Kenneth Bøgh Andersen: Om superhelte & bøger
Interview af Janus Andersen for fortællingen.dk, juni 2007
Kender man ikke Kenneth Bøgh Andersen, har man levet under en sten de sidste mange år. Han har udgivet sjove romaner, spændende romaner, fantastiske romaner, gyselige noveller og meget andet. Sidste skud på stammen er trilogien om den danske superhelt Antboy.
Kenneth Bøgh Andersen er født i 1976 og arbejder på halv tid som lærer. Han debuterede som forfatter i 2000 med fantasy-trilogien Slaget i Caïssa. Her svarer han på spørgsmål om både forfatterskabet og Antboy-serien. Interviewet kan også findes som printbart hæfte på fanzine.dk.
Vi ser en del bøger på dansk lige i tiden, hvor forfatteren griber tilbage til den type litteratur, han selv er vokset op med (hvor ildeset den end var) og forsøger at genskabe den i moderne form. Antboy falder vel lidt i samme kategori, om end der her er tale om historier fra et helt andet medie, tegneserien – kan du fortælle lidt om baggrunden for, at du kastede dig over det projekt, og hvilke overvejelser du gjorde dig med at overføre det til bogform?
Superheltegenren er jo i vælten i for tiden med alle de filmatiseringer, der kommer, og hvoraf de fleste faktisk er ret gode (her tænker jeg især på Spiderman og X-men) – vel nok fordi de er lavet af folk, der tager historien og genren seriøst. Jeg kunne godt tænke mig at hoppe med på den vogn og se, om det kunne lade sig gøre at lave en superhelte-historie i bogform. Det skulle naturligvis være en hyldest til genren, men det skulle også være en historie, der gjorde lidt grin med den og tog fat på nogle af alle de huller, som superhelte-historien sædvanligvis er propfyldt med. Så jeg ville gerne skabe en ‘ægte’ superhelt, men til gengæld smide ham ind i en fuldstændig realistisk by/hverdag og i de kulisser se superhelten og hans problemer indefra.
Nu er superhelte jo en meget visuel genre, og Antboy understøttes på bedste vis af Erik
Petris illustrationer. Kan du fortælle lidt om, hvordan det samarbejde kom i stand, og hvordan det foregik?
Det var oplagt, at Antboy skulle gennemillustreres, fordi der var så mange scener, der ville være sjove at få sat billeder på. Min redaktør kendte Erik fra et tidligere samarbejde og sendte mig noget, han havde tegnet for Samvirke, hvor det netop handlede om superhelte. Jeg syntes, at hans streg var sjov og tilpas karikeret og samtidig kunne jeg se, at han havde givet superheltene de rigtige dragter på (også de mere ukendte) – han kendte altså noget til genren, og det syntes jeg var rigtig vigtigt. Så Erik blev spurgt, og han sagde heldigvis ja! Vi snakkede om steder, som han og jeg syntes, det kunne være fedt at få sat billeder på, og ud fra det gik han så i gang. Og lavede et supergodt stykke arbejde!
Ligesom superskurke er superhelte jo forfærdeligt svære at tage livet af. De har en vane med at vende tilbage – er du helt færdig med Pelle Nøhrmann?
Om Antboy også returns? Måske (og dette sagt uden at love noget!), men hvis han gør, bliver det først om et godt stykke tid. Jeg skrev de tre Antboy-bøger i træk og sendte dem ind til forlaget. Derfor kunne de komme så hurtigt efter hinanden. Nu har jeg andre ting, der skal skrives – i første omgang afslutningen på Den Store Djævlekrig. Så en eventuel Antboy 4 må desværre vente lidt.
Hvad læste du selv som barn – er der nogle af de forfattere, der er fortsat med at inspirere dig den dag i dag?
Alfred Hitchcock og de tre detektiver samt Sværd og Trolddom-bøgerne var det store hit, da jeg var barn. Senere blev det så erstattet af engelske og amerikanske horror-bøger, som jeg dyrkede i stor stil op gennem teenageårene – og som jeg stadig vender tilbage til af og til: Stephen King (som var det store idol, bl.a. i kraft af hans imponerende produktivitet), Ray Bradbury, Richard Matherson, Robert Bloch, Stephen Laws, Peter Straub og så videre. Samtidig var jeg også meget optaget af – og er det stadig i det – klassiske børnebøger såsom: Alice i Eventyrland, Peter Plys, Peter Pan, Pinocchio, Troldmanden fra Oz, Narnia-serien m.m.
Den gode bog er først og fremmest spændende og giver mig lyst til at vende den næste side. Så skal den have en slutning, der er meningsfyldt og runder ordentlig af i forhold til den handling, der er sat i gang. En bog kan være spændende hele vejen igennem, men hvis slutningen skuffer, skuffer hele bogen. Og så er den gode bog en bog, som man ikke er færdig med første gang, man har læst den, men som man kan vende tilbage til igen og igen og hele tiden blive lidt klogere på.
Du har forsøgt dig ud i mange forskellige genrer – det eneste, de har tilfælles, er et anstrøg af det fantastiske, det umulige. Hvad er det for muligheder, der giver dig som forfatter? Får vi nogensinde en socialrealistisk roman fra Kenneth Bøgh Andersen?
I fantasy-historierne har jeg været meget optaget af store filosofiske spørgsmål og forsøgt at bruge genren til at diskutere disse spørgsmål på en lidt anderledes måde og vende virkeligheden på vrangen. Fantasy-universet skal bruges til noget og ikke bare være en kulisse for en historie, der egentlig lige så godt kunne foregå i vores verden. Men jeg har intet krav om, at der skal være noget fantastisk i mine historier. Sådan er det bare blevet på grund af de ideer, jeg har fået. Og eftersom min interesse er størst for gys og fantasy, så er det indenfor de genrer, jeg får flest ideer. Men jo, hvis jeg får en god ide til en socialrealistisk roman, så vil der også komme sådan en. Det eneste jeg kan sige lige nu er, at det ikke bliver foreløbigt. J
Du er en af de forfattere, som har forstået at bruge Internettet i din kontakt til læserne. Hvordan er dine erfaringer med det?
Internettet er jo et billigt sted at reklamere for sig selv og sine bøger, og det er det sted, børn og unge tilbringer det meste af deres tid, så det kan jo næsten ikke betale sig ikke at have en hjemmeside. Men det kræver også noget arbejde. Nye ting til siden og jævnlige opdateringer, der kan holde læseren fanget og som gør, at de gider vende tilbage. En side, der sidst er opdateret for et år siden, gider man ikke.
Hvad arbejder du på nu? Er du typen, der starter et projekt og kører det til ende, eller arbejder du med flere bøger sideløbende?
Jeg skriver på én bog ad gangen, men jeg arbejder på flere ad gangen. Forstået på den måde, at lige nu skriver jeg eksempelvis på 3. bind i Den Store Djævlekrig, og den skriver jeg så til ende. Men det arbejde bliver undervejs afbrudt af korrekturlæsning på forskellige bøger, der skal udkomme i løbet af det næste stykke tid, bl.a. seriens 2. bind, som hedder Dødens terning
Kenneth Bøgh Andersen på nettet:
Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside