Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Cathy Hopkins: Fyre og Flammer og chokoladechok

Emner: , , , , , • Se alle anmeldelser af: Cathy HopkinsUdskriv anmeldelsen • 23. marts, 2007

Cathy Hopkins: Fyre og Flammer og chokoladechokIzzie har taget et par kilo på, og det går ud over selvtilliden.

Izzies tøj sidder en smule stramt, og hun må erkende, at det nok ikke skyldes tørretumbleren, men derimod de lækre pastaretter og de mange is, hun spiste på studieturen til Firenze. Izzie har taget et par kilo på og pludselig kan hun ikke tænke på andet end sin vægt, og hun sammenligner sig hele tiden med veninderne og føler sig alt for tyk.

Flov gemmer hun sig i store t-shirts, mens hun prøver at tabe de ekstra kilo i en fart. Hun prøver alt fra power-shakes til yoga for at tabe sig, dog uden den store succes. I en periode holder hun helt op med at spise og overvejer også værre slankemåder, inden hun til sidst lærer, at der ikke findes en nem måde at tabe sig på.

De andre piger gør, hvad de kan for at hjælpe Izzie gennem sin krise, men de har samtidig travlt, da de får muligheden for at være med i et tv-program, hvor unge diskuterer ungdomsproblemer. Medieglade Nesta er selvfølgelig fyr og flamme, men selvom Izzie har mange fornuftige holdninger til debatten, har hun ikke lyst til at være med, for hvem gider se på en tyk pige på tv. Alle Izzies valg kommer til at dreje sig om vægten. Hun mister sin selvtillid og har svært ved at se, at hun kan være sjov og interessant. Så da hun bliver venner med den lidt ældre Gabriel, er hun sikker på, at han kun gider være sammen med hende, fordi han har ondt af hende.

Fyre og Flammer og chokoladechok berører problemer med vægten og lavt selvtillid over sit udseende på en meget god og realistisk måde. Serien rammer meget bredt, læsere fra ca. 11 år kan læse serien uden at blive skræmt over selv at skulle være teenager, og ældre læsere vil også finde serien interessant, fordi de nemt kan identificere sig med pigerne.

De næste bind i Fyre og Flammer serien udkommer i foråret. Mens man venter på dem, kan man læse “Fyre og Flammer – guide til dit liv”, hvor bøgernes personer giver masser af tricks og tips om teenagelivet.

Cathy Hopkins: Fyre og Flammer og chokoladechok, 10. bind i serien Fyre og Flammer. Oversat af Astrid Heise-Fjeldgren. Gyldendal, 2006. Forside: Sisterbrandt 

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (4 stemmer)
Loading...

4 kommentarer »

  1. Heiii alle!!!
    læææs den !…det er under tvang og det er kun for diiin skyld den er hykleriisk goooood wooow !!!!!!!^^, læææææs koom igang men husk også at læse de andre bøger i serien ikkk(^ -^)

    knuqqzzzzzzzzzzer iduus!!!!!!!
    husk det!!!!!kun for diin ejen skyld

  2. Den er rigtig go’ og man lære at man er fin nok som man er. Drop slankekuren og alt det der… Wathever. I LOVE FYRE OG FLAMMER OG S, P eller K

  3. læs HELE serien… OG hvis man ikke læser serien, går man virkelig glip af noget MEGA awesome… alle bøgerne er FANTALASTISKE. den her bog er der kun lidt om fyre i… MEN man kender vist selv til lidt eller mere MEGET til nogle af de følelser som Izzie går og bærer rundt på… o.O

    det VÆRSTE ved bogen:
    man kan ikke selv lave den der slankekur med stjernerne… den virker MEGA godt…. so bad…

    det jeg har lært:
    1. spis masser af grønsager… (og lidt frugt).
    2.ret ryggen (det ligner faktisk at man er tyndere end man er :D<3)
    3. de fleste slankekure virker ikke… (vidste det jo godt i forvejen, MEEEEEN… :o)
    4. at fyre godt kan lide udfordringer…
    5. at veninder har du altid, men fyre kommer og går.

    det mest IRRITERENDE:
    hvordan takler man småsøskende, som er TOTALT irriterende… hvorfor har hverken Lucy, Izzie, Nesta ELLER TJ en lille søster eller bror?!

    kyz og knuz fra den fyre-og-flamme-elskende alien på planeten zog (staves)

  4. *altså slankekuren på Izzie….. ville bare mega ønske at jeg selv kunne få sådan en folder, med hvor mange stjerner der i det forskellige mad!!!!

    <3<3<3<3<3 from no name (teenager-alien fra zog (staves))