Bjarne Reuter: Shamran
Emner: dansk, døden, fantasy, fra 12 år, ny-klassiker • Se alle anmeldelser af: Bjarne Reuter •
• 1. maj, 2005
Endnu engang genudgives Bjarne Reuters Shamran – den klassiske fantasy-fortælling om kampen mellem det gode og det onde.
Drengen Filip er meget syg, faktisk er han så syg, at han er taget ud af skolen og ligger derhjemme. På hoften har han en irgrøn plet, der vokser hver dag, brænder og gør ondt. Da familien flytter, får Filip et nyt værelse. Fra sengen ligger han og betragter et kæmpestort, lidt sært maleri, der dag for dag ændrer sig. Noget eller nogen kommer tættere på for til sidst at stå i værelset hos Filip. Sådan møder Filip skjaldene og dværgene Doromir, Ffafner og Leopold, som tager ham med til riget Tronn, et dystert og meget anderledes sted, hvor alle indbyggerne er enten stumme, blinde eller døve – det besværliggør unægtelig kommunikationen mellem menneskene – men det er vist også meningen. For Tronn ledes af en ond, ond navnløs hersker, som kaldes Han eller Øversten. Man ser ham ikke, men hører rigeligt om ham. Den udøvende magt ligger i hænderne på to kyniske soldater, som er mørke og helt igennem onde, og som ingen tør stille sig i vejen for. Men det viser sig hurtigt, at Filip måske bliver nødt til det. For mærket på hoften forpligter – det udvikler sig til en kat og er symbolet på Nouredins sværd. Nouredin er den gode kraft og en af Tronns oprindelige fire stærke viljer. Sværdet kan tage kampen op mod det onde. På Tronns mure står ordet Shamran. Det symboliserer befrielsen for Tronns borgere. For Shamran er den udvalgte, den som kommer, og kan redde landet fra terrorregimet.
Filip er længe sammen med skjaldene – persongalleriet udvides med både hekse, forældreløse og glemte børn og ikke mindst vandringsmanden, som Filip spiller terning med. Handlingen kan være lidt svær at redegøre for, idet sidehandlinger sniger sig ind og blander sig med rammehistorien. Shamran er derfor en kompakt, handlingsmættet og spændende roman, der bevæger sig på flere niveauer. Døden er et af romanens helt store litterære temaer – og er med til at give historien en masse troværdighed. For det, der er så ondt, må jo kræve nogle ofre…Shamran er skrevet i 1985 og kan bestemt betegnes som en ny-klassiker. Her i 2005 har Gyldendal udgivet 4. udgave af romanen, denne gang med forsideillustration af Emil Landgren. Blandt tidligere illustratorer tæller Marianne Bisballe, Erik Hjorth Nielsen og Corinne Gosset. Det er bestemt et klogt træk at skifte forsideillustrationen ud, så den passer ind i tiden, den læses i. For selve historien er tidløs – som al god fantasy.
I 1980’erne blev fantasy populært i Danmark. Det hed vist ikke fantasy herhjemme dengang, men det var, hvad det var og det, som rigtig mange unge læsere glubsk kastede sig over. Se, det var noget andet end 70’ernes dræbende kedelige socialrealistiske bøger, som vist nok skulle gøre os til bedre mennesker. Shamran var den første fantasy-bog, jeg læste. Jeg var 10 år, og med Shamran oplevede jeg en enorm udvidelse af det litterære univers. Der var godt nok meget, jeg ikke forstod, men en hel del gjorde jeg. Kampen mellem det gode og det onde gik rent ind.
Det har været med ærefrygt, at jeg 20 år efter genlæser Shamran, som voksen med en tung bagage fuld af erfaringer – litterære og alment menneskelige. Er jeg skuffet over gensynet med Shamran? Selvfølgelig er jeg det! Den er da slet ikke, som jeg husker – analysemodeller, som jeg terpede igennem i folkeskolen og gymnasiet, banker på i baggrunden, og ubevidst analyserer jeg og gennemskuer tematikker. Jeg forstår også pludselig slutningen. Hele mit liv har jeg troet, at Filips skæbne var én i slutningen af historien, men nu forstår jeg med min voksne skarpsindighed, at den er en helt anden – alt, hvad der gik for sig i Tronn, var i virkeligheden måske bare et slemt, feberhedt mareridt?
Og måske var det i virkeligheden Reuter, der havde læst Tolkien, og ikke, som jeg altid har troet, omvendt. Meget falder på plads, men magien preller dog ikke helt af mig. Shamran er min første store kærlighed – den har skiftet ansigt flere gange for at tilpasse sig tidernes skifte, alt sammen for at lokke nye årgange af læsere til. Men indholdet er det samme, og strengt taget kunne Gyldendal have sparet udgifterne til illustratorer, for det oprindelige omslag er jo det fedeste – det mest rigtige.
Og Shamrans bagsidetekst vil altid være det mest hårrejsende, kuldegysende og poetiske, der nogensinde er skrevet bag på en bog:
“For tusind år siden
spillede døden terning
og tabte”
Bjarne Reuter: Shamran. Gyldendal, 2005
Forside: Emil Landgren, Erik Hjorth Nielsen, Marianne Bisballe
(36 stemmer)
Loading...
Jeg har læst Sharmran . I starten syntes jeg den var røvsyg, Men da jeg kom længere ind i bogen begynde den at intressere mig, og jeg syntes den ender Godt. Det er en af de bedste bøger jeg har læst .
Jeg så i Go’morgen Danmark, at der her op til skolernes sommerferie var en pige som havde valgt, at tilbringe ferien med Shamran. Og det fik mig til at tænke på dengang jeg fik den læst højt i skolefritidsordningen dengang i slut-firserne.
Da var det jeg lige pludseligt kom i tanke om, hvor meget den bog faktisk også har betydet for mig, og for min opfattelse af godt og ondt.
Så derfor var det også rart at kunne gå ind og finde en opsummering af historien her. Det har faktisk fået mig til at ville læse den igen! – også selvom jeg også for længe siden fik begravet mig i Tolkiens univers.
Tak for anmeldelsen 🙂
Sej bog xDxD
Den var dårlig i starten. Jeg fårstod ikke en skid 🙂
Men tilsist blev den god!!!
Jeg gik igang med at læse den i 3. klasse, men blev aldrig færdig. Jeg kan bare huske noget med sorte fugle og 3 hekse. Den virkede uendeligt lang, og selvom jeg kan huske at jeg virkelig bare blev ved og ved med at læse, så stoppede jeg, og i mit hoved befinder filip sig stadig i ødemarken med heksene. Øv 🙁 Nu er der så gået 15 år. Mon ikke jeg skulle se at læse den færdig snart, hehe.
Hej CP – ja skynd dig lige at få hevet Filip ud af ødemarken 🙂
den er skide kedelig syns jeg 🙁
den er sver at læse og sver at fåstå
men god : ]
hej.
jeg synes at Shamran er en god bog.
jeg har faktisk lige læst den med min klasse.
den er meget god fordi man, finder ud af hvad det gode og det onde betyder.
knus og kram Line 🙂
Griner .. 😀
Jeg er igang med at læse den. Vi har fået den udleveret af vores klasselære. Jeg er nået til side 117, 1. bog Tronns sorte engle, og den er stadig ikke begyndt at intreserre mig. Den er da okay, men nok overhovedt ikke mig. Jeg vil ikke anbefale den, men hvis du har læst Harry Potter (At se filmen hjælper ikke) så tror jeg den er noget for dig.
HAHA. jeg er igang med at læse den..(:
jeg syntes også den var lidt kedelig i starten men når man kommer rigtig ind bliver den faktisk bedre…(:
Shamran er uden tvivl en af de bedre bøger, jeg har læst til dato:-) Kan klart anbefale den både til voksne og til børn.
hirnvlfvfd
Drengen Filip er meget syg, faktisk er han så syg, at han er taget ud af skolen og ligger derhjemme. På hoften har han en irgrøn plet, der vokser hver dag, brænder og gør ondt. Da familien flytter, får Filip et nyt værelse. Fra sengen ligger han og betragter et kæmpestort, lidt sært maleri, der dag for dag ændrer sig. Noget eller nogen kommer tættere på for til sidst at stå i værelset hos Filip. Sådan møder Filip skjaldene og dværgene Doromir, Ffafner og Leopold, som tager ham med til riget Tronn, et dystert og meget anderledes sted, hvor alle indbyggerne er enten stumme, blinde eller døve – det besværliggør unægtelig kommunikationen mellem menneskene – men det er vist også meningen. For Tronn ledes af en ond, ond navnløs hersker, som kaldes Han eller Øversten. Man ser ham ikke, men hører rigeligt om ham. Den udøvende magt ligger i hænderne på to kyniske soldater, som er mørke og helt igennem onde, og som ingen tør stille sig i vejen for. Men det viser sig hurtigt, at Filip måske bliver nødt til det. For mærket på hoften forpligter – det udvikler sig til en kat og er symbolet på Nouredins sværd. Nouredin er den gode kraft og en af Tronns oprindelige fire stærke viljer. Sværdet kan tage kampen op mod det onde. På Tronns mure står ordet Shamran. Det symboliserer befrielsen for Tronns borgere. For Shamran er den udvalgte, den som kommer, og kan redde landet fra terrorregimet.
Filip er længe sammen med skjaldene – persongalleriet udvides med både hekse, forældreløse og glemte børn og ikke mindst vandringsmanden, som Filip spiller terning med.
Hej.. 🙂
Jeg har lige læst Shamran og synes den er mega svær at forstå! :S
Hvorfor..?? =?
Og er der nogle der ved hvad for nogle bøger der er hans mest populære? ^^
[…] […]
Hej … 🙂
Jeg er selv i gang med at læse den i min klasse.
Den er svær at forstå fordi der er så mange billedsprog, og svære gamle ord.
Den er meget lang i starten, og man tænker bare oh S…
Der sker en hel masse lige pludselig at det begynder at blive svært at følge med.
Jeg vil råde jer til at læse den (: Den er meget hyggelig når man lige kommer ind i den !
Hej! 😀
Jeg synes bogen i starten var kedelig. Men jo længere man læser, desto bedre bliver den.
Det endte med at jeg til sidst ikke kunne slippe bogen.
Kærlig Hilsen
-Frederik
Hvad fanden frede ;P
Nå men jeg syntes også bogen var røvsyg i starten men jo længere ind i bogen du kommer jo bedre og mere spændende bliver den. jeg ville gerne opfodre folk til at læse denne bog.
Nogen der ved noget om den lille pige ?
Hej…
jeg sidderog lige erblevet færdigmed at læsedenne bog. og skaltil at gåi gang med en bograpport som skal afleveres her imorgen.
det er en meget spændene bog 🙂
Yo
Heej alle sammen 😀 jeg syntes at bogen er mega god og virkelig spændene!! LÆS DEN! 😀
HEJ ALLE SAMMEN DEN BOG ER DØD SYG, DEN ER VILDT KEDELIG I SKAL IKKE LÆSE DEN I DØR BARE AF KEDSOMHED 🙁
den bog… jeg plejer godt at kunne lide bøger men den bog den er så satans dårlig at jeg overvejer aldrig mere at læse en bjarne reuter bog… 2bad dit tab bjarne. seriøst den bog kunne slå en levende person ihjel! det er gået så vidt som at jeg er sprunget over rimelig mange sider fordi jeg bare kommer til at tænke sååååå langt væk fordi jeg keder mig og derfor kan jeg nu ik lave alle mine opgaver til den sorry for jer der har læst den 🙁 og undskyld hvis der faktisk er nogen der syntes den er god så er det jo jeres menign 😛
Shit, den er røv syg! Skal aflevere den på mandag! f*ck jeres mening om den er goé!
Shamran er en fantastisk læseoplevelse, hvis man kan lide fantasybøger. Hvis man først kommer over den langsommelige og usammenhængende begyndelse, trækker bogen mere og mere i en, så man til sidst ikke kan lægge den fra sig. Bogen bør læses af alle, og beviser bare endnu engang, at Bjarne Reuter er en af danmarks største forfattere nogen sinde.
Jeg hører også til den gruppe der kun har ros til Shamran og Bjarne Reuter. Dengang min dansklærer gav os den som bog med efterfølgende rapport, var jeg træt af skønlitterær realisme, hvor børn og teenagere begik mærkelig handlinger, jeg ikke kunne forstå. Jeg savnede en anden tilgang til de hårde emner. Og så kom Shamran. Det var et “held”, at jeg tilfældigvis lå hjemme med sygdom og dermed kedede mig bravt, for ellers havde jeg nok aldrig åbnet bogen. Jeg kan sagtens huske, hvordan jeg lige skulle over starten af prologen og hen til det nye hus, inden jeg var rigtig fanget. Derefter skulle jeg vist også lige tage mig lidt sammen da prologen sluttede og historien gik igang. Men derefter sad jeg fast. Og jeg læste den med så mange spørgsmål.
Det er nok også 20 år siden at jeg sidst har læst den, og jeg glæder mig til at trække mig selv igennem Filips rejse endnu engang.
Bogen er fucking kedelig, og jeg orkede egentlig ikk’ at læse den!
Jeg skal fandme aldrig læse den igen!!
. HOLD UD MENNESKER!
HAHAAHAH! flækker over den her bog, den er simpelthen for nederen!!((-;’
Bogen er fucking kedelig.. Har spildt min dyrebare tid på den lorte bog. ¨
fuck jeres mening, for den var alt andet end go’! i;
FLÆKKER!!! :D:D.
det er en god beg man skal bare lige ind i den først så kommer det. XD
bog*
den var dårlige handler kun om den grimme filip
Så dårlig: “Smaugg”, Dragen fra Hobbitten? – Byen Tronn? – Filmen Tron?, virkelig den ta’r ting fra andet, helt vildt?
forstår ikke starten. jeg er kun noget til kapitel 5 og er helt væk
Dårlige bog..
Total lorte bog hader den..
alt for lang.. 😀
Jeg synges den er kedelig, og meget svær at komme i gang med. Jeg vil ikke anbefale den. Bogen er ikke det vær!
Jeg synges den er kedelig, og meget svær at komme i gang med. Jeg vil ikke anbefale den. Bogen er ikke det vær!…
Shamran er min yndlingsbog og er bestemt ikke tidsspild hvis man bare kommer godt ind i bog 1 Tronns sorte engle. Jeg er ti år og er næsten færdig med bog 3 den dansene bjørn. Det er anden gang jeg læser den. Den er helt vildt spændende så jeg ville ønske at den var filmatiseret. Fantastisk bog. Men Filip er jo meget syg og det er jo der han går i seng så mon ikke det bare er et febermareridt? En ting der støtter den teori er at de ”tilfældigvis” taler samme sprog i begge verdener. Men til alle jer der hader den så skal i sikkert bare lige i gang. Men om det er et febermareridt eller det sker i virkeligheden er jo op til en selv.