Surrealistisk billedbog om døden
En gammel dame går hver nat og rydder op efter døden. Hun skraber døde dyr op fra vejen, putter dem i tynde skindposer og tager dem med hjem til sit værksted. Sådan arbejder hun hele dagen. Når hun er færdig tager hun dyrene med hen i glaskuplen. Den stirrer som et øje mod himlen.
Alle har deres plads i glaskuplen. Undtagen kaninerne. Men hun lover at finde nogen, de kan lege med.
Hun finder pigen på vejen. Hun er det smukkeste, damen har set, og hun tager hende med hjem.
Nu har kaninerne nogen at lege med.
Glaskuplen er en bog, der kræver mere end en gennemlæsning.
Læser man den højt for de mindste børn, er man nødt til at afsætte tid til at snakke om historien. For hvad er det egentlig, den handler om?
Det meste af historien skal man læse i mellem linjerne. Lilian Brøggers illustrationer puster liv i historien, som damen puster liv i dyrene.
Bjørn Arild Ersland: Glaskuplen. Oversat af Susanne Vebel. Illustreret af Lillian Brøgger. Forlaget Alma, 2010.