Fortællingen.dk

Interview af Lone Petersen for fortællingen.dk, maj 2008

Dansk forfatter født i 1950. Margot Andreasen debuterede som forfatter i 2001. Hun arbejder som børnebibliotekar ved siden af sit alsidige  forfatterskab som rummer både fantasy, gys og hestebøger.
Læs mere om Margot Andreasen her eller læs anmeldelser af hendes bøger her

Kan du fortælle lidt om, hvordan du kom i gang med at skrive bøger? Har du altid ønsket at være forfatter?
Jeg havde egentlig slet ikke forestillet mig, at jeg skulle blive forfatter. Og i virkeligheden er det lidt af en tilfældighed, at jeg blev det. Men jeg har været tæt på bøger det meste af mit liv både som børnebibliotekar og som forlagskonsulent.

Jeg har arbejdet som børnebibliotekar i rigtig mange år og som forlagskonsulent læste og vurderede jeg et utal af manuskripter. Og med tiden kom så lysten til at prøve kræfter med at skrive selv.
Det hele startede med en genfortælling af Molbo historierne, som jeg var meget glad for som barn, og som jeg derfor havde lyst til at genfortælle i et moderne sprog, så nutidens børn også kunne få glæde af dem. Derefter kom de letlæste gendigtninger af eventyr, men til sidst var der for få udfordringer i at gendigte, og så begyndte jeg på mine egne historier.

Er du typen, der skriver koncentreret på en bog, eller har du gang i flere samtidig?
Jeg skriver normalt kun på en bog ad gangen. Men inden jeg sender manuskriptet til forlaget, lader jeg det altid ligge et stykke tid på computeren. For når man får sit manuskript lidt på afstand, ser man meget tydeligere det, der ikke rigtigt fungerer. Mens det gamle manuskript venter, går jeg som regel i gang med en ny historie. Jeg tager så det gamle manuskript op igen på et eller andet tidspunkt, mens jeg arbejder med den nye historie.
Jeg har også en redaktør, der går grundigt til manuskripterne, og som er god til at finde de svage steder, så på den måde er jeg igennem mine manuskripter flere gange.
Når jeg begynder på et manuskript, har jeg naturligvis altid en idé om forløb, miljø og personer. Men undervejs sker der tit noget, der ændrer på det, som jeg oprindelig havde planlagt. Den blå amulet blev f.eks. meget anderledes, end jeg havde tænkt mig, da jeg begyndte på den.

Det er vel lidt som at bede folk vælge mellem deres børn, men: har du en favorit blandt dine bøger?
Det er svært at sige, jeg er som regel gladest for den historie, jeg er i gang med. Måske fordi den er tættest på. Men hvis jeg skulle vælge, er jeg nok gladest for Den blå amulet.

Du har skrevet flere læs-let bøger. Hvad er dine bevæggrunde for at beskæftige dig med lige præcis denne form for litteratur?
Der er flere grunde til, at jeg valgte at skrive letlæsningsbøger. Den allervigtigste er, at min søn kæmpede en sej kamp med at lære at læse. En kamp, som han heldigvis vandt til sidst. Hele den proces gjorde mig meget bevidst om, hvor vigtigt det er, at der findes spændende bøger til de børn, der ikke kan klare de svære og krævende bøger. Og hvis der ikke er et godt udvalg af lette bøger i mange forskellige genrer, kommer man alt for let til at tabe de svage læsere på gulvet. For det er altså ikke nok, at sproget i en bog er let at læse. Bogen skal også være så spændende, at man får lyst og appetit på at komme igennem den. Men en bog kan selvfølgelig være spændende på mange forskellige måder.

Jeg kan faktisk også godt lide at skrive inden for de rammer, som letlæste bøger stiller. Det er en udfordring at bevæge sig inden for en forholdsvis stram struktur og samtidig få sproget til at glide og skabe et spændende handlingsforløb.

Dine bøger bevæger sig indenfor så forskellige genrer som hestebøger og Fantasy. Hvilken betydning har valget af genre for dine skriveproces – og er der nogen genre, som er nemmere at skrive indenfor end andre?
Når jeg har valgt at prøve kræfter med flere forskellige genrer – kærlighed i To gyldne hjerter, heste i bøgerne om Frække, fantasy i Den blå amulet og endelig gys i samlingen Kloen og andre gys, der udkommer i 2009 – er det fordi, jeg synes, det er spændende at tage nye udfordringer op. Men jeg har altid et forhold både til de emner og til de genrer, jeg beskæftiger mig med til.
Men fantasygenren er nok den sjoveste genre at arbejde med, fordi man som forfatter selv kan sætte rammerne for sit univers.

Hvordan får du ideer til dine historier? Er du en af de forfattere, som tager udgangspunkt i din egen hverdag, eller er det fri fantasi?

Det jeg skriver er en blanding af fri fantasi og noget, jeg har et personligt forhold til. Detaljer eller små episoder, som jeg selv har oplevet, bliver flettet ind i en opdigtet historie. Jeg har f.eks. selv redet som barn og havde som så mange andre piger en drøm om at få min egen hest. Men det blev dog ved drømmen.

Det er heller ikke nogen tilfældighed, at jeg har ladet Tone og Julie tage til Lifjell i To gyldne hjerter, det var nemlig dér, jeg selv lærte at stå på ski. Dans spiller en vigtig rolle i fortsættelsen til To gyldne hjerter, som udkommer i 2009. Og det er heller ikke nogen tilfældighed, jeg er nemlig selv begyndt at danse i en lokal danseforening for et par år siden og synes, det er rigtig sjovt.

Nu er arbejdet som forfatter jo ensomt – men benytter du dig også af læser-feedback? Hvordan påvirker dine anmeldelser dig?
Når jeg er i gang med et manuskript, er der ikke andre end mig selv, der læser det. Men når det er færdigt, læner jeg mig meget op ad min redaktørs vurdering og kommentarer. Og jeg bruger normalt ikke andre end hende.
Men når mine bøger er færdige, synes jeg det er både spændende og lærerigt at høre børnenes kommentarer, som jeg helt klart tager til mig og bliver klogere af.
Det betyder også meget for mig, hvad anmelderne siger om mine bøger. Det er faktisk kommet lidt bag på mig, hvor nærtagende man som forfatter er over for anmeldernes vurdering. Jeg bliver naturligvis rigtig glad, når anmeldelserne er positive, men jeg bliver allermest glad, når en anmelder ser noget af det, som jeg bevidst har lagt i bogen.

Har dit arbejde som børnebibliotekar nogen indflydelse på dine bøger?
Når man skriver for børn er det er helt klart en fordel at have børn og bøger så tæt inde på livet, som man har som børnebibliotekar. Man ved først og fremmest, hvad børn kan lide at læse. Og man har desuden selv læst en masse børnebøger og ved derfor også en masse om, hvordan andre skriver. Men samtidig er man naturligvis nødt til at være tro mod sin egen stil, sin egen viden og sine egne interesser.
Som børnebibliotekar ved man også, hvordan en bogs omslag og illustrationer skal se ud for at appellere til børn. Og hvor meget teksten på bagsiden af bogen betyder. Jeg tror alle børnebibliotekarer har stået og talt varmt for en bog uden at kunne afsætte den, fordi den så kedelig ud. Jeg er altid selv med til at pege på illustratorerne til mine bøger, og jeg synes faktisk, der er kommet et rigtig godt resultat ud af det.

Hvilke bøger læste du selv som barn, og hvilke læser du nu? Er der nogen af dem, som genspejles i dit eget forfatterskab?
Da jeg var barn elskede jeg molboerne, mumitroldene, Grimms eventyr og klassikere som f.eks. Jack Londons bøger. Jeg var også glad for den nordiske mytologi og meget fascineret af Odysseen. Men jeg var bestemt også både til Illustreret klassikere, Jan-, Puk-, Sussi-, De fem og sidst men ikke mindst Davy Crockett bøgerne.
Men jeg var ikke så forfærdelig gammel, før jeg gik over til at læse voksenbøger. Den gang først i tresserne var der jo slet ikke det udbud af gode og vedkommende ungdomsbøger, der findes i dag.
I dag læser jeg mange krimier, en del underholdningsromaner, men også mere seriøse romaner. Jeg er lige blevet færdig med Berlinerpoplerne, som jeg er vildt begejstret for. Faktisk lytter jeg også mange bøger. Jeg synes, det er genialt, at man kan lytte, mens man gør rent, laver mad eller løber sig en tur.
Bortset fra Ringenes herre tror jeg ikke, at de voksenromaner, jeg læser, genspejler sig i mit forfatterskab. Men jeg har fundet meget inspiration i det, der interesserede mig, da jeg var barn, og i den forbindelse tænker jeg ikke kun på bøger. At skrive for børn er for mig på en eller anden måde at gå på opdagelse i min egen barndom.