Interview af Rikke Dyrhave Nissen for fortællingen.dk, maj 2008

Onsdag efter onsdag har jeg sammen med min søn set ind i din verden. Og sikke et eventyr. Du har formået at sætte turbo på en ellers livlig drengefantasi, så der nu klistres og klippes til den store guldmedalje. Var det dit formål med at lave Shanes Verden? At få børn til at glemme plastik-batteridrevet legetøj og selv finde på?
Jeg holder meget af kitsch og computere og plastik-batteridrevet legetøj, men jeg elsker også at finde på, lave fjollerier ud af skrammel og genbrug, og jeg synes det er vigtigt at blande begge verdener. Vi (producenterne og jeg) ville gerne inspirere børns fantasi til at være kreative og bruge deres hjerne og hænder til at selv skabe ting ud af alt og ingenting. Vi ville gerne lave en verden, der inspirerede til at blande både købelegetøj og hjemmelavede toiletrullelegetøj. Samtidig vidste jeg også at mange forældre gerne vil være kreative sammen med deres børn, men at for nogle kan det være lidt uoverskueligt, de skal lige have lidt hjælp og inspiration først. Dem ville jeg også gerne nå. Drømmen var et program som børn og voksne kunne se sammen og som begge generationer kunne grine til. At det lykkedes, er jeg så glad for. Vi har faktisk tre generationer som seere, for bedsteforældre kigger også gerne med, selv når børnebørnene ikke er der.

Når vi ser dig lave stjernerakket eller den fantastiske snydekage, ser det legende let ud. Hvordan får du ideerne? Starter du med tingen eller kommer historien først?
Ideerne kommer om morgenen, om natten, og midt på dagen når jeg leger og bygger. De kommer i badet, i Super brugsen og til fester. Kort sagt ved jeg aldrig, hvornår de kommer! Når vi laver Shanes Verden, skriver jeg først en synopsis på de tolv episoder og gennemgår dem med producenterne og lader også DR læse dem igennem. Når der er accept på de overordnede linjer, skriver jeg hver episode lidt mere ud i detaljer, og så går jeg i gang med at bygge verdener med min søde og super kreative assistent Sarah Becker. Og så bliver det sjovt, for når vi bygger, kan vi ikke lade være med at fantasere og så kommer der altid nye og skøre detaljer frem, der bliver indlemmet i historierne. Vi leger næsten altid at tingene vi bygger kommer fra Øst Europa, fordi det hele bliver altid lidt skævt, og der er altid noget der helt sikkert ikke virker, som det skal. Jeg er nok opdraget til at være en traditionalist, men nedenunder det er der én, der er helt sin egen og som har den mærkeligste tilgang til tingene, og jeg elsker når traditionalisten og Skøre-Shane kan tage hinanden i hånden og lege. Men det bliver bedst, når jeg kan låse præstationsangsten ind i kosteskabet… selv om den tit når at gemme sig og titte frem, når det passer mindst.

Kommer der mere “Shanes Verden”?
Ja, bogen Shanes Verden er jo næsten lige udkommet og i den er seks programmer fra sæson 1 vist i tekst og masser af billeder. Så kan man få øje på detaljer, som det er svært at nå på fjernsynet. Og lige nu er vi er i gang med sæson 2 og 12 nye episoder, som kommer på skærmen til næste år. Jeg tror, de bliver sjove. Der er både provins frisører og kirkegårds vampyrer og undervands drama og fængselsoprør og så er der alle de stakkels børn der bor på Titusindbørnshjemmet…

Du fik ideen til Titaniabøgerne fra det fantastiske fedukkehus Titania Palads. Men hvordan kom du på selve historien om Den Gyldne Fontæne og kampen mellem feerne og Mørkets Fyrstinde Mab?
Jeg har været fascineret af Titanias Palads, siden jeg var 12 år. Dengang stod det i Legoland, og jeg var i Danmark på ferie med min familie. Mine brødre havde kun en ting i hovedet og det var at tage kørekort i det dejlige sommervejr, men jeg stod hele dagen indenfor og trykkede næsen flad mod glasruderne, der beskytter hvert miniaturerum fra pilfingrende børn, som jeg selv var dengang. Siden gik der mange år, men jeg kunne ikke glemme Titanias Palads. For seks år siden begyndte historien om alt det frygtelige, der sikkert måtte have sket, inden alfedronningen befalede at paladset skulle bygges, at forme sig i mit hoved. Sir Nevile Wilkinson, som stod for konstruktionen af paladset, har selv skrevet mange ting ned om alferne, paladset og om de mere end 3000 kostbare miniature objekter, der står i paladsets små rum og sale. Hans nedfællede tanker har jeg selvfølgelig studeret og taget højde for i min historie. Den Gyldne Fontæne, som vi hører om i bog 1: ‘Titania Djævelens Træ‘, står i paladset og det er ifølge Sir Nevile at ungdomskilden rinder i den, så det har jeg fra ham. Ligesom navnene på de voksne hovedpersoner Titania, Oberon og Mab kommer fra den klassiske litteratur. Men hele historien om Alfedronningen, kampen om fontænen, de grå uvingede og Mabs grusomme ondskab, er et produkt af min egen fantasi.

Som barn var jeg meget for mig selv og levede i en dramatisk fantasiverden. Jeg låste mig ind på mit værelse, iscenesatte og udviklede rollespil hvor jeg var helten i en verden fyldt med heksekunst og overnaturlige kræfter. Jeg tegnede spøgelser og fordømte adelsfamilier, byggede gamle, forladte slotte og fortabte kongeriger. Fuldstændig besat af hemmelige rum, ødelagde jeg mit børnerums vægge med en elektrisk sav, fordi jeg partout skulle have mit eget.

– fra Shanes Brox’ portræt på børnelitteratur.dk

Vinder det gode altid over det onde?
I den virkelige verden skulle jeg ønske jeg kunne sige ja, dog tror jeg at uanset hvad – kommer man længst i det lange løb med godhed. I fantasy genren skal det gode også vinde til sidst, men kampen må gerne være hård og der må også gerne altid være en lille tvivl, selv til aller aller sidst…

Hvad er din egen ynglingsopskrift fra Den Magiske Kogebog?
I Den Magiske Kogebog er jeg mest med Dragehalekagen, både fordi den smager rigtig, rigtig godt (jeg elsker marcipanflødeskumskager) og fordi den ser sjov og ulækker ud. I Magisk Monstermad som udkom i februar 2008, hvor jeg for første gang har leget med rigtig mad og ikke kun kager, er min yndlingsopskrift Heksefingre fordi alle siger ‘ædr’ når de ser dem (og trods det har min mor lavet dem til en voksenmiddag…) og Troldetasker, fordi jeg aldrig kan finde ud af at lave fisk, men denne opskrift er super nem og så smager det bare så godt.

Har du flere kogebøger i suppegryden?
Det sjove er, at da jeg startede på Den Magiske Kogebog for 8 år siden, kunne jeg ikke bage og var ikke særlig madflink. Jeg fik bare en god idé, og så måtte jeg jo lære mig, hvordan man gjorde. Det er jeg glad for, for nu elsker jeg at lave mad! Men kalenderen lige nu er fuldt optaget med Shanes Verden og Titania serien, så det er ikke kogebøger der har prioritet. Men selvfølgelig har jeg ideer til flere og tanker om, hvordan man kan gøre det bedre og sjovere næste gang..

Fortæl lidt om din arbejdsgang, når du skriver en bog? Fra ide til den færdige bog. Har du nogle ritualer eller metoder, der tricker din fantasi?
Jeg skriver bedst tidlig morgenen derhjemme, i morgenkåbe inden morgenmad og brusebad. Da er det helt stille og man har god energi i kroppen. Men er jeg midt i et godt skriveforløb, hvor historien nærmest kommer flydende af sig selv, skriver jeg hvor som helst, nårsomhelst. Det bedste er, når historien overrasker en selv, mens man skriver den. Jeg kan huske, da jeg fandt ud af at nogen skulle dø allerede i første bog af Titania serien og hvem det var. Det kom som et chok midt i skriveriet. Jeg tror, det var Stephen King der sagde at: ‘På dårlige dage skal man tvinge sig selv til at skrive, også selv om man synes det virker umuligt. Efter en halv time sker der noget og man begynder at løsne op.‘ Det virker for mig, jeg kan have dage hvor det går rigtigt trægt og jeg er doven, så tvinger jeg mig selv til at skrive minimum tre kvarter. Som oftest kommer jeg i gang og får noget godt ud af det, men skulle det være en rigtig møgdag og virkelig være tungt, så giver jeg mig selvfølgelig lov til at ligge på sofaen og spise slik og læse Anders And i stedetfor. Det kan også inspirere… Når historien er på plads, begynder jeg på illustrationerne. De volder mig altid bekymringer fordi jeg ikke er en dygtig tegner teknisk set. Alt det med proportioner og perspektiv gad jeg desværre aldrig at lære, og når det kommer til farvelægning, må du ikke spørge mig om hvad man gør. Heldigvis kender jeg efterhånden mine svage sider og er blevet dygtig til at skjule dem i en masse kruseduller og sjove påfund. Det begynder jeg at sætte mere og mere pris på, fordi det bliver skævt og meget personligt, men jeg vil nok stadig ønske til den dag jeg dør, at jeg havde været en dygtig naturalist og habil tekniker.

Hvilken var den første bog du læste?
Den første billedbog jeg kan huske er Theo. LeSiegs ‘Come over to my house’. En rigtig fin bog om en dreng der rejser verden rundt og besøger de forskellige kulturers huse. Jeg er sikker på at denne bog har været med til at forme min enorme fascination af huse og arkitekturs. Den første bog jeg kan huske jeg selv læste var min mors 1950’er udgave af ‘Frøken Detektiv – Den kinesiske gåde‘. Det var lidt pinligt, fordi det var en pige bog. Men samtidig var den super spændende og jeg åd den råt. Den og alle de andre bøger i Frøken Detektiv serien (som jeg kastede mig over bagefter og stadigvæk har…) har været med til at forme min store interesse for mysterier.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig? Hvorfor?
Brødrene Grimms Eventyr. De funker desværre ikke for mig i dag, deres sprog keder mig. Men jeg kan stadig føle den magiske stemning de hensatte mig til som barn, især Gustave Dorés illustrationer. Jeg kunne lege eventyrene bagefter i dagevis. De har været en stor del af min børnebogs opdragelse og derfor også haft stor betydning for hvad jeg kan lide i dag. Jeg elsker klassiske eventyr og jeg elsker Brødrene Grimm for deres på samme tid foruroligende og fortryllende verden.

Hvad læser du lige nu?
Gennemchecker og korrekturlæser og ændrer mine manuskripter til Shanes Verden, sæson 2, for femte gang. Og når jeg får spat af det, så genlæser jeg Jean Nathan’s biografi om Dare Wright; ‘The secret life of the lonely doll‘ eller bladrer i ‘Ripleys Utrolige Verden‘.

Du har garanteret noget spændende i støbeskeen. Kan du løfte sløret for lidt af det?
Jeg er jo samler af den storslemme slags, og alt det jeg samler skal bruges til projekter, både dem jeg allerede kender til, og dem jeg ikke ved noget om endnu. På et tidspunkt vil jeg bygge et kæmpe dukkepalæ, større end Titanias Palads. Men jeg vil bygge det af skrammel og blande både dyre antikviteter og billig bras. Jeg har allerede samlet kassevis med møbler og tingeltangel. Palæet skal danne ramme for fire generationers liv og levned, som skal beskrives i fire bøger. Det er en kæmpe opgave som jeg glæder mig til at få tid til at gå i gang med. Jeg skriver løbende på Titania serien og er halvvejs i bog 3 som har titlen ‘Ondskabens Øje’. Rejsen under jorden bliver hårdere og tingene udvikler sig til det værre. Guendolen, Sir Neviles datter og min heltinde, må så grueligt meget igennem… Udover bøger, fjernsyn og skrammel – designer jeg også nye ting til Maskerade, mit børneporcelæn for Royal Copenhagen. Der kommer både bestik og sparebøsser til efteråret.

Klik videre

Besøg Shanes verden på DR her
Læs mere om Shane Brox’ Maskerade-stel her
Anbefalinger af Shane Brox’ bøger på fortaellingen.dk kan du se her