Fortællingen.dk

Interview af Janus Andersen for fortællingen.dk, juni 2009

Dansk forfatter født 1986.
Sascha Christensen debuterede i 2009 med fantasy-romanen Den ydmyge amulet, første bind i Humaran-trilogien. I dette mail-interview fortæller hun om bogen og sit arbejde som forfatter.

”Den ydmyge amulet” er den første bog, du har fået udgivet. Kan du fortælle lidt om den, og hvordan den er blevet til?
Den er blevet til over lang tid. Jeg fik den første, spæde ide til den, da jeg var fjorten år gammel og stod i køkkenet på mit første job som opvasker. På det tidspunkt havde jeg allerede skrevet i en del år og havde faktisk skrevet et par færdige bøger i fuld længde som ti-elleve årig – bare ikke nogen, der nogensinde bør læses af andre. Jeg skrev, når jeg havde lyst og tid over de næste seks-syv år, indtil det første, rå manuskript lå færdigt, da jeg var enogtyve. Jeg begyndte at sende det rundt til forlag, fik en håndfuld afslag og så et ja tak af forlaget Rosenkilde Bahnhof, og omkring et halvt år efter var det blevet til en færdig bog. Redigeringsprocessen var noget af det mest opslidende, jeg nogensinde har prøvet, og til sidst hang bogen mig langt ud af halsen, men jeg er heldigvis fuldt ud tilfreds med slutresultatet.

Hvordan er bogen blevet modtaget? Er det svært som debuterende forfatter f.eks. at komme i medierne og blive hørt?
Bogen er blevet modtaget med langt mere opmærksomhed, end jeg havde turdet håbe på – både i aviser forskellige steder i landet og på tv – og jeg har fået en god håndfuld meget positive anmeldelser. Jeg havde faktisk forventet at blive ignoreret i det store og hele, så det har været en behagelig overraskelse.

Hvorfor er det lige fantasy-genren, du begår dig i? Hvordan definerer du genren, og hvilke muligheder er det, den giver dig som forfatter?
Jeg elsker fantasy, og det er altid den genre, jeg ligesom vender tilbage til, både med de film og bøger, jeg finder interessante, og med de historier, jeg får trang til at skrive. Jeg elsker den blanding af frihed og begrænsninger, man befinder sig i som fantasyforfatter: Man er fritaget fra at skulle forholde sig til ting som geografi, verdenshistorie og politik, hvis man ikke vil, og samtidig er der noget dybt tilfredsstillende ved at forsøge at møde den udfordring det er at skabe et helt nyt, fungerende univers og ikke at trække for store veksler på læserens villighed til at acceptere det ulogiske eller urealistiske.

Jeg har altid svært ved at svare, når folk spørger mig, hvad fantasy egentlig er: Jeg er ikke sikker på, at jeg kender den rigtige definition, men jeg har heller ikke nogen ide om, at mine historier skal passe til en definition. Jeg skriver de historier, jeg føler stærkest for, og de ender som regel med at ligne fantasy mere end noget andet i mine øjne – så det kalder jeg dem.

Mange gange spørger man, hvordan forfatteren fik ideen til historien – men her kunne det være lige så interessant at vide, hvordan du er kommet på og har opbygget den verden, som historien foregår i?
Så vidt jeg husker, startede det med ideen om et fantasymysterium, der skulle foregå centreret omkring et hotel. Det er så længe siden nu, at jeg knap kan huske hvordan de første ideer opstod. Men jeg har arbejdet en del med magikonceptet i bogen og fokuseret på at gøre det til noget, der minder om en kunst eller en videnskab. Jeg skal ikke kunne sige, om det er lykkedes mig, men jeg har forsøgt at gøre magien til noget relativt håndgribeligt, systematisk og måske endda på en måde realistisk. Og så har jeg desuden fra starten haft en klar ide om, at historien ville befinde sig bedst i den stemning, der ville komme af at bevare en verden, der geografisk minder om vores egen.

Hvilke bøger har været med til at gøre dig interesseret i fantasy, og hvordan synes du, at de har påvirket din måde at skrive på?
Jeg fik en form for aha-oplevelse da jeg læste Philip Pullmans “Det gyldne kompas” omkring 10-års alderen, hvor jeg indså, at det var her, jeg hørte til og at jeg elskede fantasy. De (frygteligt dårlige) bøger, jeg skrev i den alder, var i bund og grund et forsøg på at holde fast i den verden og stemning, jeg havde oplevet gennem den bog. Siden har jeg naturligvis udvidet mit bibliotek – både fantasy og andre genrer – betydeligt, og det er vigtigt for mig altid at blive ved med at opsøge bøger, der har en anden indgangsvinkel eller en anden definition af genren, end jeg selv har: De bedste oplevelser med at læse kommer, når jeg læser noget, der bryder med min forestilling om, hvad man kan tillade sig som forfatter.

Du har skrevet i mange år. Lige nu studerer du psykologi – hvad betyder det for din tilgang til historien?
Meget lidt, vil jeg mene. De to ting er helt separate for mig, så vidt de nu kan være det. Jeg går ikke bevidst efter at anvende min uddannelse i mine historier (eller omvendt, hvordan det så end ville foregå), og selvom det sikkert har en eller anden effekt på mig som forfatter at være uddannet indenfor psykologi, skal jeg ikke kunne sige, hvad den er.

Hvilke gode råd vil du give til folk, der (som du selv har gjort) arbejder på at få deres første bog udgivet?
Jeg vil give det råd, som jeg tror, de fleste forfattere giver, når de bliver stillet det spørgsmål: Skriv det, du har lyst til at skrive, og lad være med at forsøge at skrive det, du tror, folk vil have. Det virker som et vagt, ubrugeligt råd, når man sidder som ensom, ukendt forfatter uden at få nogen form for anerkendelse, men det er virkelig det eneste brugbare råd, jeg kan give. Du har alligevel ikke en chance for at gætte, hvad redaktører, boghandlere, anmeldere og læsere er i humør til lige den dag, de ser lige netop din historie, så du kan lige så godt opgive det og bare skrive det, du inderst inde føler stærkest for.

Nu skal du skrive Humaran-trilogien færdig. Hvor meget af historien er allerede fastlagt, og hvor meget opstår hen ad vejen?
Jeg er faktisk ret langt henne med toeren i serien, idet jeg begyndte at skrive den allerede for næsten halvandet år siden, da “Den ydmyge amulet” blev færdig. Jeg har en fuld synops for resten af serien, men nu og da udvikler tingene sig på en måde, jeg ikke havde forventet, mens jeg sidder midt i det, så lidt bevægerum har historien og karaktererne da stadig. Jeg ville dog blive meget overrasket, hvis det overordnede plot ændrede sig ret meget fra nu af.

Nu har du skrevet i mange år, før ”Den ydmyge amulet” udkom. Hvad er dine planer fremover – vil du gribe tilbage i noget af det allerede skrevne, eller fortsætter du fremad med nye ideer?
Nu er det sådan, at “Den ydmyge amulet” ikke var bevidst planlagt til at være første mand på podiet; det var lige så meget et tilfælde som noget som helst andet, at den blev færdig som den første. Jeg har – og har haft siden jeg var 12-13 år – altid to eller flere historier i gang på samme tid. Udover toeren til Humarantrilogien har jeg et par andre bøger, der også støt og langsomt bevæger sig fremad, og som har været i gang næsten lige så længe som “Den ydmyge amulet”. Som resultat af at have tvunget mig selv til helt og holdent at fokusere på denne ene bog i så mange måneder, har jeg inden for de sidste par uger desuden oplevet et sandt væld af ideer, nu da jeg endelig har tid og energi til at tænke i andre baner end lige netop denne ene historie. Så forhåbentligt er både de gamle og de nye ideer anvendelige i fremtiden.

Hvad læser du selv – og hvilken bog ville du ønske, at du selv havde skrevet?
Jeg læser en masse forskelligt, det ville være svært at remse forfattere eller genrer op på en fyldestgørende eller interessant måde. Jeg læser de bøger, jeg føler og håber kan bidrage med noget eller give mig noget, og det kan være alt fra Dostojevskij til jumbobøger. Jeg ville næsten ønske, at jeg havde skrevet “Den afrikanske farm” af Karen Blixen. Jeg har aldrig fundet nogen anden bog, der har kunne givet mig så smuk og intens en oplevelse, eller som i mine øjne har kunne konkurrere med den med hensyn til æstetisk værdi.