Fortællingen.dk

Om dengang hvor børn da ikke tog skade af en på sinkadusen.

Erling er kommet på den boglige linie i skolen, hvilket får ham til at føle sig dum og umulig. Læreren Konradsen gør, hvad han kan for at fastholde Erling i den opfattelse, og ydmyger ham alt det, han orker. Han nyder også at dele ud af lussinger – de fleste får Erling.
Derhjemme skal Erling knokle på gården. Hvis han stiller spørgsmål eller falder i staver, får han en på lampen. Hænderne sidder virkelig løst på de voksne, og Erlings hoved snurrer og summer, og man forstår godt, at han indimellem har svært ved at tænke klart.
Konradsen kalder Erling en særling, men bl.a. kammeratskabet i klassen får Erling til at stå fast og sige fra.
At være særlig kan faktisk være det, der gør, at man kommer hel ud af barndommen.

Bodil Bredsdorrf har haft vinduet åbent ind til 1950’erne med romanerne Pigerne i Villa Sorrento, Min slagsbror, Drengen fra Elmegården og Pigen med den gule hund. Særlingen ligger pænt og uhyre velskrevet i samme tidsperiode og miljø. Historierne er letlæste, korte og tætte, men bugner af liv og tanker.
Solidariteten er hos børnene, uden det bliver søgt eller unuanceret. Det hele er levende og vedkommende. Både når man er med i kostalden, i skolestuen eller derhjemme ved hakkebøfferne.
Historiske fortællinger er vigtige og altid spændende, synes jeg, fordi de holder et spejl op. Børnesynet i 50’erne var meget anderledes og skabte andre mennesker. Det er tankevækkende uden at være moraliserende.
Jeg ville ønske, at Bredsdorffs fortællinger var længere. Lige som man sidder godt til rette og får det hele serveret, lukker hun døren tilbage på klem. Jeg tror, hun gør det med vilje, og det virker. Mere! Fortæl mere, Bredsdorff!

Bodil Bredsdorff: Særlingen. Høst & Søn, 2009. – 104 sider. Forside: Lars Gabel. Pris ved udgivelse: 199,95 kr.