Tempofyldt klimaks på serien Dødens instrumenter
Clary har en del hængende over hovedet. Hendes far er ond, hun er forelsket i sin bror, og så ligger hendes mor for døden. Det skal bare ikke være let.
Englens by er tredje bind i serien Dødens instrumenter, som har været ventet på med længsel af seriens mange fans. Populariteten er bestemt forståeligt, for der er tale om god og spændende underholdning. Og som en ekstra bonus kan man glæde sig over, at serien ikke stopper her – Clare har også skrevet et fjerde bind, som man næsten må forvente også at se på dansk.
Men her får vi dog afslutningen på historien om Valentines planer om at blive hersker over Skyggejægerne og udrydde de underjordiske, så der er lagt op til at brag af et klimaks.
For at redde sin mors liv må Clary ind i Skyggejægernes by, selv om det straffes hårdt. Og selv om flere forsøger at forhindre hende i det, har hun på intet tidspunkt været typen, der lod noget stå hende i vejen… også selv om det var til hendes eget bedste. Så i dette bind flyttes handlingen næsten helt væk fra vores verden og over i byen Alicante, hvor profetier gå i opfyldelse, onde planer udføres, og både dæmoner og underjordiske samles til et slag, der kan bestemme hele verdens skæbne. Simon kastes i et Skyggejæger-fængsel, mens Jace er ved at gå ned på grund af, hvad han tror, faderen har gjort ved ham – og han bliver mere og mere selvdestruktiv. Og Clarys reaktioner er ikke altid, som hun ville have troet.
Der er skruet op for fantasy-delen til denne sidste, afgørende historie, og det er egentlig lidt synd, for historien bliver lidt mere lige ud ad landevejen end tidligere. Men samtidig er det også en naturlig udvikling, for en stor del af Dødens instrumenter har hele vejen igennem været melodramaet og stor patos, og det får man til fulde her.
Clary har romantiske forviklinger til den store gordiske knude, og det er på tide, at de forløses – og hun er ikke den eneste, så vi lærer blandt andet, at man kan være homoseksuel troldmand med adskillige århundreder i bagagen og stadig have tid til et romantisk opgør midt på en slagmark. Englens by er derfor en noget mere svulmende og mindre humoristisk omgang end tidligere, men historie er stadig tempofyldt og det er let at lade sig rive med af. Clare spiller på de høje nagler, så læseren behøver ikke spilde tiden på at tænke over, hvad der foregår, men bare lade sig blæse igennem.
Cassandra Clare: Englens by (Dødens instrumenter ; 3). Borgen, 2010, 490 sider