Fortællingen.dk

Fabulerende, fascinerende & foruroligende

“To die would be an awfully big adventure” sådan siger Peter Pan, og jeg har altid tænkt, at han har fat i noget, som er både fascinerende og skræmmende.

Døden er helt sikker, og livet er fuld af tanker og overvejelser om, hvad der så sker. Videnskaben fortæller os det nu ret klart – der sker ikke noget. Men i Bent Hallers Ham der søger døden sker der heldigvis uendeligt meget. Hør nu bare:
Drengen Lau er på besøg hos en ven, da et eller andet sætter sig lidt skævt inden i ham. Det er, som om virkeligheden bevæger sig anderledes – det er som en dårlig mavefornemmelse men alligevel lidt mere. Laus mor henter ham, og da han skal stige ind i bilen, bliver fornemmelsen mere intens. Lidt senere kører de galt og dør. Eller gør de?
Sammen sidder de i et venteværelse, hvor tiden både står stille og suser ad sted. Ind i mellem sparkes de tilbage til livet, hvor alt sker på samme måde om og om igen. Det er i grunden ret uhyggeligt. Lau forsøger at ændre livet og døden – men det er som en film, der går i loop. Uanset hvad han siger eller gør, ender han i den bil, der sender ham ud af livet og ind i dette venteværelseslimbo.
Men så en dag, og her taler vi efter hundredevis af dage, sker der endelig noget andet! Lau og hans mor kommer ud af værelset, og Lau bliver herefter hvirvlet ind i fabulerende og fantastiske begivenheder. Mest fordi han møder pigen Beatrice, som døde i Middelalderen. Sammen drager de rundt i det, der måske er verdensrummet, efter ærkeenglen Gabriel for at finde assistance til at få den forandring, der vist er det, vi kalder døden.

Ham der søger døden er en filosofisk roman om døden og livet. Det er både foruroligende og forfriskende. Indimellem er det knugende uhyggeligt og andre gange tankevækkende og bevægende.
Når fantasi og filosofi tager hinanden i hånden og fortæller historier, sætter det virkelig tankerne i gang. Historien om Lau svæver og lever og sender tankerne på udflugt.

Romanen er en smule kompliceret, og enkelte steder syntes jeg, at den trådte vande, og jeg følte mig unødvendig fanget i en lidt overfyldt handling mellem mytologi, filosofi, religion og hverdag, og i forlængelse af det siger jeg nu noget ret mærkeligt: jeg kunne ikke så godt lide bogen, men det er længe siden, jeg har tænkt så meget over en historie.

Ham der søger døden opfordrer til mange læsninger. Man kan smække filosofiske eller religiøse briller på, og uanset rummer den stof til mange slags diskussioner og læsninger.
Og jo, det er også for børn. Ikke fordi hovedpersonen er et barn, men fordi historier kan og bør blive angrebet af alle mennesker uanset livs- eller læseerfaring. En historie er ikke ens, når den bliver læst, og det er det bedste ved litteraturen. Den er levende – og lad det være en anbefaling til at tage på udflugt i Ham der søger døden.

Bent Haller: Ham der søger døden. Høst & søn, 2010.-329 sider
Omslag: Stian Hole