Bent Haller: Kun
Emner: dansk, fra 14 år, teenageliv • Se alle anmeldelser af: Bent Haller • • 3. maj, 2006“Kun” er historien om dreng, hvis liv en dag pludselig ændrer sig fra det trygge og normale til det utrygge og kaotiske. Det er ikke i de ydre omgivelser, men inden i ham selv, at ændringerne sker
Simon Kun Andersen er en 14-årig dreng. Han er adopteret og lever et trygt og almindeligt liv sammen med sine danske forældre og lillesøsteren Søs. Han passer skolen, spiller håndbold og er sammen med kammeraterne.
Men en dag bliver alting anderledes og ingenting er som før. Det er svært at sige helt præcist, hvad det er, der sker, men det hænger sammen med et lig, der er blevet fundet i åen. Det er tilsyneladende en ung pige, Anastasia, som har begået selvmord. Hun er datter af byens mest velhavende forretningsmand.
Simon drømmer om Anastasia. Den samme mærkelige dystre drøm med små variationer går igen, og Simon har svært ved at skelne drøm fra virkelighed. Anastasia er lidt ældre og mere moden end Simon. Måske har de været sammen seksuelt, han drømmer ihverfald om det. Simon er bange for drømmen og gør alt for at holde sig vågen, bl.a. får han fat i nogle piller, ecstasy eller noget i den stil, der kan holde ham speeded.
Simon er godt klar over at det er galt, men kan ikke selv ændre det. Forældrene er bekymrede, og Simon kommer til en psykolog, men hun kan ikke for alvor hjælpe ham. Anastasia bliver ved med at dukke op i hans univers.
Det er en fascinerende og velskreven roman om en dreng i puberteten. En dreng som “er faret vild i byen, i verden, tiden og i sit liv”, som forlaget skriver på bogens bagside. Simon Kun Andersen optræder både som Simon og som Kun, hvor den førstnævnte står for det normale, og den sidste for de mørke og mere uforudsigelige sider af vores hovedpersons sind.
Det kan være lidt svært at følge med i hans splittede og forvirrede verden. Bent Haller forklarer ikke tingene krystalklart for læseren, også slutningen er åben for fortolkning, men uanset bliver man grebet af historien om Simon Kun Andersen.
Romanen kan læses fra ca. 14 år, men henvender sig efter min opfattelse lige så meget til voksne.
Bent Haller: Kun. Høst & Søn, 2006. Forside: Imperiet
vi har haft den i skolen kunne ikke lide den…
Vi har den også i skolen og jeg syntes den er lidt forvirret at læse fordi man ikke ved hvad der er drøm og hvad der er virkelighed 😀
Men ellers kan jeg godt lide den!! 😛
Jeg elsker bare den bog! kan ik lade den ligge i et sekund…. har allerede læst den 4 gange!!
Hvordan ved man egentlig at hun har begået selvmord Anastasia? Hvor står det i bogen??
? Bogen er rigtig god! og man kommer meget ind i den, men jeg malger virkeligt svar på slutningen… Jeg kan ikke finde ud af om Simon/Kun er blevet sindsyg, eller om han er død? ´
Kunne han være den 3-årig dreng, eller døde han af overdossisen? eller er han slet ikk død, men bare sindsyg? (kan se de døde.. og slutter boegen i en drøm eller i en virklelighed???)
vi har også haft den i skolen den er både og kan ikke helt forstå den men ellers er den mærklig
😉 🙂 ;D 😀
Den var god men ret indviklet! Man vidste ikke hvad der var virkelighed eller hvad der var drøm! Og lidt træls hele tiden at skulle læse det samme som skete! Selvom der var et par smmå detaljer var det præcis det samme som skete! Men eller ret god! Hvis jeg skulle dømme dem fra 1-5 ville den få et 3-tal!
😀
Svar til Christina:
Simon dør. Han er død sammen med Anastasia! Der i slutningen i caféen kigger alle kunderne på ham fordi han taler med sig selv! Anastasia er også død. Simon er ikke død der. Men fordi han går ind i den skæve hus dør han. Ingen nogensinde er kommet levende ud af den!
Det var svaret! Har fundet det på et andet hjemmeside fordi jeg heller ikke forstod slutningen!
Håber det hjalp!
🙂
Jeg har lige læst den i skolen, men jeg føler ikke at jeg har forstået den. Nogle der har ideer til hvordan man tolker den?