Fortællingen.dk

Ravne og Rotter varsler onde tider.

Gedske bor og arbejder på kroen sammen med sin mor Maria. Livet er hårdt for en horeunge og en kvinde med blakket ry. Fra morgen til aften må Gedske slide og slæbe – ikke mindst for kromutter, der er for syg til at lave noget selv. Gedske har hende mistænkt for slet ikke at være syg. Hun vil bare opvartes.

Drømmen holder hende igang. Drømmen om at rejse nordpå sammen med Maria. Når jydepotten under sengen er fuld af mønter, rejser de. Det er snart. Men moren ombestemmer sig. Hun vil blive hos Kromanden, som hun ligger med. Snart er det for sent for Maria. Alt for sent.

Gedske holder øje med rotterne og ravnene. De varsler onde tide. Hun ved det. Pesten kommer og hærger side om side med overtroen. Ingen kan vide sig sikker.
En dag er der kun Gedske og lille Janus tilbage. Det er på tide at rejse. Nordpå – der hvor alt er bedre.

Gedske malkede, hentede leen og slog siv, brændenælder og tidsler til koen. Græsset på overdrevene og de ellers fugtige lavninger kunne næppe række til landsbyens dyr. Selv vejkanterne var klippede og svedne. Kun ukrudtet på gødningspladserne og sivene ved åen, formåede endnu at finde fugt. – Og Bægermanden gyngede, mens fuglene sloges om hans soltørre sener. Med små ryk havde han sendt en hilsen, kort før Gedske huggede hans finger over.

Ravnetid er en barsk fortælling. Anne-Grethe Dahms fortæller med en dyster tone, der får læseren med tilbage i tiden. Man kan nærmest lugte krostuen, der er fyldt med røg og beskidte folk.
Gedske er en stærk pige, der gør, hvad der må gøres for at overleve. Forfatteren lykkes at vække både hende og de andre personer til live, i sådan en grad, at man tydeligt kan se dem for sig. Godt gjort.
Er man til historiske romaner skal man absolut læse Ravnetid.

Anne-Grethe Dahms har skrevet mange bøger. Bla. Favntag, Omvej, Død mands støvler, Mørkemanden, og Pigen i bilen.

Anne-Grethe Dahms: Ravnetid. Høst & Søn, 1996, 201 sider