekker op i Himalayabjergene for studere på fugle. Fabians far elsker fugle. Fabian er tæt på ligeglad. Gab, de er kedelige.
Men en ørn skriger skingert og varsler ulykke. Fugleekspeditionen bliver begravet under en lavine.
Fabian bliver fundet af en gammel mand, som tager ham med til hans stamme af nomader. Selv om folkene i stammen er gode ved Fabian, kan han ikke rigtig være glad. Han savner sin far, der helt sikkert er død. Han vil bare hjem til mor i Danmark. Men hvordan kommer han det, når sneen har spærret dem inde, og når der ingen mobildækning er i bjergene.
Det hele virker håbløst. Heldigvis bliver han gode venner med Gulnaz – pigen med de 13 fletninger. Hun er den eneste, der kan snakke bare lidt engelsk.
Fabians Feltdagbog er skrevet af Charlotte Blay. Hun har selv været på ekspedition i Himalayabjergene. Måske er det derfor beskrivelserne af naturen er så levende, at man næsten kan mærke sneens kulde og solens varme.
Historien er på en gang sørgmodig og smuk. Sørgmodig fordi Fabians ensomhed er så påtrængende. Smuk fordi nye venskaber opstår midt i den barske natur.
Det er helt bestemt en bog, der er værd at læse for både drenge og piger.
Har du lyst til at læse mere om Fabians feltdagbog og se fotos fra Charlotte Blays rejse til Kirgisistan. kan du klikke her
Charlotte Blay har skrevet bøger i fyrre år. Det er blevet til en stor bunke børnebøger. Måske har du allerede læst nogen af dem?
I 2006 fik hun Kulturministeriets børnebogspris.
Charlotte Blay: Fabians Feltdagbog – En rapport fra Himalaya. Høst & søn, 2010.-171 sider
Fabians Feltdagbog, skrevet af Charlotte Blay. Høst og Søn 2010. 174 sider.
Jeg er igang med den bog og jeg elsker alle hendes bøger
jeg er stor fan af dine bøger 😀
Jeg har læst den i min skole og jeg er nu igang med at lave en boganmeldelse om den og jeg giver den sgu 5 stjerne 🙂