Fortællingen.dk

– der findes i hvert fald 1423 gode bøger!

Ann Brashares: Piger i jeans – den tredje sommer

Emner: , , , • Se alle anmeldelser af: Ann Brashares, redigeresUdskriv anmeldelsen • 16. september, 2005

Ann Brashares: Piger i jeans - den tredje sommerSidste del af historien om septembersøstrene, deres magiske jeans og deres ubrydelige venskab.

Pigerne er blevet 17 år, og high school eksamen er overstået. Foran dem ligger deres sidste sommer sammen, inden de tager på college. Pigerne har som altid lagt planer hver for sig men er samtidig meget bevidste om, at dette er deres sidste sommer sammen inden deres liv forandres.

Bee vender tilbage til fodbold sommerskolen – denne gang som træner. Her får hun nye oplevelser, men møder også gamle venner. Med på lejren er også Eric som var Bees første kærlighed. Mødet med Eric bringer mange triste minder frem, men giver også Bee mulighed for at gøre op med fortiden.

Carmen bliver ansat til at passe Lenas gamle bedstemor, som er flyttet fra Grækenland og har svært ved at finde sig til rette i USA. Men Carmens sommer præges også af den kendsgerning, at Carmens mor er gravid. Efter at have været enebarn i 17 år, må Carmen nu vige pladsen for et nyt familiemedlem, og det er ikke nemt at acceptere.

Tibby tænker meget på fremtiden, for hvad vil der ske, når pigerne ikke længere kan se hinanden hver dag. Hun finder ud af, at hun er bange – bange for at tage springet og prøve noget nyt, for at gengælde vennen Brians forelskelse og bange for hvad fremtiden bringer.

Lena nyder sommeren, inden hun skal på kunstskole. Men valget af skolen falder ikke i hendes forældres smag. De ønsker, at hun tager en mere fornuftig uddannelse og pludselig vil de ikke betale for hendes skolegang. Så nu må Lena vælge mellem skolen og familien, og vælger hun skolen må hun selv finde en måde at betale.

Piger i jeans – den tredje sommer er en fin afslutning på de fire pigers historie. Som de tidligere bøger er det pigerne og deres problemer, der er i centrum. Pigerne gennemgår gennem de tre bøger en udvikling. I seriens første del er pigernes største problemer hvilke drenge, de kan lide og om følelserne er gengældt. I denne sidste er pigerne modnet, og nu er det fremtiden og venskabet, der er vigtigst.

Ann Brashares: Piger i jeans – den tredje sommer (Piger i jeans: 3). Oversat af Dorte Egbert Nielsen. Carlsen, 2005. Forside: ?

Hvad synes du om bogen? Giv stjerner eller skriv en kommentar.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Bliv den første til at stemme)
Loading...

6 kommentarer »

  1. Bøgerne: Piger i jeans, er den bedste bog jeg nogen sinde har læst!! Pisse træls at der ikke er en 4… 🙁

    Skynd dig at skriv en mere, PLEEEASE :):):):):):):)

  2. Gode nyheder!
    Der er en 4. Den hedder Piger i jeans – den sidste sommer og er lige så god som de andre. Du kan læse en omtale af den her på Fortællingen.

  3. Ejjj, hvor jeg elsker de bøger. Jeg tror jeg fik læst tre inden en uge. Er allerede i gang med at finde nr. 4. Jeg kan kun anbefale dem. Det er vist noget med der også er lavet en film!

  4. Filmen hedder fire piger, et par jeans. Den er fra 2005. Der er også lavet en 2’er, men den er helt ny og ikke kommet til Danmark endnu.

  5. Jeg ELSKER bare de bøger! R først begyndt på den første af dem i sidste uge, men R allerede færdig med dem alle… Gid der var flere!

  6. Det er en god serie. Jeg ville også gerne læse mere om pigerne, men der kommer vist ikke en femte bog. Jeg har i hvert fald ikke hørt om den.