Bjørn Arild Ersland & Lilian Brøgger: Glaskuplen
Emner: billedbog, døden, fra 6 år, god til højtlæsning, venskab • Se alle anmeldelser af: Bjørn Arild Ersland, Lilian Brøgger • • 1. marts, 2011Surrealistisk billedbog om døden
En gammel dame går hver nat og rydder op efter døden. Hun skraber døde dyr op fra vejen, putter dem i tynde skindposer og tager dem med hjem til sit værksted. Sådan arbejder hun hele dagen. Når hun er færdig tager hun dyrene med hen i glaskuplen. Den stirrer som et øje mod himlen.
Alle har deres plads i glaskuplen. Undtagen kaninerne. Men hun lover at finde nogen, de kan lege med.
Hun finder pigen på vejen. Hun er det smukkeste, damen har set, og hun tager hende med hjem.
Nu har kaninerne nogen at lege med.
Glaskuplen er en bog, der kræver mere end en gennemlæsning.
Læser man den højt for de mindste børn, er man nødt til at afsætte tid til at snakke om historien. For hvad er det egentlig, den handler om?
Det meste af historien skal man læse i mellem linjerne. Lilian Brøggers illustrationer puster liv i historien, som damen puster liv i dyrene.
Bjørn Arild Ersland: Glaskuplen. Oversat af Susanne Vebel. Illustreret af Lillian Brøgger. Forlaget Alma, 2010.
Hvad skal vi dog med denne bog! På mange måder meget smuk, men den handler om et alvorligt emne: døden. Og for læseren, barnet ikke mindst om en død pige. Hvor er hendes forældre? Hun får da ikke lov at ligge og forsvinde som overkørte pindsvin? Er den sorte mand hendes far? Når man tager alvorlige emner op, må man forholde sig seriøst til dem – og til læseren. En bog for anmeldere, men ikke for børn!