Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Cassandra Clare: Englens by

Emner: , , , , , , , • Se alle anmeldelser af: Cassandra ClareUdskriv anmeldelsen • 13. april, 2010

Tempofyldt klimaks på serien Dødens instrumenter

Clary har en del hængende over hovedet. Hendes far er ond, hun er forelsket i sin bror, og så ligger hendes mor for døden. Det skal bare ikke være let.

Englens by er tredje bind i serien Dødens instrumenter, som har været ventet på med længsel af seriens mange fans. Populariteten er bestemt forståeligt, for der er tale om god og spændende underholdning. Og som en ekstra bonus kan man glæde sig over, at serien ikke stopper her – Clare har også skrevet et fjerde bind, som man næsten må forvente også at se på dansk.

Men her får vi dog afslutningen på historien om Valentines planer om at blive hersker over Skyggejægerne og udrydde de underjordiske, så der er lagt op til at brag af et klimaks.

For at redde sin mors liv må Clary ind i Skyggejægernes by, selv om det straffes hårdt. Og selv om flere forsøger at forhindre hende i det, har hun på intet tidspunkt været typen, der lod noget stå hende i vejen… også selv om det var til hendes eget bedste. Så i dette bind flyttes handlingen næsten helt væk fra vores verden og over i byen Alicante, hvor profetier gå i opfyldelse, onde planer udføres, og både dæmoner og underjordiske samles til et slag, der kan bestemme hele verdens skæbne. Simon kastes i et Skyggejæger-fængsel, mens Jace er ved at gå ned på grund af, hvad han tror, faderen har gjort ved ham – og han bliver mere og mere selvdestruktiv. Og Clarys reaktioner er ikke altid, som hun ville have troet.

Der er skruet op for fantasy-delen til denne sidste, afgørende historie, og det er egentlig lidt synd, for historien bliver lidt mere lige ud ad landevejen end tidligere. Men samtidig er det også en naturlig udvikling, for en stor del af Dødens instrumenter har hele vejen igennem været melodramaet og stor patos, og det får man til fulde her.
Clary har romantiske forviklinger til den store gordiske knude, og det er på tide, at de forløses – og hun er ikke den eneste, så vi lærer blandt andet, at man kan være homoseksuel troldmand med adskillige århundreder i bagagen og stadig have tid til et romantisk opgør midt på en slagmark. Englens by er derfor en noget mere svulmende og mindre humoristisk omgang end tidligere, men historie er stadig tempofyldt og det er let at lade sig rive med af. Clare spiller på de høje nagler, så læseren behøver ikke spilde tiden på at tænke over, hvad der foregår, men bare lade sig blæse igennem.

Cassandra Clare: Englens by (Dødens instrumenter ; 3). Borgen, 2010, 490 sider

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (11 stemmer)
Loading...

7 kommentarer »

  1. Den er fantastisk 🙂
    Jeg har læst alle 3 bøger igen og igen og lige når man bliver færdig, har man bare lyst til at begynde igen :p

  2. hey er der kun 3 bøger i alt bog nr var som ikke rigtig færdi vh nana

  3. Oprindelig var serien vist kun tænkt som en trilogi. Men den har været så populær, så Clare er ved at skrive endnu et bind. Det udkommer på engelsk i marts 2011, så vi kommer nok til at vente lidt på den danske udgave endnu.

  4. Jeg er helt vild med serien, den er helt vild spændende! Jeg kan slet ikke holde op med at læse, når jeg først er kommet igang! Jeg vil vente i spænding på den fjerde og sidste bog i serien 🙂

  5. Det er en fantastisk serie, med massere af spænding og sorg. Jeg var lige så forbløffet og knust som Clary og Jace var, da jeg læste at de var søskende og jeg VILLE ikke tro det. Den var så rørende og jeg har læst serien fire gange og jeg tuder hver gang.
    Nu vil jeg jo ikke fortælle om slutniingen, hvis der nu er andre der vil læse den, men jeg må sige at SÅDAN SKULLE DEN ENDE!!!
    Jeg blev helt forbløffet da jeg hørte at der kommer en fjerde bog, men nu venter jeg spændt.
    Hva’ kan hun mere digte på?

  6. City of Fallen Angels, der er bog nr. 4, udkommer på engelsk i april 2011.

  7. Ud over City of Fallen Angels (som lige er udkommet på engelsk), City of Lost Souls og City of Heavenly Fire så er Clare igang med endnu en triologi, ‘Infernal Devices’ hvoraf den første lige er udkommet på dansk (Urværks-englen, tror jeg den hedder).
    De foregår i Victoria-tidens England og omhandler forfædre af personer vi kender fra de andre samt en person eller to vi allerede kender 😉