Fortællingen.dk

Interview af Lone Petersen for fortællingen.dk, januar 2008

Dansk forfatter født i 1951.
Silja Bødker debuterede i 1985 med romanen Buksevand. Siden er det blevet til bøger inden for både fantasy, science fiction og den historiske genre.
Læs mere om Silja Bødkers forlag
Silja Bødker på Børnelitteratur.dk eller på fortællingen.dk

Hvorfor skriver du børne- og ungdomsbøger? Er det et bevidst valg eller helt tilfældigt?
Jeg startede med at skrive, da mine drenge var omkring 8 – 12 år, og min første bog “Buksevand” er faktisk skrevet til dem. De var meget ivrige efter at høre næste kapitel, da de dengang kom hjem fra skole. Jeg har altid selv som barn været glad for at læse, og i dag synes jeg, at det er vigtigt at børn og unge læser og får oplevelsen af sin egen fantasi og forestillingsevne, for imod de evner er computerspil, film og mobiltelefoner kun flad elektronik.

Du har skrevet to serier, der foregår i en historisk ramme. Hvorfra finder du inspirationen til en historisk roman, og laver du meget research i den forbindelse?
At jeg har skrevet to bogserier med historiske rammer, er faktisk tilfældigheder. Med “Ild & Vand” havde jeg en historie i hovedet, som jeg ville putte ind i en tidsramme, og det var min egen nysgerrighed, der fik mig til at standse midt i folkevandringstiden – hvad skete der dengang? Og hvem var hunnerne? Romerne udtalte, at de var en slags kentauer, altså halvt menneske og halvt hest, men hvad romerne ikke vidste, var, at hunnerne havde stigbøjler, og at det var grunden til den perfekte samhørighed mellem hest og rytter. Og, jo, jeg laver enormt meget research, faktisk har jeg svært ved at give slip igen. Jeg bliver virkelig grebet af historie.

Du har også skrevet en science fiction roman. Er der nogle genrer, der er nemmere eller mere krævende at skrive indenfor end andre? Og er genren overhovedet vigtig for historien?
Jeg har skrevet en science fiction-roman, men jeg synes ikke, at den genre var nemmere at skrive; dér var også research-arbejde, men det største arbejde har nok været min Djengis Khan-serie, men er jeg midt i skriveprocessen, så er genren helt uden betydning.

Har du en bog eller flere, som du er mere tilfredse med end andre?
Jeg føler mig rigtig godt tilpas med Djengis Khan-serien, den har jeg brugt fem år på at få færdig, og jeg har skrevet den om tre eller fire gange.
Hvis jeg skulle have haft timeløn, så ville jeg have været millionær.

Jeg er også tilfreds med science fiction-bogen “Vapis” – ligesom “Møgtøs”; den var rigtig sjov for mig at skrive.

Hvordan er det at læse anmeldelser af en bog, som man har brugt lang tid på? Ville du f.eks. lade dig påvirke af en eventuel lunken anmeldelse?
Når man har brugt fem år på at få en bogserie færdig, så vil man selvfølgelig gerne have gode anmeldelser, men sådan går det ikke altid. Når jeg har skrevet en bog, og den er udgivet, så er den på en måde ikke længere min, for nu kan alle mennesker købe sig et eksemplar, og de kan gøre med det hvad de lyster; kritisere bogen, rive den i stykker, smide den i skraldespanden eller stille den ind i reolen og være glad for at eje den. Jeg får så stor distance til mine bøger, at jeg glemmer en meget stor del af indholdet og kan blive overrasket, hvis jeg en dag bladrer og læser lidt i en af dem. Anmeldelser ser jeg kritisk på, og måske er der noget i en anmeldelse, som kan gøre mig bedre, måske et eller andet som jeg kan bruge konstruktivt i min næste bog?

Du driver også dit eget forlag. Hvordan balancerer du med både egen forfattervirksomhed og andres? Hvordan er det f.eks. at være med i en andens forfatters skriveproces, og er det svært at give kritik?
At læse andre manuskripter kan måske også lære mig noget. Jeg læser det positivt, nysgerrigt og med helt friske øjne, og samtidig laver jeg punkter: ris – ros, godt – dårligt. Derefter læser min konsulent det, og så holder vi møde og diskuterer. Det er ikke svært at give kritik, men det kan være svært at modtage den, men alle de sårede og fornærmede følelser, kan man altså godt lægge væk, ellers kommer man ikke videre. For er der kritik, er der temmelig sikkert også noget galt, men forfatteren selv skal også være kritisk overfor den kritik hun/han får, og ikke blindt gøre som andre synes. Det er faktisk lidt af en balancegang.

Hvordan oplever du bogmarkedet i Danmark, set fra der hvor du står med et nystartet forlag?
Hvad angår børne-og ungdomsbøger er bogmarkedet for mig Harry Potter til bevidstløshed sammen med boghandlerkædernes massive markedsføring af bestsellere, der faktisk ville kunne sælge sig selv. Jeg er bange for, at mange nye og gode bøger bliver overset og glemt kort efter deres udgivelser. Vi mangler det brede tilbud hos mange boghandlere. For mig at se befinder vi os i et dilemma – de boghandlere, jeg har talt med, siger, at de selvfølgelig køber bøger hjem, hvis kunder efterspørger dem, men hvordan kan kunderne vide at nye bøger eksisterer, hvis boghandlerne ikke har dem på hylderne? Jeg kan selv lide at gå rundt og se på bøger hos boghandlerne, og jeg bliver glad og overrasket, hvis jeg finder en ny og spændende titel af en ikke kendt forfatter. Som det er nu, kan man med lukkede øjne remse næsten alle titler op i alfabetisk rækkefølge.

Hvilke bøger læste du selv som barn, og hvad læser du nu?
Som barn læste jeg faktisk alt hvad jeg kunne få fat i. Jeg slugte alle Torry Gredsteds bøger, og til min store fryd havde mine bedsteforældre alle Jack Londons bøger; dem læste jeg som tolvårig i min sommerferie. Jeg var også en meget flittig låner på biblioteket. De sidste bøger jeg har læst, er “Drageløberen”, og lige nu læser jeg “Vi de druknede” – når jeg har tiden til det.